Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

dæg-wæccan

(n.)
Grammar
dæg-wæccan, pl. f. [wæcce a watching]

Day-watchings excubiæ

Entry preview:

Day-watchings; excubiæ, Ælfc. Gl. 7; Som. 56, 68; Wrt. Voc. 18, 20

ehta

(n.; num.; adj.)
Grammar
ehta, eight: — Ehta dagas gefyllede wǽron

consummāti sunt dies octo

Entry preview:

consummāti sunt dies octo, Lk. Bos. 2, 21

ge-líðewǽcan

(v.)
Grammar
ge-líðewǽcan, p. -wǽhte; pp. -wǽht

To softencalmappeaselēnīre

Entry preview:

To soften, calm, appease; lēnīre Ic gelíðewǽce lēnio, Ælfc. Gr. 30, 5; Som. 34, 56. His afyrhte mód swíðe fægerlíce mid his frófre he gelíðewǽhte he gently appeased his troubled mind with his comfort, Ælfc. T. 37, 24

weg-gesíþa

(n.)
Grammar
weg-gesíþa, an; m.

A companion or attendant on the road

Entry preview:

A companion or attendant on the road Wæg*-*gesíðan satellites, Hpt. Gl. 426, 68

wǽpen-mann

(n.)
Grammar
wǽpen-mann, (wǽp-), es; m.

A malea man

Entry preview:

A male, a man Wǽpnmann mas, Anglia xiii. 366, 23. Éghuelc hé ł woepenmon (wépenmon, Rush. wæpned, W.S.) omne masculinum, Lk. Skt. 2, 23. Wer oððe wǽpman vir, Wrt. Voc. i. 73, 11. Ðes wǽpman hic mas, Ælfc. Gr. 9, 25; Zup. 50, 15. Ne scríde nán wíf hig

Linked entries: wæp-mann wǽpned-mann

wille-wæter

(n.)
Grammar
wille-wæter, es; n.

Spring-water

Entry preview:

Spring-water Þweah mid wyllewætre, Lchdm. ii. 308, ll. Wyrc ðæt bæþ of ðám ilcum wyrtum on cealdum wylle wætre, 74, 27. Seóðe on yrnendum wyllewætere, i. 330, 14

tó-wegan

(v.)
Grammar
tó-wegan, p. -wæg, pl. -wǽgon; pp. -wegen

To dispersedispel

Entry preview:

To disperse, dispel Heofones gim scíneþ, beóþ wolcen tówegen neu concreta nubes summo-veat radios solis, Exon. Th. 210, 11; Ph. 184

a-wærged

(n.; adj.; part.)
Grammar
a-wærged, -wærgd; pp; def. m. -wærgda

Accursedmaledictus

Entry preview:

Accursed; maledictus Wit ðæs awærgdan wordum gelýfdon we two believed the words of the accursed one, Cd. 222; Th. 290, 16; Sat. 416

weard

(n.)
Grammar
weard, e; f.

ward, guard, watcha watch, a body of men keeping watchguardianship, protection, keeping

Entry preview:

Wærda excubias, Hpt. Gl. 476, 29. a watch, a body of men keeping watch Hí besetton his birgene mid wearde, Jud. Thw. p. 161, 12. guardianship, protection, keeping Heora feorh generede mihtig Metodes weard, Cd. Th. 230, 18; Dan. 235.

wǽgan

(v.)
Grammar
wǽgan, p. de

To deceivedelude

Entry preview:

To deceive, delude Ne gewurðe hit ðæt ic on dam hálgum gerecednyssum wǽge, Homl. Skt. ii. 23 b, 18. Bepǽhst vel wǽgest deludis, i. decipis, Wrt. Voc. ii. 138, 53. Uuégið fefellit, 108, 46. Wǽgeþ fefellit, i. eludit, 35, 28. Wégð mentitur, Kent. Gl. 414

be-wefan

(v.)
Grammar
be-wefan, p. -wæf, pl. -wǽfon; pp. -wefen

To cover over, envelopeobtexere, obducere

Entry preview:

To cover over, envelope; obtexere, obducere Biþ ðæt brægen mid reáman bewefen the brain is covered over with a membrane, Lchdm. iii. 146, 4

be-wegan

(v.)
Grammar
be-wegan, p. -wæg, pl. -wǽgon; pp. -wegen

To cover, cover over, surroundobducere, circumdare

Entry preview:

To cover, cover over, surround; obducere, circumdare Bewegen wælmiste covered with the mist of death, Exon. 87 b; Th. 329, 30; Vy. 42. He hí bewæg mid wuda útan he surrounded them with wood, Bt. 39, 4; Fox 216, 25

Linked entry: be-wæg

wáþ

(n.)
Grammar
wáþ, e ; f.

wandering roving hunting

Entry preview:

wandering, roving Deóra gesíð of wáðe cwom, Nabochodonossor, Cd. Th. 257, 26; Dan. 663. Féðan sǽton, reste gefégon, wérige æfter wǽðe, Andr. Kmbl. 1185 ; An. 593. Ic (a storm) beámas fylle . . . wrecan on wáþe wide sended I fell trees . . . sent driving

Linked entries: wǽðe wǽðan

wearr

(n.)
Grammar
wearr, es; m.

A piece of hard skin (particularly on the hands or feet), callosity

Entry preview:

Wær callositas, Hpt. Gl. 490, 33. Ða wearras and ða swylas ðe beóð on mannes handum oððe on óðrum limum, Lchdm. i. 356, 16. Wiþ weartum and wearrum on lime, ii. 148, 26: Homl. Skt. i. 5, 139. Fram þysum heardum wearrum, 5, 198.

Linked entries: weorras wear wearriht

cear-wylm

(n.)
Grammar
cear-wylm, -welm, -wælm, es; m. [wylm heat of mind, emotion]

agitationsollicita perturbatio, agitatio

Entry preview:

Sorrowful or anxious emotion, agitation; sollicita perturbatio, agitatio Ða cearwylmas cólran wurþaþ the anxious emotions become cooler, Beo. Th. 569; B. 282. Á wæs sæc cnyssed cearwelmum the contest was ever tossed with waves of sorrow, Elen. Kmbl.

ge-wǽtan

(v.)
Grammar
ge-wǽtan, -wétan; p. -wǽtte; pp. -wǽted, -wǽtt

To wetto make wet

Entry preview:

To wet, to make wet Onsend Ladzarus ðætte he gewǽte his ýtemestan finger on wættre send Lazarus, that he may wet the tip of his finger in water, Past. 43, 1Swt. 309, 6Hat. MS. Strengas.; gurron wædo gewǽtte the ropes creaked wet with the waters, Andr

Linked entry: wǽtan

wecg

(n.)
Grammar
wecg, es; m.

a wedge a mass of metal a piece of money

Entry preview:

Ðætte ðǽr wǽre ðæt héhste gód, ðǽr ðǽr ða gód ealle gegæderode bióþ, swelce hí sién tó ánum wecge gegoten, Bt. 34, 9; Fox 146, 20. Hí behwyrfdon heora áre on sumum gyldenum wecge, and ðone on sǽ áwurpan, Homl. Th. i. 60, 29.

for-wegan

(v.)
Grammar
for-wegan, p. -wæg, pl. -wǽgon; pp. -wegen

To killinterficere

Entry preview:

To kill; interficere Ðæt se an foldan læg forwegen mid his wǽpne that he lay slain on the field with his weapon, Byrht. Th. 138, 30; By. 228

morgen-dæg

Grammar
morgen-dæg, I. add: — Ða hit þá on morgendæg wæs
Entry preview:

primo deinde aurore diluculo, Nar. 22, 1

ge-wegan

(v.)
Grammar
ge-wegan, p. -wæg, pl. -wǽgon; pp. -wegen.

to bearcarrymovegoproceedvehereireprocedereto weighmeasure

Entry preview:

to bear, carry, move, go, proceed; vehere, ire, procedere He to ðære byrig gewæg mycelne aad advexit illi urbi plurimam congeriem, Bd. 3, 16; S. 542, 22. To ðǽm readorlícum blíðe ic sý gewegen ríces coelnesse ad ethera letus vehar regni refrigeria, Wanl

Linked entries: ge-wæge wegan