á-wyrgan
to strangle.
Entry preview:
Hé (Judas) þonan gangende áwyrgde (mid sáde áwrigde, L.) hine abiens laqueo se suspendit, Mt. R. 27, 5. Hé forgiet ðæt grin ðæt hé mid áwierged (stranguletur), wirð Past. 331, 19.
hwæþer
Entry preview:
Th. 52, 3. in combination with swá Inseglige mon þá hand, and séce man ofér þæne þriddan dæg swǽ hwæðer swá heó beó fúl swá clǽne binnan þám insegle insigilletur manus, et inquiratur die tertia si inmunda sit uel munda intra sigillationem, Ll.
ge-endebyrdan
Entry preview:
Add: to assign its proper place to an object, place in order, place Se Hǽlend geendebyrde þone unspédigan fiscere ætforan ðám rícan cásere, Hml. Th. i. 578, 9. Þeáh ðe hé endenéxt on Godes ríce sý geendebyrd, ii. 82, 2.
self
Entry preview:
Þá habbað him sylf cyning, Ors. 1, 1; S. 20, 1. Ǽgðer ge hié self wéndon ge ealle ðá neáhþeóda ꝥ hié ofer hié ealle mehte anwald habban, 3, 1; S. 96, 6: Bd. pref.; Sch. 4, 12. <b>B.
ge-þingþu
honour ⬩ dignity ⬩ rank ⬩ honor ⬩ dignitas
Entry preview:
Godes gecorenan scínaþ on heofonlícum wuldre ǽlc be his geþingcþum; nú is geleáflíc ðæt seó eádige cwén mid swá micclum wuldre and beorhtnysse óðre oferstíge, swá micclum swá hire geþincþe óðra hálgena unwiðmetenlíce sind God's elect shine in heavenly
wiþer-rǽde
Adverse ⬩ contrary ⬩ at variance ⬩ hostile ⬩ rebellious ⬩ contumacious ⬩ out of harmony ⬩ repugnant ⬩ offensive ⬩ disagreeable ⬩ adverse ⬩ not fitted to further the good of anything ⬩ unfavourable ⬩ disadvantageous ⬩ contrary ⬩ of an opposite nature
Entry preview:
Ongeán ðam wíslícan rǽde, ðe of Godes ágenre gyfe cymð, se wiðerrǽda deófol (the devilish adversary ) sǽwð réceleásnesse, Wulfst. 53, 7. Wurdon wiðerrǽde se cyng and se eorl, Chr. 1104; Erl. 239, 24.
Linked entries: wiþer-rǽdness wiþ-rǽde
wén
supposition ⬩ opinion ⬩ thought ⬩ idea ⬩ hope ⬩ expectation ⬩ likelihood ⬩ probability ⬩ chance ⬩ perhaps ⬩ perchance ⬩ may be ⬩ probably
Entry preview:
Gyf gé mé cúþon, wén is ðæt gé cúþon mínne fæder si me sciretis, forsitan et patrem meum sciretis Jn. Skt. 8, 19: Ps. Th. 123, 2, 3. Gif ðú wistes, ðú uoen is (woen is mára, Rush.) gif ðú gegiuuedes si scires, tu forsitan petisses Jn. Skt.
Linked entry: wéna
BRECAN
to BREAK, burst, violate break or burst through; ⬩ frangere, confringere, rumpere, perfringere, perrurnpere ⬩ to press, force, urge; ⬩ urgere ⬩ to rush into ⬩ take ⬩ by storm ⬩ in locum irrumpere, expugnare, ⬩ erumpere, prorumpere, crepare, fremere ⬩ to break ⬩ burst forth ⬩ make a noise ⬩ crash ⬩ to sail; ⬩ navigare ⬩ To retch; ⬩ screare
Entry preview:
Swá swá fæt tigelen ðú bricst hi tanquam vas figuli confringes eos, Ps. Spl. 2, 9. Seó wiht, gif hió gedýgeþ, dúna briceþ the creature, if it escape, will burst the hills, Exon. 109 b; Th. 420, 6; Rä. 39, 6.
wígend
a fighting man ⬩ a warrior ⬩ soldier ⬩ a noble ⬩ strenuous man
Entry preview:
Kmbl. 211; El. 106. a noble, strenuous man Se wígend, Nergendes þegen, Mathias, Menol. Fox 49; Men. 24. Ða wígend, cempan coste ( St. Andrew and St. Matthew ), Andr. Kmbl. 2108; An. 1055. Wuldres wynn, wígendra þrym, 1774; An. 889. Wígend ( St.
ést-mete
Delicate meat, dainties, luxuries ⬩ delĭcātus cĭbus, daps, dēlĭciæ
Entry preview:
Gr. 9, 54; Som. 13, 20. Seó wuduwe ðe lyfaþ on éstmettum. heó ne lyfaþ ná, ac heó is deád. Ðeós Anna, ðe we embe sprecaþ, ne lufude heó ná éstmettas, ac lufude fæstenu the widow who liveth in luxuries, she liveth not, but she is dead.
hlimman
To sound, ⬩ roar [as the sea], ⬩ clang, ⬩ clash
Entry preview:
Ic ne gehýrde bútan sǽ hlimman I heard nought but the sea roaring, Exon. 81 b; Th. 307, 4; Seef. 18
ge-cuman
Entry preview:
Gecwóme hé cwoðend uenisse se dicens, Mt. p. 14, 12. Se feónd sǽde ꝥ hé wolde gecuman mid (féran tó, v.l.) þám bróðrum hostis quod ad fratres pergeret indicavit, Gr. D. 124, 27. Æt ðám weorce gecuman, Hml. Th. ii. 166, 16.
sceáwere
Entry preview:
[On þám halgen gewriten se mann hine sylfne mæig sceawigen swa swa on hwylcen sceawere in sanctis scripturis quasi in quodam speculo homo se ipsum considerare potest, Angl. xi. 374, 78.]
ge-þicgan
To take ⬩ accept ⬩ receive ⬩ sumere ⬩ accipere
Entry preview:
Boitius se hæle hátte se ðone hlísan geþah Boethius the man was named who got that fame, Bt. Met. Fox 1, 106; Met. 1, 53. Geþǽgon medoful manig they took many a mead-cup, Beo. Th. 2033; B. 1014
Linked entry: þicgan
efne
Even, exactly, precisely, just, alike, likewise, just now ⬩ plāne, æque, omnīno, mŏdŏ, jam prīdem
Entry preview:
Efne swá even so, even as And efne swá he ðec gemétte meahtum gehrodene and even so he found thee adorned with virtues, Exon. 12 b; Th. 21, 5; Cri. 330.
for-hwyrfan
to change for or from ⬩ transform ⬩ transfer ⬩ remove ⬩ avertĕre ⬩ transformāre ⬩ to turn aside ⬩ pervert ⬩ deprave ⬩ subvertĕre ⬩ pervertĕre ⬩ deprāvāre
Entry preview:
Sí se man awirged, ðe forhwyrfe his freóndes landgemǽro maledictus hómo, qui transfert termĭnos proxĭmi sui, Deut. 27, 17. to turn aside, pervert, deprave; subvertĕre, pervertĕre, deprāvāre Ðisne we gemétton forhwyrfende úre þeóde huuc invēnĭmus subvertentem
Linked entry: for-hwerfan
GǼLAN
to hinder ⬩ delay ⬩ impede ⬩ keep in suspense ⬩ retardāre ⬩ mŏrāri ⬩ impĕdīre ⬩ to hesitate ⬩ delay ⬩ cunctāri
Entry preview:
Swǽ mon oft lett fundiendne monnan, and his færelt gǽlþ, swǽ gǽlþ se líchoma ðæt mód as a man hastening forward is often hindered, and his journey impeded, so the body impedes the mind, Past. 256, 6; Hat. MS. 48 a, 16.
Linked entry: hyge-gǽlsa
ge-bǽran
To bear one's self ⬩ behave or conduct one's self ⬩ se gerere
Entry preview:
To bear one's self, behave or conduct one's self; se gerere Ne gefrægn ic ða mǽgþe sél gebǽran never have I heard of the tribe bearing themselves better, Beo. Th. 2029; B. 1012 : 5640; B. 2824 : Fins. Th. 77; Fin. 38.
Linked entry: bǽran
eácen
Increased, great, vast, powerful ⬩ auctus, magnus, pŏtens, grăvĭdus
Entry preview:
Nǽron ge swá eácne mód-geþances ye were not so powerful in mental thought, Cd. 179; Th. 224, 14; Dan. 136