forca
Entry preview:
Ðá cwelleras tugon þá gléda under ðæt bedd, and wiðufan mid heora forcum (cf. geaflum, l. 5) hine ðýdon. Hml. Th. i. 430, 11. Add:
rúmed-líc
Ample, large, liberal
Entry preview:
Ample, large, liberal Hwæt rúmedlíces oððe micellíces oððe weorðfullíces hæfþ se eówer gilp? Bt. 18,1; Fox 62, 21. Mid rúmedlícum ælmessum, Shrn. 80, 10
Linked entry: rúmedlíce
ge-mendful
Of good memory, mindful ⬩ mĕmor
Entry preview:
Of good memory, mindful; mĕmor Cild biþ gemendful a child will be of good memory, Lchdm. iii. 186, 24
MAGAN
- Mk. Skt. p. 3, 1 ;
- Ælfc. Gr. 41 ;
- Som. 44, 21.
to be strong ⬩ efficacious ⬩ to avail ⬩ prevail ⬩ be sufficient ⬩ to be strong ⬩ be in good health ⬩ to be able ⬩ may ⬩ may
Entry preview:
Megende valens, Kent. Gl. 189: to be strong, efficacious, to avail, prevail, be sufficient Gif ðú meht si vales, Kent. Gl. 52. Wel mæg ðæm dæg wérignise his sufficit diei malitia sua, Mt. Kmbl. Lind. 6, 34: Mk. Skt. Lind. Rush. 14, 41. Ne meg mon non
Linked entry: mæg
menigu
A many ⬩ multitude ⬩ crowd ⬩ great ⬩ number
Entry preview:
A many, multitude, crowd, great number Seó menigu ðara freónda, Bt. 29, 2; Fox 106, 6. Menigo, Andr. Kmbl. 898; An. 449. Menego, Cd. 214; Th. 270, 1; Sat. 83. Menigeo (MS. A. mænigeo) turba, Mk. Skt. 2, 13. Mænigeo (MS. A. mænio), Mt. Kmbl. 9, 8. Mænegeo
þurh-creópan
to creep through
Entry preview:
to creep through Swá swá mon melo sift, ðæt melo ðurhcrýpþ (þurg-, Cott. MS.) ǽlc þyrl], Bt. 34, 11; Fox 152, 2
ǽfen-gereord
Entry preview:
Gif hit beó seó tíd ǽfengereordes, árísen hý sóna swá hý heora mete hæbben, and sitten on ánre stówe si tempus fuerit prandii mox ut surrexerint a cena sedeant omnes in unum, R. Ben. 66, 15. Æfter his ǽfengereorde post caenam, Bd. 3, 11; S. 536, 12: Angl
rygen
Rye, of rye
Entry preview:
Rye, of rye Of rigenum melwe, Lchdm. ii. 236, 9. Of súrre rigenre grút, 342,17 . Genim rigen healm and beren, 148, 11. Genim rigen mela, 148, 22
Linked entry: rigen
felþ
- Bt. Met. Fox 5, 30 ;
- Met. 5, 15
Entry preview:
3rd pers. pres. of feallan
un-meaht
Weakness ⬩ lack of power
Entry preview:
Weakness, lack of power Heora unmiht and heora untrymð is swíðe gemanifealdod multiplicatae sunt infirmitates eorum, Ps. Th. 15, 3. Biþ geond fingras cele and cneówa unmeht, Lchdm. ii. 258, 14. Gif ðé þince ðæt ðú maran lǽcedóm dón ne durre for unmihte
heofon-þrym
Heavenly glory or majesty,
Entry preview:
Heavenly glory or majesty, Andr. Kmbl. 962; An. 481: 3436; An. 1722
geþanc-metian
To deliberate ⬩ consider ⬩ consĭdĕrāre
Entry preview:
To deliberate, consider; consĭdĕrāre Geþancmeta ðíne móde, on hwilce healfe ðú wille hwyrft dón deliberate in thy mind on which side thou wilt depart, Cd. 91; Th. 115, 9; Gen. 1917
metan
to mete ⬩ measure ⬩ to measure out ⬩ mark off ⬩ assign the bounds of a place ⬩ to measure by paces ⬩ to traverse ⬩ pass over ⬩ to measure one thing by or with another ⬩ to compare
Entry preview:
to mete, measure Ic mete metior, Ælfc. Gr. 31; Som. 35, 32. Ic meotu metibor, Ps. Surt. 59, 8: 107, 8. Ǽlc ðæra þinga ðe man met on fate everything that is measured in a vessel, Ælfc. Gr. 13; Som. 16, 8. On ðam ylcan gemete ðe gé metaþ eów byþ gemeten
hunig-teár
Entry preview:
Distillation from the comb, without squeezing, virgin honey; mel purissimum, e favo sponte quod effluxit, mell stillativum,' Lchdm. ii. 396, col. 1 Hunigteár nectar, Hpt. Gl. 468. Hunigteáres nectaris, Mone Gl. p. 384.
a-máwan
To mow ⬩ cut off ⬩ demetere ⬩ desecare
Entry preview:
To mow, cut off; demetere, desecare, Ps. Th. 101, 4
ceáp-man
CHAPMAN, merchant, market-man ⬩ mercator, negotiator, nundinator
Entry preview:
CHAPMAN, merchant, market-man; mercator, negotiator, nundinator Gif ceápman uppe on folce ceápie, dó ðæt befóran gewitnessum if a chapman traffic up among the people, let him do it before witnesses, L. In. 25; Th. i. 118, 12, note 32: Obs. Lun. § 14;
fintst
- Bt. Met. Fox 13, 68 ;
- Met. 13, 34
Entry preview:
2nd and 3rd pers. pres. of findan
gróf
Entry preview:
of grafan