Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

á-sceótan

(v.)
Entry preview:

To shoot, move rapidly Sió costung út ásciét (-sciéð, v. l.) on weorc tentatio usque ad operationem prosilit, Past. 71, 7. Án út ásceát of weorode, Ors. 3, 6; S. 108, 10. Se scyttel ásceát of þǽre fetere, Hml. S. 21, 419.

burg-waran

Grammar
burg-waran, -ware.
Entry preview:

[Though plural forms are most frequent, the singular seems to be used in the following Yldest burhwara proceres, burhwara cives, Wrt.

ge-hende

(adj.)
Grammar
ge-hende, adj.
Entry preview:

Him tó geneálǽhton his discipuli ꝥ hí gehendran wǽron líchamlíce, þá þe mid móde his bebodum geneálǽhton, Hml. Th. i. 548, 26. temporal Úre hǽl is gehendre þonne wé gelýfdon, Hml.

god-fæder

Entry preview:

Ðá unsprecendan cild beóð gehealdene on ðam fulluhte ðurh geleáfan þæs fæder and þǽre móder and þæs foresprecendan godfæder, Hml. Th. ii. 116, 16; 52, 2.

mæssian

(v.)
Entry preview:

Smeágung . . . hwilcan tíman on sunnandagan oþþe on óðran dagan man mæssian móte, Angl. xi. 7, 3, 6. Se Hǽlend ne gecýst nú be nánum cynrene, ac of ǽlcere mǽgðe tó his þénungum him tó mæssigenne, Hml. A. 17, 87.

on-bryrdness

Entry preview:

Hé him mynster árǽrde mid munuclicere onbryrdnesse (with all the fervour of a monk), Hml. Th. ii. 504, 20. <b>II a.

stede

(adv.)
Entry preview:

Smeága gehwá on his móde, gif ðás beboda habbað ǽnigne stede on his heortan, ii. 228, 21. <b>II c.</b> official position :-- On his styde se ðe is wyrðe efterfylige in loco eius (decanus) qui dignus est succedat, R. Ben. I. 54, 9.

Linked entry: welig-stedende

strengþu

Entry preview:

L. 89, 10. of military or political power Swilce eác Scotland hé him underþǽdde for his micele strengþe, Chr. 1086; P. 220, 25. in a moral or spiritual sense Ꝥ wé magan ongytan hwilc his seó circlice strengþ (strencgeoð, v. l.) sý ut quis sit ecclesiasticus

wǽdlian

(v.)
Grammar
wǽdlian, p. ode.

to be poorindigentneedyin wantto be in want of somethingto lacknot to have enoughto beg

Entry preview:

Ðá wurdon hí dreórige on móde, ðæt hí wǽdligende on ánum wáclícum wǽfelse férdon, 62, 28. to be in want of something, to lack, not to have enough Leádes ða men wǽdliaþ, and goldes genihtsumiaþ plumbo egent, auro habundant, Nar. 31, 4.

of-gifan

(v.)

to give up, leave, abandondestituere

Entry preview:

Mec deádne ofgeáfun fæder and móder, ne wæs mé feorh ðágén in innan, 391, 7; Rä. 10, i. Hí heora land ofgeafan patria profugi, Ors. 1, 4; Swt. 32, 20. Ofgǽfon, Cd. Th. 6, 8; Gen. 85. Ne ofgif ðú mé ne elonges a me, Ps. Th. 70, 11.

CNÓSL

(n.)
Grammar
CNÓSL, es; n.

A raceprogenyoffspringkinfamily;prolesgenusgeneratio

Entry preview:

Cnósle genere Mone B. 1608. Héht from hweorfan mánscyldigne cnósle sínum he bade the crime-guilty depart from his kindred Cd. 50; Th. 64, 12; Gen. 1049. On cnósle oððe on cynne in generatione Ps. Lamb. 32, 11.

hogian

(v.)
Grammar
hogian, p. ode

To employ the mind, to think, mind, consider, know, understand, care, be solicitous or anxious, to purpose, strive, intend, be intent on, resolve

Entry preview:

Hogiende cogitantes, Mone Gl. 390. Hogiendum nitentibus, 420

lǽtan

(v.)
Entry preview:

Hit is wóh ꝥ hí mon lǽte unwítnode . . . ðú ǽr cwǽde ꝥ hé unriht dyde, ꝥ hé léte unwítnod þá yfelan, Bt. 38, 3; F. 202, 6-13. Lǽtan wrǽce stille, Gú. 170. (2 a) intrans.

wráþ

(adj.)
Grammar
wráþ, adj.

wrothangryincensed

Entry preview:

Ðín yrre fram ús oncyrre, ðæt ðú ús ne weorðe wrád on móde, Ps. Th. 84, 4 : Cd. Th. 26, 12 ; Gen. 405 : 46, 17 ; Gen. 745. Unblíðe, wrád on móde, 136, 19; Gen. 2260. Wearð yrre God, and ðám werode wráð, 3, 13; Gen. 35.

FÉDAN

(v.)
Grammar
FÉDAN, part. fédende; he fédeþ, fét, fétt; p. ic, he fédde, ðú féddest, pl. féddon; pp. féded, fédd.

nourishsupportsustainbring upeducatepascĕrecĭbārenutrīreengtrīresustentāreedŭcāreto bring forthproducegignĕreprodūcĕre

Entry preview:

to FEED, nourish, support, sustain, bring up, educate; pascĕre, cĭbāre, nutrīre, engtrīre, sustentāre, edŭcāre Mægen mon sceal mid mete fédan a man must feed strength with meat, Exon. 90 b; Th. 340, 22; Gn. Ex. 115.

Linked entry: féding

án-lípig

Grammar
án-lípig, (ǽn-).
Entry preview:

Án ǽlpi mónð, Angl. viii. 320, 11. Nán ánlípig ( ne ana quideni ) tó láfe ne wunode, Gr.

for-búgan

to avoidto pass bypass overshuneschewTo avoid

Entry preview:

Unsibbe mon ne mehte mid nánum þingum forbúgan. Ors. 6, 3; S. 256, 33. Beón forbogen uitari, Scint. 234, I. to abstain from an action, practice, &c. Barbarismum hig on heora gesetnyssa forbúgað, Angl. viii. 313, 18.

hengen

a crossa rack

Entry preview:

In the two glosses and in the passage from Cnut's Laws the word seems used in a more general sense of confinement

hopian

(v.)
Entry preview:

Hopa, mín mód, tó Drihtne and gebíd his willan expecta Dominum 26, 16. ꝥ is se e Ús is tó hopigenne on þæs Hǽlendes gescyldnesse, sé ðe ús tihte þus: ' Confidite, ego uici mundum', Angl. vii. 28, 270. <b>III a.

HLÁF

(n.)
Grammar
HLÁF, es; m.

Bread, food, a loaf

Entry preview:

On xii mónþum ðú scealt sillan ðínum þeówan men vii hund hláfa and xx hláfa búton morgenmetum and nónmetum in twelve months thou shalt give thy slave-man seven hundred and twenty loaves, besides meals at morn and noon, Salm. Kmbl. 192, 18.