ge-nǽgan
Entry preview:
Wé þec níða genǽgað, Gú. 201. Hearde genearwod, níða genǽged, B. 1439. (b α) of the attacks of illness, trouble, &c. :-- Hú gewearð þé þus, fæder, ferð gebysgod, nearwe genǽged ?, Gú. 986
ge-nesan
Entry preview:
Þú ðysne níð genesan móte, Lch. iii. 52, 17. to avoid an evil in which one might become involved Þ wé þurh þá ælmessan þá écan tintrega magon genesan, Ll. Th. ii. 394, 22. Cf. ge-nerian
ge-fadung
Entry preview:
Wé gelýfaþ þæt mid þisse gefaduncge ǽgðres weorces tíma mæge beón geendebyrd hac dispositione credimus utraque tempora ordinari, R. Ben. 73, 7. Æfter þǽra hundseofontigra gefadunge according to the Septuagint, Angl. viii. 336, 10.
gúþ-fana
Entry preview:
Gúðfanan gelea[fa]n wé beorað vexillum fidei ferimus, Ps Srt. ii. p. 203, 23. Beran þá gfiðfanan (vexilla) in on ðá ceastre, Prud. 74. ¶ in the following instances the form gúþ-fan ; n. seems to be used :-- Gúþfan labarum, An. Ox. 2130.
mǽnan
Entry preview:
Mǽnende (dolentes) wé sóhton ðec, Lk. L. 2, 48. Woepende and mǽnende (-iende, L. ) flentes et heiulantes, Mk. R. 5, 38. Mǽnendeand woepende lugentes et flentes, 16, 10.
namian
Entry preview:
Add Swá swá Abraham dyde . . . and ꝥ wíf Anna . . . and fela óðre men ðe wé ne magan namian, Hml. A. 34, 261. substitute: to call by some title or epithet Hwí namode Críst on his godspelle Abel rihtwísne tóforan óðrum ?
on-settan
Entry preview:
L. 9, 18. to oppress, impede Gemêtton wê ûs æ̂ghwanon gelîcne storm foran onsettende inuenimus nos undique-uersum pari tempestate praeclusos, Bd. 5, 1 ; Sch. 552, 10. Cf. â-settan, of-settan
sá
A tub, pail, vessel
Entry preview:
Lincolnshire. ' In Bedfordshire, what we call a coal and a coal-staff, they call a sow and a sow-staff,' Kennett
heáp-mælum
In heaps, by troops, bands, companies, flocks ⬩ catervatim
Entry preview:
Ne wæs ðá ylding tó ðon ðæt hí heápmǽlum, cóman máran weorod of ðám þeódum ðe wé ǽr gemynegodon non mora ergo confluentibus certatim in insulam gentium memoratarum catervis, Bd. 1, 15; S. 483. 31.
á-tyhtan
to stretch ⬩ tendere ⬩ attendere ⬩ extendere ⬩ in-tendere ⬩ to persuade ⬩ incite
Entry preview:
L. 69. to persuade, incite Wé átihtaþ suademus, R. Ben. I. 84, 10
Linked entry: á-tiht
á-wunian
Entry preview:
Wé geáxiaþ nǽnig gód áwunigende, Bl. H. 109, 2. Add
be-dydrian
to delude ⬩ to conceal from (wið)
Entry preview:
God sylf forbeád ꝥ wé swefnum ne folgion, þe lǽs ðe se deófol ús bedydrian (bedrian, Glostr.
Linked entry: bedrian
ge-tellan
Entry preview:
Ðá getealdon hie ðæt ðǽr wæs eác syx hund manna acweald then they reckoned that there were six hundred men slain, Blickl. Homl. 203, 27.
Linked entry: ge-talian
cwylla
A well, spring ⬩ fons
Entry preview:
A well, spring; fons Riht súþ be eástan ðam cwyllan óþ ða wýde strǽte right south by east of the spring as far as the wide road, Cod. Dipl. 409; A. D. 946; Kmbl. ii. 265, 32
un-trymman
To be or to become weak ⬩ sick ⬩ ill ⬩ infirm
Entry preview:
To be or to become weak, sick, ill, infirm His sunu untrymede (unntrymade, Lind.) filius infirmabatur, Jn. Skt. Rush. 4, 46. Ðæs bróðer untrymade, Lind. 11, 2. Hé ongann untrymmia coepit egere, Lk. Skt. Lind. 15, 14
wirs-líc
Mean ⬩ Vile
Entry preview:
Mean Vile Ðysse worulde wela is wyrslíc and yfellíc and forwordenlíc, Wulfst. 263, 13. Ic eom wyrslícre ðonne ðes wudu fúla, oððe ðis waroð, ðe hér áworpen ligeþ on eorþan, Exon. Th. 424, 32; Rä. 41, 48
be-hogodlíce
Entry preview:
Carefully, diligently Swá hwilc man swá Godes weorc clǽnlíce and behogodlice wirceð. . . . . Sé þe hit réceleáslíce and unclǽnlíce wyrceð, Hml. A. 168, 120. Hé ongan hí geornlícor and behogodlícor cwencean eas sollicitius extinxit, Gr. D. 237, 2
féþung
walking
Entry preview:
Going on foot, walking Wearð his cneów áléfed swá þæt hé mid criccum his féðunge underwreðode . . . Hé cwæð: 'Ic wolde ðíne ðénunge sylf gearcian, gif ic mé mid féðunge ferian mihte,' Hml. Th. ii. 134, 23-32
Linked entry: féðan
scild-truma
Entry preview:
Férde hé him hindan tó mid ðrým scyldtruman ( he went forth behind them in three companies, 1 Macc. 5, 33), Hml. S. 25, 423
un-genemnendlic
Entry preview:
Þá semninga wearð hé mid fǽrlicum and ungenæmnendlicum deáile forþ-féred subita et inopinata (has in(n)ominata been read ? the Greek version has ἀγνώστῳ) morte defunctus est, Gr. D. 341, 13
Linked entry: ge-nemnendlic