Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-endebyrdlíce

(adv.)
Grammar
ge-endebyrdlíce, adv.
Entry preview:

In due order sǽde ðæs cildes módignysse geendebyrdlíce (cf. þæt eall þurh endebyrdnesse ásægde per ordinem narravit, Gr. D. 144, 26), Hml. Th. ii. 170, 30

Linked entry: ende-byrdlíce

ge-wisfullíce

(adv.)
Entry preview:

Substitute: Knowingly, with knowledge. v. gewis; 2 him þá gewát swíþe gewisfullíce (-wiss-, v. l.) swílce unwís wǽre recessit igitur scienter nescius, Gr. D. 95, 31

swilc-hwega

(adj.; pronoun.)
Entry preview:

some Þá geseah þǽr swilchwugu treów licgende and ꝥ lytel he saw lying there some bit of wood or other and that little, Hml. S. 236, 766

ge-slyht

(n.)
Grammar
ge-slyht, -sleht, -sliht, es; n.

Battlefightconflict

Entry preview:

Battle, fight, conflict Swá he níþa gehwane genesen hæfde slíþra geslyhta so he had come safely out of every enmity, every fierce conflict, Beo. Th. 4787; B. 2398

ge-starian

(v.)
Grammar
ge-starian, p. ode; pp. od [starian to stare]

To stare;rectis ŏcŭlis intuēri

Entry preview:

To stare; rectis ŏcŭlis intuēri He gestarode ðǽr gestaðelad wæs æðelíc ingong he gazed where a noble entrance was placed, Exon. 12 a; Th. 19, 27; Cri. 307

Linked entry: starian

heden

(n.)
Grammar
heden, es; m.

A hood, chasubledressa jacket of fur or skin

Entry preview:

Sacerd ðonne mæssan singe ne hæbbe on heden ne cæppan sacerdos cum missam cantat ne portet cucullum nec cappam, L. Ecg. C. 9; Th. ii. 140, 9.

Linked entries: hæðen hed-cláþ

cist

(n.)
Grammar
cist, a chest.
Entry preview:

Heó wearð bebyrged on treówenre cyste, Hml. S. 20, 69. hrán ꝥ ceiste ( loculum ), Lk. L. 7, 14. a basket or ark of rushes. [v. N. E. D. chest, 4] Cistula, sporta vel cyst, Wrt. Voc. 131, 19. a horn as a receptacle (?) Ceste cornu, Wrt.

full-fremed

(adj.)
Grammar
full-fremed, adj. (p/cpl.)
Entry preview:

Perfect. fully trained or conversant Heó weóx and wearð fulfremed on gódra mægna heányssum, Hml. A. 126, 337: 122, 187: Bl. H. 73, 16.

Linked entry: fremed

onettan

Grammar
onettan, l. ónettan, and in 1. 26 for 1529
Entry preview:

substitute 1579. add: expressing quickness of movement or procedure Heó gewát hyre west þonan feran, forð ónette, Rä. 30, 11.

á-wirdan

(v.)

to corruptspoil,to injureannoyafflict a personto hinder

Entry preview:

Heó weóp for ðǽre áwyrdan (the broken sieve), lǽne Hml. Th. ii. 154, 17. a non-material object Se dióful ðæt mód áwiert (corrumpit), Past. 415, 24. Sé þe his ágene sprǽce áwyrt, wyrcð barbarismus, Angl. viii. 313, 19.

Linked entry: á-wyrdan

gýmen

(n.)
Grammar
gýmen, gémen; f.

Careheedsolicitudediligencesuperintendencerulecura

Entry preview:

Hér onféng Pilatus gýmene ofer ða Iudéas in this year Pilate received the government of Judæa, Chr. 26; Erl. 7, 6: to gýmenne, Erl. 6, 7. Of his bisceoplícan gýmenne cura pastorali, Cod. Dipl. Kmbl. iii. 348, 35.

Linked entries: gémen geómen gýme

under-delfan

(v.)

to dig underunderminedig outsuffocare

Entry preview:

nolde geþafigan ðæt man hys hús underdulfe non sineret perfodi domum suam, Mt. Kmbl. 24, 43: Lk. 12, 39. nolde geþafian ðam þeófe náteshwón ðæt underdulfe dígellíce his hús, Homl. Ass. 50, 13.

sweltan

Entry preview:

Add: p. sweolt. absolute, to die sweolt, Shrn. 153, 14. cúðe tócnáwan gif cunnode þæs mannes be his ǽdrena hrepunge hweðer hraðe swulte, Hml.

þǽr-big

(adv.)
Grammar
þǽr-big, adv.
Entry preview:

Thereby, by that (person or thing) Gif hwá gefare and nán bearn ne gestriéne, gif bróðor lǽfe, fó se tó his wífe. Gif ðonne bearn ðǽrbig(-bié, Cott.

Linked entry: be

á-wyrgan

(v.)

to strangle.

Entry preview:

(Judas) þonan gangende áwyrgde (mid sáde áwrigde, L.) hine abiens laqueo se suspendit, Mt. R. 27, 5. forgiet ðæt grin ðæt mid áwierged (stranguletur), wirð Past. 331, 19.

wíte

(n.)

punishmentpain that is inflicted as punishmenttormenta meansimplementa fine.tormentplaguediseaseevilpain

Entry preview:

wíte wealdeþ he is the disposer of punishment, Cd. Th. 248, 33; Dan. 523. Wíte poenam, vindiciam, Hpt. Gl. 496, 7: Blickl. Homl. 77, 28. Ðæt ðú inc meaht wíte bewarignn. Cd. Th. 35, 31; Gen. 563.

beátan

(v.)

to beat with (mid)to beat onTo beat on

Entry preview:

hine mid his handum beót, Gr. D. 20, 25. Þone hálgan beátan mid heardun saglum, Hml. S. 4, 142. Heora neb beátan mid flintum, 11, 99. ¶ to beat with the feet, to tread:-- Beáteþ quatit (ungula campum ), An.

ge-mearcian

(v.)
Grammar
ge-mearcian, p. ode, ade; pp. od, ad

To mark, point out, describe, assign, appoint, determinenŏtāre, signāre, designāre, assignāre, constĭtuĕre, decernĕre

Entry preview:

He is wuldre gemearcad it is marked with glory, Exon. 60 b; Th. 220, 11; Ph. 318.

Linked entry: ge-mercian

munuc-líf

(n.)
Grammar
munuc-líf, es; n.

the monastic lifethe place in which the monastic life is liveda monastery

Entry preview:

sundorláf and munucláf wæs foreberende vitam privatam et monachicam praeferens, 4, ll; S. 579, 8. the place in which the monastic life is lived, a monastery árǽrde him munuclíf...

here-togen

(part.)
Grammar
here-togen, [?]; pp.

Captiveheretogan

Entry preview:

Icel. her-numinn, -tekinn captive.]