ge-efenlǽcan
Entry preview:
Se abbod geefenlǽce þá bysene þæs árfæstan hyrdes pastoris boni piunt imitetur exemplum, R.
ge-egesian
Entry preview:
Þæt þára óþra gehwylc þurh þæt geegesad sý ut ceteri metum habeant, R. Ben. 129, 19. Geegsod, Hml. S. 21, 74. Add
ge-endebyrdan
Entry preview:
Þurh þæs geendebyrdan prófostes misfadunge per ordinationem prepositi, R. Ben. 124, 4. with object a thing Ús nǽfre swylc ege ne wearþ ǽr tó helle geendebyrded. Bl.
ge-endian
Entry preview:
R. 12, 50. Geendad biðon alle ðá ðe áwriteno sindon, 18, 31. Ealle ðing wǽron geendode ꝥ ꝥ hálige geurit wǽre gefylled, Jn. 19, 28. to make perfect, perfect Geendades lof perfecisti laudem, Mt. L. 21, 16.
ge-eofulsian
Entry preview:
R. 23, 39. Geebalsadon, Mt. L. 27, 39. Gieofulsadun (geebolsadon, L.), Mk. R. 15, 29
Linked entry: ge-ebolsian
ge-fadian
Entry preview:
Hé ealle þing swá gefadige þæt þá sáwla gehealdene sýn, R. Ben. 66, 2. Swylc notu on mynstre sý gefadod and geendebyrd, 125, 9. (3 a) to arrange the order of procedure :-- Þus gefadodre endebyrdnesse þæs dæglican sealmsanges, R.
gecoren-ness
Entry preview:
., and add Seó gecorennys (-corenes, v.l.) þǽre geférrǽdene electio societatis, R. Ben. 112, 7. Be Godes hǽse and gecorennysse, Hml. Th. i. 388, 16. Sé wæs tó cynincge áhafen swýðor for folces gecorennysse þonne ðurh Godes rǽd, Hml. S. 18, 2.
Linked entry: ge-corenes
ge-cuman
Entry preview:
Gecuómon conuenerunt, Rtl. 58, 41. Genim ðé mínne rǽd and gecum tó ðám apostole. Hml. Th. ii. 414, 12. Oð ꝥ ríc Godes gecyme ( ueniat ), Lk. L. 22, 18. Gecwóme hé cwoðend uenisse se dicens, Mt. p. 14, 12.
ge-cunnian
Entry preview:
L. 10, 14 margin. to learn by trial, ascertain, know Onsióne earðes and heofnes wutað gié gecunnia (gicunniga, R., probare), ðis tíd ne gecunnað (gicunigas, R., probatis ) gié, Lk. L. 12, 56. Hé wolde gecunnian ( probare ) þæs þe hé ǽr gehýrde, Gr.
ge-cweccan
Entry preview:
Efne gequoeccad (-gicwæceð, R.) bið conquassabitur, Lk. L. 20, 18
ge-cwician
Entry preview:
R. 5, 21. Gecwuca mé æfter ðínum wordum, Dryhten, Past. 465, 29
geflit-mǽlum
Entry preview:
Gehírsumnesse him sylf geflitmǽlum ( certatim ) hí beodan, R. Ben. I. 117, 8. Add
ge-fréfran
Entry preview:
Þú mé gefréfrodest (-adest, v.l.) consolatus es me, R. Ben. 60, 2. Hé þone nacodan mid náhte ne gefréfrode, Hml. Th. ii. 500, 25. Ðá earman men gefréfra mid þínum gódum, i. 180, 6. Gifroefrað gié bituién consolamini invicem, Rtl. 28, 41.
ge-wand
Entry preview:
Ic eów bidde ꝥ gé búton gewande dón swá ic eów bebeode, 161. fear of a person Þæt hý for ðǽre sceame and for gewande þára þe him on lóciað gebeterede sýn ut visi ab omnibus vel pro ipsa verecundia sua emendentur, R. Ben. 68, 18
ge-warenian
Entry preview:
Hét hé áwritan hú hine gewarnode Mardocheus, 95, 125. ꝥ hé sí gewarnod fram him ut videatur ab ipso, R. Ben. I. 76, 7. Ðurh þæt wyrð mǽst manna beswicen þe hý ne beóð swá wel gewarnode ǽr swá hý beðorfton. Lá!
ge-wascan
Entry preview:
Niman hí him bréc of hrægelhús; eft swá hý ham cumen, betǽcan him gewoxene (-wahsene, v. l.) femuralia de vestiario accipiant; revertentes lota ibi restituant, R. Ben. 91, 10. Add
ge-wegan
Entry preview:
R. 4, 24. to weigh, be of a certain weight ꝥ man myclade ꝥ ordálýsen ꝥ hit gewege (gewǽge, v. l. ) þrý pund, Ll. Th. i. 224, 14. Drince on wætere betonican dustes ꝥ ǽnne pening gewege, Lch. ii. 134, 26: 18, 4.
ge-weorpan
Entry preview:
R. 16, 9. Hine gewurpon ł fordrifon búta ðǽm wíngeard, Mt. L. 21, 39. Gif égo ðín geondspornað ðec geworp ( eice ) hine, Mk. L. R. 9, 47. Ðú gesiist geworpe ðone mot, Mt. L. 7, 5. Geworpa diówblas, Lk. L. R. 11, 18.
ge-weorþan
Entry preview:
R. 2, 9. Is eal þín blis tó unrótnesse geworden, Bl. H. 85, 33.
ge-wil
Entry preview:
'Ná on ðwyrra manna gewill (-wil, v. l.) prohibere pravorum prevalere consensum, R. Ben. 118, 13. with dat. of person Þone þe byð heora leahtrum geþafa and him on gewill gancge consentientem personam, R. Ben. 118, 7.