Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

for-faran

(v.)

To perishTo destroyto blockade

Entry preview:

Þurh ꝥ . . . þe hí heom sylfe ǽlc óðerne forfóre, Chr. 1052; P. 180, 25. Hé (Jupiter) wolde his ágene fæder forfaran, Wlfst. 106, 11. Is folces forfaren máre þonne scolde, 46, 18.

Linked entry: fór-faran

ge-friþian

(v.)
Entry preview:

Hys yrþ sí gefriþod wiþ ealra feónda gehwæne, and heó sí geborgen wið ealra bealwa gehwylc, Lch. i. 402, 9. to preserve game Forgá ǽlc man mínne huntnoð, lóc hwǽr ic hit gefriðod wille habban, Ll.

Linked entry: ge-freoþian

ge-metlíce

(adv.)
Entry preview:

Ne gémdon hié nánes fyrenlustes, búton swíþe gemetlíce þá gecynd beeódan ; ealne weg hí ǽton ǽne on dæg Bt. 15 ; F. 48, 7. Ne ic máran getilige tó haldænne, þonne ic gemetlíce bí been mage (nec aliud quidquam praeter necessarium victum), Solil.

hádianv

Entry preview:

Ne hádige man ǽfre tó hrædlíce, Ll. Th. i. 416, 15. with acc. of person and order to which Hé gedyde ꝥ hine man hádode tó mæssepreóste eum presbyterum fecit ordinari, Gr. D. 225, 23. Hé lét hig hádian tó bisceopum. Chr. 1053; P. 184, 11.

wǽpen-getæc

(n.)
Grammar
wǽpen-getæc, -tak, es; n.

A wapentake,

Entry preview:

Ǽlc ðara ceápa ðe hé bigcge oððe sylle áðer oþþe [on] burge oþþe on wǽpengetæce, L. Edg. 5, 6; Th. i. 274, 14. On wǽpentake, L. Eth. iii. 1; Th. i. 292, 8: iii. 3; Th. i. 294, 3, 8

weás

(adv.)
Grammar
weás, adv.

By chance, by accident, fortuitously

Entry preview:

Hit nis náuht ðæt mon cwiþ ðæt ǽnig ðing weás gebyrige; for ðam ǽlc þing cymþ of sumum ðingum, for ðý hit ne biþ weás gebyred; ac dǽr hit of náuhte ne cóme ðonne wǽre hit weás gebyred quaero an esse aliquid omnino, et quidnam esse casum arbitrere. ...

ofer-stǽlan

(v.)

to confute, convince, convict

Entry preview:

Ic eom geþafa ðæt ic eom swíðe rihte oferstéled, and ic beó ealne weig micle gefegenra ðonne ðú mé myd þillícum ofærstǽlest, ðonne ic ǽfre wéræ ðonne ic óðerne man oferstǽlde I allow that I am very properly confuted, and I am always much more pleased

á-scúfan

to drive awayrepelto expelto drive forwardimpeloverthrowto give up

Entry preview:

Ǽlc gesceaft onscunað ꝥ ꝥ hire wiþerweard biþ, and tiolaþ ꝥ hit him ꝥ from áscúfe, Bt. 16, 3; F. 56, 5. to expel Beó út áscofen trudatur, An. Ox. 823. Of his cyneríce áscofen, Hml. Th. i. 488, 16. Hí beóð út áscofan exterminabuntur, Ps. L. 36, 11.

lícian

(v.)
Grammar
lícian, p. ode

To please

Entry preview:

For ðí sceolde ǽlc mon beón on ðam wel gehealden ðæt hé on his ágenum earde lícode erit igitur pervagata inter suos gloria quisque contentus, Bt. 18, 3; Fox 64, 28. Hí cwǽdon ðæt him ealle ða wel lícedon, 4, 5; S. 572, 24.

Linked entry: ge-lícian

ge-wuna

(n.; adj.)
Grammar
ge-wuna, an; m.

A customwontmanneruseriteconsuetudo

Entry preview:

Ælf. T. Lisle 43, 7

Linked entries: -wuna ge-wun

twig

(n.)
Grammar
twig, twí, es; n.
Entry preview:

Hé déþ ǽlc twig áweg, Jn. Skt. 15, 2. Of ðam twige ( Abel's murder ) ludon réðe wæstme. Cd. Th. 60, 28; Gen. 988. Heó brohte án twig ( ramum ) of ánum elebeáme. Gen. 8, 11: Cd. Th. 88, 30; Gen. 1473. Gé synt twigu ( palmites ), Jn. Skt. 15, 5.

Linked entries: twí twigu

ymb-gang

(n.)
Grammar
ymb-gang, es; m.
Entry preview:

Ǽlc mann, swá swá hé stód on ðam ymbgange, Jos. 6, 20. Emgange abitum ( = ambitu, Ald. 73), Hpt. Gl. 522, 78. a going about Embgong deambulacrum, circuitus. Wrt.

ge-líca

Entry preview:

Tó Ðeódríce and tó Neróne and tó manegum hecra gelícum, Bt. 16, 1; F. 50, 1. (1 a) the like of a person, such a person as (depreciatory) :-- Hwylc eom ic, ꝥ ic ǽfre þus his gelícan (þyslicum men, v. l.) þeówie quis sum ego, ut isti serviam?, Gr.

á-drýgan

to dry upto extract the moisture from materialto dry up a fluidto dry up moisture on material, wipe offto dry material on which there is moisture, wipe dry

Entry preview:

Ǽlc mon ádrýge of óðerra monna móde ðone wénan be him ǽlces yfeles, Past. 451, 22. Ðæt hé mæge ádrýggean (-drýgean, Hatt. MS.) tergat of monna heortan ðæt fúles sié, 74, 21. Hát gefeormian mín blód and ðonon ádrýgan, Bl.

Linked entry: á-drígan

á-slídan

to slipfallto fallbe removed to an unfavourable placeto fall into sinlapserelapseto fallbe hurtdestroyed

Entry preview:

Þá þe ǽne áslidan, Hml. S. 31, 740. Áslidenum lapsis, Hy. Srt. 7, II: relapsis, An. Ox. 4746:Hml. Th. i. 492, II. to fall, be hurt or destroyed Fram deóflum forbróden hé áslát (cf.occubuit).Ald. 60, 26, Shrn. 56, 12.

furþor

Entry preview:

Hwá mæg ǽfre óðrum furðor freóndscipe gecýðan, þonne hé his ágen feorh gesylle and ðurh ðæt his freónd wið deáð áhredde ( majorem hac dilectionem nemo habet ut animam suam quis ponat pro amicis suis, Jn. 15, 13), Wlfst. 111, 4.

in-tinga

(n.)
Grammar
in-tinga, an; m.

A causesakepleacaseoccasionmatteraffairbusiness

Entry preview:

Hé nolde syllan intingan ðám Iudéiscum ðæt hé hí forsáwe ðe Godes ǽ heóldon and ðæt hǽðene folc him tó getuge he would not give the Jews cause to complain, that he despised those who kept God's law, and drew to him the heathen people, Homl.

Linked entry: tinga

waru

(n.)
Grammar
waru, e (but acc. waru, Ps. Th. 118, 17) ; f.
Entry preview:

Paulus ne éhte geleáffulra manna ðurh andan, ac ðurh ware ðære ealdan ǽ, 390, 6. safe-keeping, custody, keeping from injury, guard: — Stód se gréna wong in Godes wære, Exon. Th. 146, 32 ; Gú. 718: 143, 17; Gú. 662: Andr. Kmbl. 1648; An. 825.

Linked entry: wer-genga

sceadu

(n.)
Grammar
sceadu, sceaduwe, sceadwe, sceade ; f.

Shadow, shadeshadow (cast by an object) darknessshadow, protectiona shady place, shade, arbouran obscure image

Entry preview:

Sceadwe scenam, 80, 1. shadow as opposed to substance, an obscure image Seó ealde ǽ wæs swilce sceadu, and seó níwe gecýðnys is sóðfæstnys, Homl. Th. i. 356, 1.

Linked entry: sceadu-genga

túdor

(n.)
Grammar
túdor, tuddor, es; n.
Entry preview:

Hé týdreþ ǽlc túdor, Bt. 39, 8; Fox 224, 10. of human beings, a child: — Tudder pignus, Ælfc. Gr. 9, 32 ; Zup. 59, 9. Bearn vel tudder soboles vel proles, Wrt.

Linked entry: tuddor