Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-þynge

(n.)
Grammar
ge-þynge, Rtl. 23, 20.

Similar entry: ge-þinge

ge-tillan

Entry preview:

Rdr. 54, 24. Getill tange (Job 1, 11), Hml. Th. ii. 448, 32. v. tillan in Dict. for other examples. Add

ge-timbran

Entry preview:

Ic wolde eów áne race gereccan, seó mæig eówer mód getimbrian, gif gé mid gýmene hí gehýran wyllað, Hml. Th. i. 412, 36. [Goth. ga-timrjan: O. H. Ger. ge-zimbrón constituere, aedificare

ge-treówfull

Entry preview:

Rdr. 21, 23. Þá getreówfullan for Godes ege ealle lífes wiðerweardnesse forþyldigian scylun fideles pro Domino universa contraria sustinere debent, R. Ben. 27, 7. Sǽd getreówfulra semen Iacob, Ps. Rdr. 21, 24. Ðá getreówfullan Israhél, 13, 7

ge-treówleás

Entry preview:

S. 19, 232. not holding the true faith, infidel Gif se getreówleása gewíte infidelis si discedit (1 Cor. 7, 15), R. Ben. 53, 3. Þá gemynd þára getreówleásra (-trýw-, v. l.) cyninga regum perfidorum memoria, Bd. 3, 1; Sch. 193, 9.

ge-dyrstlǽcan

Entry preview:

Þæt nán ne gedyrstlǽce his ágenne rǽd tó beweri-genne, R. Ben. 15, 12 : 55, 10: 56, 17. with a preposition 'Úre Fæder . . . 'Ne gedyrstlǽce nán man be mǽgðháde bútan sóðre lufe, Hml.

ge-dyrstnes

(n.)
Grammar
ge-dyrstnes, e ; f.
Entry preview:

Presumption Gif hwá þis ofergýme þurh ǽnige gedyrstnesse, R. Ben. 129, 9

ge-edstaþelung

(n.)
Grammar
ge-edstaþelung, e; f.
Entry preview:

Restoration, repair, renewal Flǽscǽt þám untrumum for geedstaþelunge ( reparatione ) sý geðafod, R. Ben. 61, 2. Þæt teóðe werod forwearð. Þá wæs mancynn gesceapen tó geedstaðelunge ( to supply the loss ) ðæs forlorenan heápes, Hml. Th. i. 342, 25

Linked entry: ed-staþelung

ge-efenlǽcan

Entry preview:

Se abbod geefenlǽce þá bysene þæs árfæstan hyrdes pastoris boni piunt imitetur exemplum, R.

ge-egesian

(v.)
Entry preview:

Þæt þára óþra gehwylc þurh þæt geegesad sý ut ceteri metum habeant, R. Ben. 129, 19. Geegsod, Hml. S. 21, 74. Add

ge-endebyrdan

Grammar
ge-endebyrdan, ge-endebyrdian.
Entry preview:

Þurh þæs geendebyrdan prófostes misfadunge per ordinationem prepositi, R. Ben. 124, 4. with object a thing Ús nǽfre swylc ege ne wearþ ǽr tó helle geendebyrded. Bl.

ge-endian

(v.)
Entry preview:

Þá se Hǽlend geendode þás bigspel, 13, 53, Wé móton nú geendian þyses godspelles race, Hml. A. 71, 160, Ðiós rédo geendad bið ( finitur ) on stóue ðér cuuoeð. Lk. p. 11, 16.

ge-eofulsian

(v.)
Grammar
ge-eofulsian, p. ode
Entry preview:

R. 23, 39. Geebalsadon, Mt. L. 27, 39. Gieofulsadun (geebolsadon, L.), Mk. R. 15, 29

Linked entry: ge-ebolsian

ge-fadian

(v.)
Entry preview:

Hé ealle þing swá gefadige þæt þá sáwla gehealdene sýn, R. Ben. 66, 2. Swylc notu on mynstre sý gefadod and geendebyrd, 125, 9. (3 a) to arrange the order of procedure :-- Þus gefadodre endebyrdnesse þæs dæglican sealmsanges, R.

gecoren-ness

Entry preview:

., and add Seó gecorennys (-corenes, v.l.) þǽre geférrǽdene electio societatis, R. Ben. 112, 7. Be Godes hǽse and gecorennysse, Hml. Th. i. 388, 16. Sé wæs tó cynincge áhafen swýðor for folces gecorennysse þonne ðurh Godes rǽd, Hml. S. 18, 2.

Linked entry: ge-corenes

ge-cuman

Entry preview:

Gecuómon conuenerunt, Rtl. 58, 41. Genim ðé mínne rǽd and gecum tó ðám apostole. Hml. Th. ii. 414, 12. Oð ꝥ ríc Godes gecyme ( ueniat ), Lk. L. 22, 18. Gecwóme hé cwoðend uenisse se dicens, Mt. p. 14, 12.

ge-cunnian

(v.)
Entry preview:

L. 10, 14 margin. to learn by trial, ascertain, know Onsióne earðes and heofnes wutað gié gecunnia (gicunniga, R., probare), ðis tíd ne gecunnað (gicunigas, R., probatis ) gié, Lk. L. 12, 56. Hé wolde gecunnian ( probare ) þæs þe hé ǽr gehýrde, Gr.

ge-cweccan

Grammar
ge-cweccan, for gecwecton read gecoecton, and for 7 read 6.
Entry preview:

Efne gequoeccad (-gicwæceð, R.) bið conquassabitur, Lk. L. 20, 18

ge-cwician

(v.)
Entry preview:

R. 5, 21. Gecwuca mé æfter ðínum wordum, Dryhten, Past. 465, 29

geflit-mǽlum

Entry preview:

Gehírsumnesse him sylf geflitmǽlum ( certatim ) hí beodan, R. Ben. I. 117, 8. Add