Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

læssa

(adj.)
Grammar
læssa, adj. cpve.

Less

Entry preview:

Ðará ánum ðeáh hit se læsta wǽre and se heánosta to one of them, though it were the least and the humblest, Blickl. Homl. 169, 22. Ðæt læste fæc parvissimum spatium, Bd. 2, 13; S. 516, 20. Ðone læstan dǽl þunges the least bit of aconite, L.

Linked entries: lærest læst

gifan

(v.)
Grammar
gifan, gyfan, giefan, geofan, giofan; ic gife; ðú gifest, gifst; he gifeþ, gifþ, pl. gifaþ; p. geaf, gæf, gaf, gef, ðú geáfe, géfe, pl. geáfon, géfon; pp. gifen, giefen, gyfen

To givedareimpertire

Entry preview:

Ðǽr wurdon ða áðas gesworene his dohter ðam Cásere to gifene oaths were then sworn there to give [in marriage] his daughter to the emperor, Chr. 1109; Erl. 242, 23

ge-cígan

(v.)
Grammar
ge-cígan, -cígean, -cýgan, -cégan; p. -cígde, -cýgde, -cégde; pp. -cíged, -cýged, -cýgd, -céged [ge, cígan to call]; v. trans.

To callnamecall uponinvokecall forthprovokeincitevocarenominareinvocareprovocareincitare

Entry preview:

Hí gewunedon to gebédum gecígde beón they were accustomed to be called to prayers, 4, 23; S. 595, 41. On ðam þeódlande ðe is gecýged Élíge in regione quæ vocatur Elge, Bd. 4, 19; S. 588, 1 : 4, 23; S. 593, 20, 35.

ge-glengan

(v.)
Grammar
ge-glengan, -glencan, -glæncan, -glencgan, -glengcan; p. -glengde, -glencde; pp. -glenged, -glencged, -glengd, -glend

To adornembellishset in ordercomposeornārecōmĕrecompōnĕre

Entry preview:

Ðæt he æfter medmiclum fæce in sceópgereorde mid ða mǽstan swétnesse and inbrydnesse geglencde, and in Englisc gereorde wel gehwǽr forþbrohte hoc ipse post pŭsillum verbis poēticis maxĭma suāvĭtāte et compunctiōne compĕsĭtis, in sua, id est, Anglōrum

Linked entry: glengan

ge-grípan

(v.)
Grammar
ge-grípan, p. -gráp, pl. -gripon; pp. -gripen

To gripegraspseizecapererapereprehendereapprehenderecomprehenderearriperecorripereeripere

Entry preview:

Hí wurdon gegripene fram móderlicum breóstum they were snatched from their mothers' breasts, Homl. Th. i. 84, 8

ge-hwyrfan

(v.)
Grammar
ge-hwyrfan, -hwerfan, -hwirfan, -hwierfan; p. de; pp. ed

To changeturnconvertmutareconvertere

Entry preview:

Hí wurdon gehwyrfede to deórwurðum gimmum they were turned into precious stones, Homl. Th. i. 64, 5 : Th. An. 28, 35. On heáf gehwyrfede turned to mourning, Blickl. Homl. 195, 17 : 233, 5.

á-rǽdan

(v.)
Grammar
á-rǽdan, p. -réd and -rǽdde; pp. -rǽden and -rǽd(ed).
Entry preview:

H. 181. 17. to read what is written Næs ꝥ wel ꝥ þú self árǽddest þá stafas ofer hire birgene, Ap. Th. 26, 10. Se biscop orationem ofer me árǽdde, Bd. 5, 3; Sch. 566, 4. Þæt yrfegewrit man árǽdde beforan eallum Westseaxena witum. Þá hit árǽd wæs.

for-faran

(v.)

To perishTo destroyto blockade

Entry preview:

Ox. 2126. where passage is obstructed, to blockade: Hét se cyng faran mid nigonum tó þára níwena scipa, and forfóron him þone múðan foran on útermere the king ordered nine of the new ships to go, and by lying out at sea in front of the mouth they were

Linked entry: fór-faran

ge-metlíce

(adv.)
Entry preview:

Ne gémdon hié nánes fyrenlustes, búton swíþe gemetlíce þá gecynd beeódan ; ealne weg hí ǽton ǽne on dæg Bt. 15 ; F. 48, 7. Ne ic máran getilige tó haldænne, þonne ic gemetlíce bí been mage (nec aliud quidquam praeter necessarium victum), Solil.

ge-warenian

(v.)
Entry preview:

Ðurh þæt wyrð mǽst manna beswicen þe hý ne beóð swá wel gewarnode ǽr swá hý beðorfton. Lá! hwæt is se man on lífe búton ... hé ǽr gewarnod þe bet sý, þæt hé þonne ðurh deófol beswicen ne wyrðe, Wlfst, 101, 16-21. <b>I a.

on-sund

(adj.)
Grammar
on-sund, adj.

of persons, sound, whole, uninjuredof things, sound, entire, perfect, without flaw or injury

Entry preview:

Kmbl. 2023; An. 1014: 3244; An. 1625. of things, sound, entire, perfect, without flaw or injury Ne wearm weder ne winterscúr wihte gewyrdan, ac se wong seómaþ onsund, Exon. Th. 199, 3; Ph. 20: 200, 21; Ph. 44.

Linked entry: án-súnd

hebban

(v.)
Grammar
hebban, occurs with dat.

to liftto liftto raiseliftmake a soundto exaltelevateto extolexaltto set upinstituteto raisebring upto directbearTo risemount

Entry preview:

Hwate weras hófon herecombol, El. 25. Ic gefrægn módes rófan hebban herebýman, Exod. 99. Sceal gár wesan monig . . . hæfen on handa, B. 3023. Hafen, 1290.

þys-líc

(adj.)
Grammar
þys-líc, þyl-líc; pron.

Such

Entry preview:

gehýrdon þyllíce gereccan. Homl. Skt. i. 6, 184, 189. [O. E. Homl. Kath. A. R. H. M. þullich: Ayenb. þellich.]

Linked entries: þislíc þyl-líc

mǽrlíce

(adv.)
Grammar
mǽrlíce, adv.

Magnificentlyexcellentlynoblysplendidlywith distinction

Entry preview:

Swá hé ús mǽrlícor gifeþ swá him mǽrlícor þancian scylon the more excellent his gifts are, the more excellent ought our thanks to be, Wulfst. 261, 20

syngian

(v.)
Grammar
syngian, ode

To sin

Entry preview:

singodon on úrum bréðer peccavimus in fratrem nostrum, Gen. 42, 21. Ne synga ðú non moechaberis, Ex. 20, 14. Ðe læs gé syngien (nelle gé syngian, Ps. Lamb.), Ps. Th. 4, 5.

Linked entry: singian

þeód-wita

(n.)
Grammar
þeód-wita, an; m.
Entry preview:

</b> </b> Manega þing mihton of þeódwitena gesetnysse geícean, Anglia viii. 321, 24. [Cf Icel. þjóð-skáld, -smiðr a great poet, craftsman.] Cf. leód-wita

un-gecyndelíc

(adj.)
Grammar
un-gecyndelíc, adj.

unnaturalnot in accordance with the nature of a thingnot naturalsupernaturalunnaturalcontrary to naturemonstrous

Entry preview:

fram dæge tó óþrum geáxiaþ ungecyndelíco witu and ungecyndelíce (-cynelíce, MS.) deáþas tó mannum cumene, Blickl. Home. 107, 26. Hwæt wǽre ungecyndlícre, gif God næfde on eallum his ríce náne frige sceaft under his anwealde, Bt. 41, 2; Fox 244, 28

á-cunnian

(v.)
Entry preview:

Be his regolum ácunnod tried by its rules, Lch. iii. 250, 7. to experience, ascertain by trial Ǽlce dæge ácunniað, ðæt ðǽre sóþfæstnysse word beóþ gefyllede, Gr. D. 51, 24.

Linked entry: accutian

eáþ-médu

(n.)
Grammar
eáþ-médu, f.: -méde, es; n. (Cf. ofer-méde.)
Entry preview:

Þæt mid eáðmédum úrum Drihtne hýron, and mid eádmédum úrum scrifte úre synna andetton, Wlfst. 134, 12-16. Hí hí ( Judith ) mid eáðmédum in forléton, Jud. 170. Mid eallum eádmédum regollíce libban, Ll. Th. ii. 322, 3.

fæsten

(n.)
Entry preview:

Man ǽlc beboden fæsten healde . . . tó Philippi et Jacobi mæssan ne beódað nán fæsten . . . ǽlces Frigedæges fæsten, Wlfst. 117, 8-13. Gif hí þæt fæsten rihtlíce ne gefæstan . . . gyf hé þæt fæsten ábrece, 172, 1-2. Fæstinum jejuniis, Rtl. 8, 17.