án-eáge
One-eyed ⬩ blind of one eye ⬩ monoculus ⬩ luscus
Entry preview:
One-eyed, blind of one eye; monoculus, luscus Gif he hí gedó áneáge if he make them one-eyed, L. Alf. 20; Th. i. 48, 25, note. Gif híg ánége gedó si luscos eos fecerit, Ex. 21, 26
eall-seolcen
Entry preview:
Of ealseolcenum (eall-, eal-, Hpt. Gl. 480, 62-3), 3161. v. eal-seolcen in Dict
módlíce
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
eáþ-hréðig
Blessed ⬩ beātus
Entry preview:
Kmbl. 531; El. 266; for eád-hréðig, q.v
Linked entry: eád-hréðig
eáþ-médan
Entry preview:
Dele eád-médan in Dict., and add: to humble Swá hwá swá eádmédaþ hine quicumque humiliaverit se, Mt. R. 18, 4. Þá ðeóde þe mid ús árisæn hé wolde eádmédigan, Hml. A. 126, 316
eáwan
To shew, manifest ⬩ ostendĕre, manifestāre
Entry preview:
Nǽfre wommes tácn eáwed weorþeþ the sign of crime shall never be manifested, 8 b; Th. 4, 20; Cri. 55: 22 a; Th. 59, 22; Cri. 956
eáþ-módlíce
Entry preview:
Eáðmódlíce (eád-, v. l.) humiliter, 22, 18. Sancta Maria forhtode and bifigendre stefne eáðmódlíce ondswarode, Bl. H. 9, 19. Gé eáðmódlíce (eád-, v. l.) his word gehýrað obtemperanter illum audite, Bd. 2, 2; Sch. 117, 15. Eáþmódlíce, Bl. H. 133, 7.
súþ-eást
Entry preview:
South-east Donua múða ðære eá scýt súðeást út, Ors. 1, 1; Swt. 22, 5: Cd. Th. 42, 1; Gen. 667
eást-ern
Entry preview:
Th. ii. 446, 15. marking direction of the wind, east, from the east Feówer heáfodwindas synd: se fyrmesta is eásterne wind, Lch. iii. 274, 13: Gen. 315
ealde-fæder
Entry preview:
Cf. eald, VI a On Arcestrates cyne-ríce his ealdefeder. Ap. Th. 28, 9. Se cing Eádmund ys bebyrged mid his ealdefæder Eádgáre, Chr. 1016; P. 153, 22
Linked entry: fæder
ealu-gálness
Entry preview:
Drunkenness Forlǽtan . . . ǽrǽtas and ealu*-*gálnessa (ealo-), Nap. 5
Linked entry: gál-ness
æd-fæst
Goods ⬩ property ⬩ bona
Entry preview:
Goods, property; bona Ædfæst tǽht to healdenne property taken to hold, a pledge, Ælfc. Gl. 14; Som. 58, 8
eáþ-hylde
Entry preview:
Substitute: <b>eáþ-hilde</b> (-hylde); adj. Lit. easy to hold (cf. ge-healden), content Gif munuc eáðhylde bið and geþæf si contentus sit monachus, R. Ben. 29, 2: 109, 6. Ðǽre sáwle miht is ðæt heó . . . beó hire eáðhylde, Hex. 40, 4
ealde-móder
Entry preview:
Cf. eald, VI a For mínes leófan fæder sáwle and for mínre ealdemódor for my dear father's soul and for my grandmother's, Cht. Th. 562, 27. Þone bule ðe wæs hire ealder-móder, 548, 8. [O. Frs. ald-móder (alde móder according too]
eall-lencten
Entry preview:
The season of Lent Fram idus Septembris oð lenctenes anginne hý on án mǽl tó nónes gereorden; ofer ealllencten (eal-, v. l.) oþ Eástran hý oð ǽfen fæsten ab idibus Septembris usque ad capud quadragesime ad nonam semper reficiant; in quadragesima usque
Linked entry: eallencten
eást-dǽl
Entry preview:
Hé is eást irnende from eástdǽle þurh Æthiopica wéstenne ( orientem versus per Aethiopica deserta prolabi ), and þǽr mon hǽt þá eá Ion oþ þone eástdǽl, Ors. 1, 1; S. 12, 27. Eástdǽlas Eoae, Wrt. Voc. ii. 31, 73. Add
eall-swá
Entry preview:
Stande hé eallswá (eal-, v. l. ) wé ǽr cwǽdon, R. Ben. 69, 4.
eáþ-gete
Entry preview:
Substitute: <b>eáþ-gete,</b> -geáte(?); adj. Easy to get Him wæs eáðgete ele tó þám baðe oil for the bath was easy for him to get, Ælfc. T. Grn. 16, 18. Gyf þý .viii. dæge sunne scýneð, ðonne byð cwicseolfor eáðgeáte, Lch. iii. 166, 10
séft-eádig
Entry preview:
In easy circumstances, free from hardships Se beorn ne wát, eft eádig (séfteádig, Grein) secg, hwæt ða sume dreógaþ, ðe ða wræclástas wídost lecgaþ, Exon. Th. 309, 12 ; Seef. 56
eáþ-médu
Entry preview:
Take instances given under eáþ-méd, -médum in Dict., and add: humility, lowliness Hé his blǽd Gode þurh eáðmédu ealne gesealde, Gú. 74: Cri. 1443. Eádmédu, Gú. 748.