Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

þǽnan

(v.)
Grammar
þǽnan, p. de

To moisten

Entry preview:

Þénda smerwunga wyrce of ele make moist smearings of oil, 182, 16

Linked entry: þénda

ge-nǽgan

Entry preview:

Ic ( a sword) wánan ne þearf þæt mé bearn wrǽce, gif mé gromra hwylc gúðe genǽgeð (gehnǽgeð? v. ge-hnǽgan), Rä. 31, 19. Wé þec níða genǽgað, Gú. 201. Hearde genearwod, níða genǽged, B. 1439.

fóre

(prep.)
Grammar
fóre, = fór; prep. dat. acc.

beforecōramantein conspectupræsente vel audiente ălĭquoantebeforeante

Entry preview:

before; cōram, ante, in conspectu, præsente vel audiente ălĭquo, ante; with the dative; cum dătīvo Se ár Godes ánne wísfæstne wer gehálgode fóre ðam heremægene the messenger of God consecrated a wise man before the host, Andr. Kmbl. 3299; An. 1652.

for-niman

(v.)
Grammar
for-niman, -nyman; p. -nam, -nom, pl. -námon, -nómon; pp. -numen; v. trans.

To take awaydeformplunderdestroyransackwasteconsumedevourrapĕreperdĕreextermĭnārevastāreconsūmĕredevŏrāre

Entry preview:

Ðæs mannes wlite wyrþeþ eall fornumen mid onsígendre ylde the beauty of man becomes thoroughly destroyed by approaching old age, Basil admn. 8; Norm. 50, 20.

Linked entry: for-nyman

FÚL

(adj.)
Grammar
FÚL, adj.

FOULdirtyimpurecorruptrottenstinkingguiltyconvicted of a crimefœdusimmundussordĭdusobscœnusspurcuspūtĭdusfœtĭdusculpæ consciuscrīmĭne convictus

Entry preview:

Ascúnige man swíðe fúle forligra let foul fornications be earnestly shunned, L. Eth. vi. 28; Th. i. 322, 15. Swá fúle swá gǽt as foul as goats, Exon. 26 a; Th. 75, 34; Cri. 1231. Fúl wín spurcum vīnum, Ælfc. Gl. 32; Som. 61, 127; Wrt. Voc. 27, 54.

Linked entries: a-fúl FÚL fúl

fultum

(n.)
Grammar
fultum, fultom, es; m.

helpaidassistancesupportsuccourauxĭliumadjūtōriumadjūmentuma helperan armyforcesadjūtorcōpiæ

Entry preview:

Bæd fultumes wǽrfæst hæleþ the righteous man sought their aid, Cd. 94; Th. 122, 12; Gen. 2025: Ors. 3, 7; Bos. 59, 38: 3, 7; Bos. 60, 32.

Linked entry: fultom

rǽding

(n.)
Grammar
rǽding, e; f.
Entry preview:

Man þreó rǽdinga rǽde, R. Ben. 33. 14. Wé willaþ on ðisre stówe ða seofon rǽdinga ( passages ) áwrítan ðe ymbe ða seofon geár synd gedihte ...

Linked entry: bóc-rǽding

Scottas

(n.)
Grammar
Scottas, pl.
Entry preview:

Gif næddre sleá man, ðone blacan snegl áwæsc on háligwætre, sele drincan oððe hwaethwega ðæs ðe fram Scottum cóme a little water that has come from Ireland (because of its peculiar efficacy (?). Cf.

Linked entries: Sceottas Scot-land

þeóh

(n.)
Grammar
þeóh, gen. þeós; dat. þeó; pl. þeóh; gen. þeóna; dat. þeón; n.
Entry preview:

Gif man þeóh þurhstingð, stice gehwilce .vi. scillingas, 67; Th. i. 18, 16. Gif monnes þeóh biþ þyrel, geselle him mon .xxx. sciłł. tó bóte; gif hit forad sié, sió bót eác biþ .xxx. sciłł., L. Alf. pol. 62; Th. i. 96, 13.

Linked entry: þégh

ferian

(v.)

to carrymoveconveyto leadconduct

Entry preview:

Dele bracket at end, and add: to carry, move, convey, the subject a person, and the object not moving itself Hé forðférde . . . hine man ferede tó Sc̃a Marian mynstre, Chr. 977; P. 122, 12: 1023; P. 157, 9.

ge-lustfullian

(v.)
Entry preview:

Ne sceal man unálýfedlíce gelustfullian non concupiscere, R. Ben. 16, 19. <b>I a.</b> to delight in, rejoice over :-- Hió gelustfullað ofor hálwendan hire, Ps. L. 34, 9. Wéstensetlan on wéstenes wununge gelustfulliað, R. Ben. 134, 16.

ge-síþ

Entry preview:

S. 31. 37. a follower, retainer of a great man, king, &amp;c. Geneátum, gesíþum (printed -soþum) parasitis (cf. parasitis, ministris (= Ald. 53, 12), 83, 50), Wrt. Voc. ii. 66, 62. Higelác þǽr æt hám wunade selfa mid gesíðum, B. 1924.

gífer-nes

Entry preview:

Suá oft suá wé úre hand dóð tó úrum múðe for giéfernesse ofergemet per immoderatum usum dum manus ad cibum tenditur Past. 313, 14.

líc-hama

Entry preview:

Voc. i. 49, 23. 1. the material frame of man. living On healfslapendum líchaman, ná eallinga swylce on swefne, Vis. Lfc. 3. Þý lǽs heó þone hálan líchoman fornime, Lch. i. 100, 6.

nacod

Grammar
nacod, <b>. I a.</b>
Entry preview:

Swá þám men þe wurde fǽringa nacod beforan eallon folce, and hé nyste þonne mid hwám hé þone sceamiendan líchaman bewruge, Wlfst. 238, 14: Mart. H. 18, 20.

ǽlc

allany

Entry preview:

Ǽlce wígwǽpna lǽte man stille, Wlfst. 170, 8. in excluding phrases, any Búton ǽlcon þegne Créca lond sécan, Ors. 4, 1; S. 156, 32. Búton ǽlcre hreówe, 2, 1; S. 64, 7: Past. 37, 2. Búton ǽlcere méder . . . búton ǽlcum eorðlicum fæder, Hml.

bysmerian

(v.)
Grammar
bysmerian, bysmrian, bismrian, bismærian, bysmorian, bysmrigan, to bismrienne, bysmrigenne; p. ode, ede; pp. od, ed [bismer, bysmer mockery, blasphemy]
Entry preview:

Uton gangan ðæt we bysmrigen him let us go that we may revile him, 2713; An. 1359

ildra

(n.; adj.)
Grammar
ildra, m. ildre; f. n. comp.

elderoldergrandgreatersuperior

Entry preview:

Swelce snytro swylce manegum óðrum ieldran gewittum oftogen is such wisdom as is withheld from many older minds, Bt. 8 ; Fox 24, 28. greater, superior [v. yldestII.]

Linked entries: eldra eldre ildest

BLEOH

(n.)
Grammar
BLEOH, bleó, blioh, blió; gen. bleós; n.

A colour, hue, complexioncolor, species

Entry preview:

Menn mágon cépan be ðæs mónan bleó hwylc weder toweard byþ men may observe by the moon's colour what weather is at hand, Bd. de nat. rerum; Wrt. popl. science 15, 9; Lchdm. iii. 268, 5.

Linked entries: bleó blió

á-fédan

Entry preview:

Geonge menn gif hí beóð yfle áfédde si male nutriantur , Gr. D. 289, 2. In Ps. L. 48, 15 áfédan glosses depascere Ðeáþ áfédeþ hig mars depascet eos