Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

dún-sǽte

(n.)
Grammar
dún-sǽte, gen. -sǽta; dat. -sǽtum,sǽtan ; pl. m. [dún a mountain, -sǽte dwellers, inhabitants]

Mountaineers, inhabitants of the mountains of Wales montĭcŏlæ Walliæ

Entry preview:

Hwílon Wentsǽte hýrdon into Dúnsǽtan, ac hit gebýreþ rihtor into West-Sexan: ðyder hý scylan gafol and gislas syllan.

ege-full

Entry preview:

Seó sǽ is hwílon swíðe hreóh and egeful on tó beónne, Hml. Th. i. 182, 33. Tó þám egefullan Godes dóme tremendo judicio Dei, R. Ben. 31, 10.

forþ-weard

(adj.)
Grammar
forþ-weard, adj.
Entry preview:

Cf. forþ, 1 b Ic ( a lance ) hwílum éðelfæsten forðweard brece, Rä. 72, 23. expressing state reached, forward, advanced.

earfoþe

(adj.)
Grammar
earfoþe, adj.
Entry preview:

Uton niman þone earfoðran weg, þæt wé hér sume hwíle swincon, tó ðý þæt wé écelíce beón bútan geswince, Hml. Th. i. 164, 12. grievous Micel éhtnys wæs þá þá hí wǽron gemartyrode, ac git cymð earfoðre éhtnys on Anticrístes tó*-*cyme, Hml. S. 35, 347

Linked entry: earfeðe

hogian

(v.)
Entry preview:

Hwilce méde hæfde hé for þám ꝥ hé swá holdlíce hogode embe mé ? quid pro hac fide praemii consecutus est? Hml.

un-geþwǽrness

(n.)
Grammar
un-geþwǽrness, e; f.

discorddissensiondisagreementdivisionquarreltroubledisquiet

Entry preview:

Ða hwíle ðe hé ǽnige ungeþwǽrnysse hæbbe on his heortan wið his ðone néhstan quamdiu simultatem ullam in corde suo cum proximo suo habet, L. Ecg. P. ii. 27; Th. ii. 192, 28. Bilewite cild ne hylt langsume ungeþwǽrnysse tó ðam ðe him derode, Homl.

Linked entry: ge-þwǽrnes

first

timerespite(additional) timein time

Entry preview:

R. 6, 31. with idea of postponement, delay, respite, (additional) time, time granted for doing something Þú wilt siofian ꝥ hí swá langne fyrst habbaþ leáf yfel tó dónne, and ic þé sǽde ꝥ se fyrst biþ swíþe lytle hwíle, and . . . him wǽre ealra mǽst unsǽlþ

Linked entry: fyrst

ge-wilnian

(v.)
Entry preview:

Sé ðe biscepháde gewilnað, Past. 53, 8. with clause Hé gewilnode tó Gode ꝥ hé hine ne léte lybban náne hwíle æfter his leófan fæder, Chr. 1038; P. 161, 31. to desire to do. with infin.

late

Entry preview:

Hé ágeaf andsware æfter longre hwíle, swá hé late meahte oreðe gewealdan, Gú. 1198. after the proper or usual time, after delay, after a long time, at an advanced period or stage Hé wile áfeallan, ðeáh hit late sié non quidem repente, sed cadit Past.

hwyrft

(n.)
Grammar
hwyrft, es; m.

A turnrevolutiongoingcourseorbitcircuitorbcircle

Entry preview:

Geþancmeta on hwilce healfe ðú wille hwyrft dón cyrran mid ceápe consider on which side thou wilt bend thy course, turn with thy cattle, 91; Th. 115, 12; Gen. 1918. Gif ic on helle gedó hwyrft ǽnigne si descendero in infernum, Ps. Th. 138, 6.

Linked entry: hwearft

irþling

(n.)
Grammar
irþling, es; m.

a husbandmanfarmerploughman a cuckoo

Entry preview:

Hwilce ðé geþuht betwux woroldcræftas heoldan ealdordóm? Eorþtilþ forðam se yrþling ús ealle fétt qualis tibi videtur inter seculares artes retinere primatum? Agricultura, quia arator nos omnes pascit, 30, 23-8.

Linked entries: eorþ-ling ærþling

rǽdels

(n.)
Grammar
rǽdels, es; m.: e; f.: rǽdelse, rǽdelle (?), an; f.
Entry preview:

Hé ásette rǽdels ðus cweðende : Swá hwilc man swá mínne rǽdels riht árǽde onfó se mýnre dohtor tó wífe, and se ðe hine misrǽde, sý hé beheáfdod, Ap. Th. 3, 8-11. The riddle is given on p.4. Ða clamme ðe ða rǽdellan(rǽdelsan ?)

á-rǽdan

(v.)
Grammar
á-rǽdan, p. -réd and -rǽdde; pp. -rǽden and -rǽd(ed).
Entry preview:

Swá hwilc man swá mínne rǽdels riht árǽde, Ap. Th. 3, 10. Hé árǽdan ne mihte þæs apostoles dégol. Bl. H. 181. 17. to read what is written Næs ꝥ wel ꝥ þú self árǽddest þá stafas ofer hire birgene, Ap. Th. 26, 10.

ge-habban

(v.)
Entry preview:

Hé þone ǽrendracan on ðám mynstre sume hwíle gehæfde ( detinuit ), Gr. D. 39, 25. Hé wæs gehæfd (-hæfed, v. l.) retentus, Bd. 5, 10; Sch. 597, 14: 5, 19; Sch. 658, 18. Petrus wæs gehæfd on ðám cwearterne, Hml.

lyre

(n.)
Grammar
lyre, es; m.

Lossdamagedestructiondetriment

Entry preview:

Hwílum forlidenesse ic þolie mid lyre ealra þinga mínra aliquando naufragium patior, cum jactura omnium rerum mearum, Coll. Monast. Th. 27,1. On lyre in perditione, Ps. Lamb. 87, 12. Lyre jacturam, damnum, Hpt. Gl. 480, 43.

med-trum-ness

(n.)
Grammar
med-trum-ness, <b>, med-trym-ness, met-trum-ness, met-trym-ness</b> e; f.

Infirmityill-healthsicknessillness

Entry preview:

Hwílum ofþrycþ ðone líchoman ungemetlícu mettrymnes ( languor). Ongeán swelce metrymnesse mon beþorfte stronges lǽcedómes ... swá hé mǽge ða mettrymnesse (morbum ) mid gefliéman, Past. 61, 2; Swt. 455, 26-30.

á-weccan

(v.)

to wake (trans.) from sleepraise from the deadto arouse a person from quiescenceto excite to feeling or actionstir upto arouseexcite passion

Entry preview:

Add: to wake (trans.) from sleep, raise from the dead Hwílon láreow mín áwecþ mé stíþlíce mid gyrde, Coll. M. 35, 31. Ic míne frýnd áweahte, Nar. 30, 32. God hine áweahte tó onliésanne ðá gehæftan on helle, Past. 443, 9.

Norþ-mann

(n.)
Grammar
Norþ-mann, es; m.

A man belonging to a northern countrya NorsemanNorwegianDane

Entry preview:

Ða Cwénas hergiaþ hwílum on ða Norþmen ( Norwegians ) ofer ðone mór, hwílumda Norþmen on hý, Ors. 1, 1; Swt. 19, 3-5 : 16, 36. Ða Normen áhton sige, Chr. 1066; Erl. 199, 40 : 200, 26.

Linked entry: Nor-men

rǽs

(n.)
Grammar
rǽs, es; m.
Entry preview:

Hé hét hwílon ða hundas ætstandan ðe urnon on ðam rǽse deórum getenge he sometimes ordered the dogs to stop that were running at full speed close upon the game, Homl. Th. ii. 514, 25. an onset, attack Beadumægnes rǽs, Cd. Th. 198, 28; Exod. 329.

Linked entry: rǽs-bora

GEÓ

(adv.)
Grammar
GEÓ, gió; adv.

Formerly, of old, beforequandam, olim, pridem

Entry preview:

Geó hwílum in times of old, formerly, 2; Fox 4, 9