wilnung
Entry preview:
Sum hláw, ðone men for feós wilnunga gedulfon, Guthl. 4 ; Gdwin. 26, 6. Ábisgod on ðisse worulde willnunga (wilnunga, v. l. ), Bt. 41, 3; Fox 246, 31.
Linked entry: willnung
bǽdan
to urge ⬩ press ⬩ compel ⬩ impel ⬩ to require ⬩ exact
Entry preview:
Substitute for passages Baedde exactum, Wrt. Voc. ii. 108, 9. Bǽdde, 30, 16. to urge, press, compel, impel Bǽdt inpulerit, Wrt. Voc. ii. 46, 28. Beadætþ (= bǽdeþ) angarizaverit (= angariaverit, Mt. 5, 41), 72, 17.
bismerian
Entry preview:
Hé þá biscepas for þǽre sægene swíþe bismrade irridens eos, 3, 10; S. 140, 2. Hé hine bismerode adortus est ilium contumeliis, Bt. 18, 4; F. 66, 28. Hié hine on þǽm tǽldon and bismrodan, ꝥ ..., Bl. H. 215, 9.
full-fremed
Entry preview:
Praeteritum plusquam perfectum is forðgewiten máre þonne fulfremed, for ðan ðe hit wæs gefyrn gedón, Ælfc. Gr. Z. 124, 5-9. v. un-fullfremed, full-fremman
Linked entry: fremed
ge-mǽnelic
Entry preview:
Swá swá man gerǽde for gemænelicre neóde, Ll. Th. i. 324, l: 382, 2. ordinary Sume menn dyslíce fæstað ofer heora mihte on gemǽnelicum lenctene ( in Lent, which being of ordinary occurrence, did not eall for excess in fasting ?) Hml.
Linked entry: -mǽne-lic
a-rǽcan
to reach ⬩ get at ⬩ prehendere ⬩ attingere ⬩ to hold forth ⬩ reach out ⬩ hand ⬩ porrigere
Entry preview:
to reach, get at; prehendere, attingere Ðæt man arǽcan mihte that one could reach, Chr. 1014; Ing. 193, 19. to hold forth, reach out, hand; porrigere Arǽce me ða bóc porrige mihi librum, Ælfc. Gr. 28, 5; Som. 31, 47
beadu-lác
Play of battle ⬩ battle ⬩ war ⬩ stragis actio ⬩ pugna
Entry preview:
Play of battle, battle, war; stragis actio, pugna Ǽnig mon to beaduláce ætberan meahte any man might bear forth to the play of battle, Beo. Th. 3126; B. 1561. To ðam beaduláce to the battle-play, Andr. Kmbl. 2238; An. 1120
cenning-tíd
e ⬩ The time of bringing forth, birth-time ⬩ pariendi tempus, puerperii hora
Entry preview:
The time of bringing forth, birth-time; pariendi tempus, puerperii hora Ðá wæs gefylled Elizabethe cenningtíd, and heó sunu cende Elisabeth autem impletum est tempus pariendi, et peperit filium, Lk. Bos. 1, 57.
miltsiend
Entry preview:
Först. 137, 3. Add
on-warian
Entry preview:
Först. 105, 4. Is mycel þearf ǽghwylcum men tó onwariganne þæt hé þis symle hæbbe on gemyndum, 109, 10
Linked entry: warian
winter
Entry preview:
. ¶ weak forms :-- Tó ðám middan wintran, Chr. 1006; P. 136, 24. Ǽr mydda-wintran, Lk. l, 26 rbc. Ær myddan wintran. Jn. l, 15 rbc. Add
ge-bedda
Entry preview:
Först. 92, 9. Cf. ge-resta
BRYCE
Entry preview:
Ealle werþeóde lifgaþ bí ðám lissum, ðe éce Dryhten gesette sínum bearnum to brice all tribes of men live by the blessings, which the eternal Lord bestowed on his children for their use, Exon. 54 b; Th. 193, 3; Az. 116.
FÆDER
FATHER ⬩ păter
Entry preview:
Ne sleá man fæderas for suna gylton, ne suna for fædera gilton non occīdentur patres pro fīliis, nec fīlii pro patrĭbus, Deut. 24, 16. Bebeád fæderum ussum mandāvit patrĭbus nostris, Ps.
Linked entries: eald-fæder fædyr feder fieder fæder-lic
feorh-ner
Life's preservation or salvation, a refuge, sustenance, nourishment ⬩ food ⬩ vītæ servātio ⬩ refŭgium ⬩ ălĭmentum ⬩ cĭbus
Entry preview:
Ðe worhte weoroda Dryhten to feorhnere fira cynne which the Lord of hosts wrought for salvation to the race of men, Elen. Kmbl. 1792; El. 898: Cd. 190; Th. 237, 18; Dan. 339.
mirigþ
Pleasure ⬩ joy ⬩ delight ⬩ sweetness
Entry preview:
Wá him ðære mirigþe búte hé ðæs yfeles ǽr geswíce alas for his delight, unless first he leave evil, Hy. 2, 6; Hy. Grn. ii. 281, 6. Hé ádrǽfed wæs of neorxena wanges myrþe ( paradisum voluptatis ), Gen. 3, 24. For ðære mirhte (mergþe, MS.
wecgan
Entry preview:
Hwý gé ǽfre scylen unrihtfióungum eówer mód dréfan, swá swá mereflódes ýþa hréraþ íscalde sǽ, wecggaþ for winde (cf. swá swá ýþa for winde ða sǽ hréraþ, Bt. 39, 1; Fox 210, 25), Met. 27, 4. Hig wegdan, hrérdan heora heáfod moverunt capita sua, Ps.
wirp
A change for the better ⬩ recovery ⬩ improvement
Entry preview:
Gé frófre ne wénaþ, ðæt gé wræcsíða wyrpe gebíden ye look not for comfort, that ye may live to see redemption from exile, Exon. Th. 132, 30; Gú. 480.
wirman
To warm ⬩ make warm
Entry preview:
Ða þeówas wyrmdon (uearmdonLind.) hig, for ðam hit wæs ceald, 18, 18. Cnuca mid wíne, and wyrm hit, Lchdm. i. 108, 7. Wyrm tó fýre, 374, 10. Wirman fovere, Wrt. Voc. ii. 33, 34.
Linked entry: wyrman
ge-manian
Entry preview:
</b> to make demand for a debt, to dun :-- Sum hafenleás man sceolde ágyldan healf pund ánum men and wæs oft gemanod for ðǽre lǽne, Hml. Th. ii. 176, 35. (O. Sax. gi-manón : O. H. Ger. ge-manón memorare, admonere, commonere.)