Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

consolde

(n.)
Grammar
consolde, an; f.

The herb comfrey consolida

Entry preview:

The herb comfrey; consolida Dó him Ðis to lǽcedóme, streáwbergean leáf, consolde, etc. give him this for a remedy, strawberry leaves, comfrey, etc. L. M. 3, 63; Lchdm. ii. 350, 27

mód-geþanc

(n.)
Grammar
mód-geþanc, es; m. n.

Mindthoughtsthought

Entry preview:

Mind, thoughts, thought He mid his eágum up to heofenum lócade ðyder his módgeþanc á geseted wæs with his eyes He looked up to heaven, whither his thoughts were ever directed, Blickl. Homl. 227, 17: Exon. 50a; Th. 173, 33; Gú. 1170. Módgeþonc, Bt.

ge-regnian

(v.)
Entry preview:

Add: to put in order, garnish, trim gehríndon ( ornauerunt ) léhtfato hiora, Mt. L. 25, 7.

in-gang

(n.)
Grammar
in-gang, es ; m.

Entranceentryingressentrance-fee

Entry preview:

Gebéte hé be his ingange, 25. Gylde his ingang, 35. Be útgonge Israhéla folces of Ægypta lande and be ingonge ðæs gehátlondes de egressu Israel ex Ægypto et ingressu in terram repromissionis, Bd. 4, 24; S. 598, 11.

leornere

(n.)
Grammar
leornere, es; m.

A learnerreader

Entry preview:

Se Hǽlend tóbræc ða hláfas and sealde his leornerum, Homl. Th. ii. 400, 21: Blickl. Homl. 131, 20. Johannes gesende twægen leorneras his Joannes mittens duos de discipulis suis. Mt. Kembl. Rusts. 11. 2, 1: 10, 1.

mearc-land

(n.)
Grammar
mearc-land, es; n.

a border-landwaste land lying outside the cultivateda districtcountryterritory

Entry preview:

Him ðe feára sum mearclond gesæt (of Guthlac when he retired to his hermitage.

wóhness

(n.)
Grammar
wóhness, e; f.

crookednesswrongdoinginiquilyperversitydepravitywickedness

Entry preview:

Gif hie on ǽnigum dǽle wólíce libban heora líf, sýn hié from heora wónessum onwende, and fram heora unrihtum oncyrran. Blickl. Homl. 109, 20

Linked entry: wóness

ge-liger

Grammar
ge-liger, l. ge-ligere (ge-ligre),
Entry preview:

Sameramis . . . mid ungemetlicre wrǽnnesse manigfeald geligre fremmende wæs. . . æt néhstan hyre ágene sunu hió genam hyre tó geligere . . . hió gesette . . . þæt nán forbyrd nǽre æt geligere betwuh nánre sibbe haec, libidine ardens, . . . inter incessabilia

ge-feccan

Entry preview:

Substitute: <b>ge-feccan, ge-fecgan</b> to fetch, to go in quest of and bring back, the object a person Hé him hét tó wífe gefeccan Cleopatron Cleopatram sibi occurrere imperavit, Ors. 5, 13; S. 246, 1: Hml. S. 8, 9.

ǽg-hwǽr

Grammar
ǽg-hwǽr, Dele á-hwǽr, and add: -hwár, -wern.

in every place,to every place, in every directionin every casein every respect

Entry preview:

Hié hergodon ǽghwǽr be ðám sǽ, Chr. 918; P. 98, 12: 998; P. 131, 13. Him wæs ǽghwǽr wá, Sat. 342. Ǽghwǽr onbútan circumquaque, An. Ox. 2, 251. Ǽghwǽr on eorþan, Gen. 2705. Geneósian ealra þeóda ǽghwǽr landes ad visitandas omnes gentes, Ps.

feónd

an enemyfoefienddevil

Entry preview:

'For ðínum feóndum ic áswand on mínum móde, and ic hié hatode, for ðǽm hié wǽron eác míne fínd (fiénd, v. l.).' Swá mon sceal Godes fiénd hatigean, Past. 353, 5-8. Feónda emulorum, i. inimicorum, An. Ox. 22, 42.

ge-sceáwian

(v.)
Entry preview:

Þ hire hálga symbelcen[nisse] gisceáwia ué (conspiciamus) ðá éce, 80, 26.

wyrm-galdere

(n.)
Grammar
wyrm-galdere, es; m.

A serpent-charmersorcerer

Entry preview:

A serpent-charmer, sorcerer Hé hét sumne wyrmgaldere micle næddran hire in tó gelǽdan, ðæt seó ábítan sceolde. Ðá stód seó fǽmne forð on hire gebede, and seó næddre stód be hire; ðonne seó fǽmne onleát, ðonne onleát seó næddre.

ge-reccan

(v.)
Grammar
ge-reccan, -recan, -reccean; ic -recce, ðú -reccest, -recest, he -receþ, -recþ; imp. -rece; p. -reahte, -rehte; pp. -reaht, -reht; v. trans.

to put forth, shew, relate, express, denote, explain, interpret, translateexponere, demonstrare, narrare, referre, disserere, exprimere, interpretari, reddereto set forth, extend, direct, order, rule, control, reprove, correct, subdue, reduce to subjectionexponere, extendere, dirigere, regere, corripere, corrigere, subigere, sub imperium redigere

Entry preview:

Nemn nú gif ðú hit ge-reccean mǽge declare it now if thou art able to shew it, Blickl. Homl. 181, 14. Aristoteles hit gerehte Aristotle has explained it, Bt. 40, 6; Fox 242, 2. Wordum gereccan to express in words, 20; Fox 70, 28.

Linked entry: ge-hræcan

ge-hwæþer

Entry preview:

Gehweþer ge his ágen geweorc ge on his naman gehálgod, Bl. H. 197, 6. adjectival Gehwæðeres promiscui Wrt. Voc. ii. 66, 58. Æt gehweðerum múðe, Ll. Th. i. 96, II.

Linked entry: hwæþer

talian

(v.)
Grammar
talian, p. ode.

to suppose a thing (to be) such and such, consider, reckon, account,to impute, ascribe, lay to the account ofto reckon, enumerate

Entry preview:

hit swíðe unáberendlíc talaþ, Past. 33; Swt. 226, 18. Hé mé ofslægenne talaþ, Bd. 4, 22; S. 591, 29. Hé talaþ hine sylfne wísne, Wulfst. 52, 29. Ða ðe sylfe wáce taliaþ, Homl. Th. ii. 374, 29. Ðæt hié taliaþ hálig, R. Ben. 9, 19.

hræding

(n.)
Grammar
hræding, e; f.

Hurryhaste

Entry preview:

burigdon swá swá heó líhtlucost mihten on swylce [h]rædinge they buried him as best they could in such a hurry, Th. An. 123, 22

ge-wand

(n.)
Grammar
ge-wand, es; n.
Entry preview:

búton gewande sóna in tó þám ciningce eódon, 142.

ofer-rǽdan

Entry preview:

Seó bóc is on Englisc áwend, on ðǽre mæg gehwá be ðison genihtsumlíce gehýran, sé ðe oferrǽdan wile, 358, 31

hold

(n.)
Grammar
hold, es; n.

A carcase, body

Entry preview:

Swá swá grǽdige ræmmas ðar ðar hold geseóþ like greedy ravens, where they see a carcase, L. Ælfc. P. 49; Th. ii. 386, 3: L. I. P. 19; Th. ii. 328, 5. Tódǽlon ðæs deádan hold him betwýnan cadaver mortui inter se dispertient, Ex. 21, 35