Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mearc-stede

(n.)
Grammar
mearc-stede, es; m.

Desolateborder-land

Entry preview:

Desolate, border-land Saga from ðam lande ðǽr nǽnig fira ne mæg fótum gestæppan ... Hé on ðam felde geslóg xxv dracena,.. forðan ðás foldan ne mæg fira ǽnig, ðone mearcstede, mon gesécan, fugol gefleógan, ne ðon foldan neát, Salm.

metgung

(n.)
Grammar
metgung, metegung, e; f.

moderationtemperancemeditation

Entry preview:

mea est, Ps.

Linked entry: ge-metgung

BLEÁÞ

(adj.)
Grammar
BLEÁÞ, adj.

Gentle, timid, peaceful, inactivetimidus, imbellis, ignavusdestitute

Entry preview:

Gentle, timid, peaceful, inactive; timidus, imbellis, ignavus Ic eom to ðon bleáþ ðæt mec mæg gríma abrégan I am so timid that a phantom may frighten me, Exon. 110 b; Th. 423, 4; Rä. 41, 16. Ne wæs him bleáþ hyge his mind was not inactive, Andr.

un-sóþfæst

(adj.)
Grammar
un-sóþfæst, adj.

untruthfulunveraciousunjustunrighteous

Entry preview:

untruthful, unveracious Ic silf geseah ðæt ðæt unsóþfæstran men sǽdon, ðonne ða wǽron ðe ðæt sédon ðæt wit ymb sint, Shrn. 204, 12. unjust, unrighteous Unsóðfæstne wer virum injustum, Ps. Th. 139, 11.

Linked entry: sóþ-fæst

ge-beorhtian

(v.)
Entry preview:

Mec geberhtade me clarificabit, Jn. L. 16, 14. Giberhta declaret, Rtl. 102, 43. Is geberhtad declaratur, 3, 3. in a physical sense, to make the sight good :-- Haran geallan wið hunig gemencged. . . þá eágan gebeortigeaþ, Lch. i. 344, 5

on-drysnlíc

(adj.)
Grammar
on-drysnlíc, -drysenlíc; adj.

Terrible

Entry preview:

Terrible ætýwde ondrysnlíco gesihþ visio mihi tremenda apparuit, Bd. 5, 19; S. 640, 36. Ondrysenlíc terribilis, 2, 16; S. 519, 35. Ðá ætýwde hire micel mon and ondrysnlíc, Shrn. 106, 9.

a-ferran

(v.)
Grammar
a-ferran, p. de; pp. ed

To removetake awayelongareremovere

Entry preview:

To remove, take away; elongare, removere Gást háligne fram me aferredne the holy spirit taken from me [acc. absol. ], Ps. C. 97: Bt. 39, 11; Fox 230, 19

be-glídan

(v.)
Grammar
be-glídan, p. -gláð , pl. -glidon; pp. -gliden

To glide or disappear from any oneto desert any oneevanescere ab aliquoderelinquere

Entry preview:

To glide or disappear from any one, to desert any one; evanescere ab aliquo, derelinquere Unriht me eall beglíde iniquitas a me omnis transeat Ps. Th. 56, 1

ÉCE

(n.; adj.)
Grammar
ÉCE, ǽce; gen. m. n. éces; gen. f. écre, écere; dat. m. n. écum; f. écre, écere; def. se écá, écea; seó, ðæt éce; gen. écan, écean; adj.

Eternal, perpetual, everlasting sempĭternus, æternus

Entry preview:

Se mec ána mæg écan meahtum geþeón þrymme who alone by his eternal powers can tame me with power, Exon. 111 b; Th. 427, 12; Rä. 41, 90

Linked entry: ǽce

hider

to this worldto this lifein this worldto this pointhither and thitherto and fro

Entry preview:

, Mt. R. 22, 12. Þæt ic ne cymo hider (hidder, L.), Jn. R. 4, 15. Ic mægenbyrðénne hider út ætbær, B. 3092. Mec mín fæder hider onsende, Jul. 322. Bringað hyne tó hider (hidir, L.) afferte huc illum ad me, Mt. 17, 17.

Linked entry: hider-cyme

ge-tweógan

Entry preview:

Mt.

be-giondan

(prep.)
Grammar
be-giondan, Past. Pref. MS. Hat.

beyond

Entry preview:

beyond

ferd-mon

(n.)
Grammar
ferd-mon, -monn, es; pl. nom. acc. -men; m.

A soldiermīles

Entry preview:

A soldier; mīles Ðæt feoh mon ðám ferdmonnum sellan sceolde the money should be given to the soldiers, Bt. 27, 4; Fox 100, 14. Cyning sceal hæbban ferdmen a king must have soldiers, 17; Fox 58, 33, MS. Cot

ge-nyrwian

(v.)
Grammar
ge-nyrwian, -nyrwan; p. ede, ode; pp. ed, od

To make narrow, compress, oppress

Entry preview:

Genyrwyd [C], geniered [T] is ofer me gást mín anxiatus est super me spiritus meus, 142, 4. Swá genyrwod so narrowed, Btwk. Scrd. 21, 5. Hearde genyrwad hardly constrained, Exon. 13 a; Th. 23, 6; Cri. 364

sige-gealdor

(n.)
Grammar
sige-gealdor, es ; n.
Entry preview:

A charm that gives victory Ic on ðisse gyrde belúce . . . wið eal ðæt láð ðe intó land fare ; sygegealdor ic begale, sigegyrd ic wege, Lchdm. i. 388, 14

Linked entries: sige-gird galdor

bog-timber

(n.)
Grammar
bog-timber, es; n.
Entry preview:

v. boga, II) Ic gegade-rode bohtimbru and bolttimbru (bolt = bold ? ef. boldgetæl (bolt-)) I gathered me wood for building, Shrn. 163, 7

Linked entries: boh-timber bolt-timber

Cædmon

(n.)
Grammar
Cædmon, es; m. [Cædrnon, MS. C. C. C. Oxford: Cædrnon, Bd. 4, 24; S. 170, 50; Cedmon, S. 597, 12: Ceadmon, MS. B. S. 597, note 12: Cadmon, Runic Monmnts. by Prof. Stephens, fol. Cheapinghaven, 1868, p. 419, 11: cæd linter, mon homo]
Entry preview:

Eft he cwæþ, se ðe mid him sprecende wæs, hwæðere ðú meaht me singan. Cwæþ he, hwæt sceal ic singan? Cwæþ he, sing me frumsceaft.

flód-ýþ

(n.)
Grammar
flód-ýþ, e; f.

A flood-wavemăris unda

Entry preview:

A flood-wave; măris unda Nó he fram me flódýþum feor fleótan meahte he could not float far from me on the flood-waves, Beo. Th. 1088; B. 542

freó-wine

(n.)
Grammar
freó-wine, es; m.

A noble friendnōbĭlis vel princeps ămīcus

Entry preview:

A noble friend; nōbĭlis vel princeps ămīcus Ðæt ðú me ne forwyrne, freówine folca that thou deny me not, noble friend of people, Beo. Th. 864, note; B. 430

ge-mægþ

(n.)
Grammar
ge-mægþ, e; f.

Power, greatnesspŏtentia

Entry preview:

Power, greatness; pŏtentia Me nǽfre seó gemægþ ðisses eorþlícan anwealdes fórwel ne lícode the greatness of this earthly power never too well pleased me, Bt. 17; Fox 58, 23