mæssian
Entry preview:
Hé stód æt ðám weófode swylce hé wolde mæssian, 21, 355. Smeágung . . . hwilcan tíman on sunnandagan oþþe on óðran dagan man mæssian móte, Angl. xi. 7, 3, 6.
mengan
Entry preview:
hádas and ná spéde syndriende neque confundantes personas neque substantiam separantes, Angl. ii. 360, 4. of persons, to join to others so as to form one of a company Ic ǽnlípigu on þám cafertúne oþstód . . . ic mé þá eft ongan mængan tó óþrum, ꝥ ic wolde
of-gifan
to give up, leave, abandon ⬩ destituere
Entry preview:
Hé ða goldburg ofgifan (leave) wolde. Andr. Kmbl. 3309; An. 1657. Ofgefen distitutum, Wrt. Voc. ii. 106, 58. Ofgifene, 25, 59: Bd. 4, 9; S. 577, 3
of-stingan
to wound or kill by a thrust, to stab, pierce
Entry preview:
Hé wolde ofstingan Eádwine, ac hé ofstang Lillan his þegn. Chr. 626; Erl. 23, 29: 755; Erl. 48, 23. Ne ofstong Æfner hiene n mid ðý speres orde ac mid hindewerdum ðam sceafte Abner non eum recta, sed aversa hasta transforavit.
Linked entry: of-stician
ge-strangian
To make strong ⬩ strengthen ⬩ confirm ⬩ establish ⬩ rōbŏrāre ⬩ corrōbŏrāre ⬩ confortāre ⬩ conflrmāre
Entry preview:
To make strong, strengthen, confirm, establish; rōbŏrāre, corrōbŏrāre, confortāre, conflrmāre Ðá wolde he heora geleáfan gestrangian and getrymman then would he strengthen and confirm their belief, Homl. Th. i. 152, 34.
Linked entries: ge-strongian strangian
a-hýðan
To destroy ⬩ lay waste ⬩ despoil ⬩ vastare ⬩ abo-lere ⬩ subvertere
Entry preview:
To destroy, lay waste, despoil; vastare, abo-lere, subvertere Hí woldon Rómwara ríce geþringan, hergum ahýðan they would conquer the empire of the Romans, lay it waste with their armies, Elen. Kmbl. 81; El. 41. Hungor he ahýðeþ [MS.
for-leógan
To lie greatly ⬩ belie ⬩ valde mentīri ⬩ ementīri
Entry preview:
To lie greatly, belie; valde mentīri, ementīri Hí mid leásum gewitum forleógan woldon they would lie with false witnesses, Homl. Th. ii. 248, 16. Leáse gewitan hine forlugon false witnesses belied him, Homl. Th. i. 44, 28.
Linked entry: for-logen
innian
To get within ⬩ put in ⬩ bring in ⬩ put up ⬩ lodge
Entry preview:
Ðá hí ðider cómon ðá woldon hí innian hí ðær heom sylfan gelícode when they came thither then they wanted to put themselves up, where it pleased themselves, Chr. 1048; Erl. 177. 35
un-swícende
Not failing in duty to others ⬩ faithful ⬩ loyal
Entry preview:
Hig áþas swóron and gíslas saldan ðæm cynge and ðæm eorle, ðæt heó him on allum þingum unswícende beón woldon, Chr. 1063; Erl. 195, 17
Linked entry: swícan
wóh-dáed
A wicked deed ⬩ crime
Entry preview:
Gif mon ne mihte hí tó rihte gecyrron, ðæt hí heora wóhdǽda geswícan woldan, ðonne sceal ǽghwylc man bétan his wóhdǽda be his gyltes andefne, 45, 26-29. Ne byð ðǽr nán stefen gehýred, búton wóp and wánung for wóhdǽdum. Wulfst. 139, 4
mǽg-lic
Entry preview:
Sume for mǽiglicre sibbe hí bebyrigan woldon some would have buried them because they were kinsmen 404, I. Add
ná-hwider
Entry preview:
Þá hig woldon hig lǽdan, þá ne myhton hig náhwyder hig onstyrian, Shrn. 154, 25. Heora fiðera ne mihton náhwider hí áberan, gif hí ne ábǽre seó lyft, Hex. 8, 23. Add
a-gitan
Entry preview:
Hí woldon heafolan gescénan, gárum ágétan, An. 1145. Þǽr læg secg mænig gárum ágéted, Æðelst. IS. v. á-geótan, á-gíta
efen-sárig
Entry preview:
D. 97, 16. equally sorry Þá wurdon hiora wíf sárige . . . hié woldon ꝥte þá óþere wíf wǽren emsárige him ( ut omnibus par ex simili conditione animus fieret ), Ors. 1, 10; S. 46, 3
ge-medemian
Entry preview:
Th. i. 224, 22. combining and Hé wolde menniscnesse underfón, and tó ðan hine sylfne gemedemian þæt hé wolde beón geboren sóð man, Wlfst. 194, 3. II. without personal object, to condescend, deign, vouchsafe. with infin.
a-fyrran
To remove ⬩ take away ⬩ expel ⬩ deliver ⬩ amovere ⬩ avertere ⬩ elongare ⬩ auferre ⬩ eripere
Entry preview:
Ic ðé wolde cwealm afyrran I would remove death from thee, Exon. 28b; Th. 87, 17; Cri. 1426. Dream wæs afyrred joy was removed, 42 a; Th. 142, 9; Gú. 641. He hæfde feóndas afyrde he had the fiends expelled, 43 b; Th. 147, 1; Gú. 720
Linked entry: a-fyran
for-spillan
To spill ⬩ lose ⬩ waste ⬩ destroy ⬩ disperse ⬩ perdĕre ⬩ disperdĕre ⬩ dissĭpāre
Entry preview:
To spill, lose, waste, destroy, disperse; perdĕre, disperdĕre, dissĭpāre Darfus wolde hine sylfne forspillan Darius would destroy himself, Ors. 3, 9; Bos. 65, 40. Alýfþ reste-dagum wel to dónne, hwæðer ðe yfele?
Linked entries: spilian swítan for-spyllan spillan for-specan for-swat
un-bindan
To unbind ⬩ untie
Entry preview:
Ǽr ðon God heó ðæs wræces unbindan wolde, Anglia xi. 2, 24. Æfter þúsend geárum bið Satanas unbunden post mille annos soluetur Satanas, Wulfst. 83, 6. Beón unbunden dissolui (a peccato ), Scint. 38, 12. Hí wurdonanbundene, Homl. Th. ii. 20, 8.
Linked entry: on-bindan
cyre
Entry preview:
Th. i. 212, 7. free will in a theological sense Hwí wolde se Scyppend þone mannan tó his ágenum cyre lǽtan cur homo factus est in liberum arbitrium?, Angl. vii. 24, 232: An. Ox. 1315: 2682. Hé ús forgeaf ágenne cyre.
ge-feccan
Entry preview:
Hé wolde þæs beornes beágas gefecgan, By. 160