Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mæssian

(v.)
Entry preview:

Hé stód æt ðám weófode swylce hé wolde mæssian, 21, 355. Smeágung . . . hwilcan tíman on sunnandagan oþþe on óðran dagan man mæssian móte, Angl. xi. 7, 3, 6.

mengan

Entry preview:

hádas and ná spéde syndriende neque confundantes personas neque substantiam separantes, Angl. ii. 360, 4. of persons, to join to others so as to form one of a company Ic ǽnlípigu on þám cafertúne oþstód . . . ic mé þá eft ongan mængan tó óþrum, ꝥ ic wolde

of-gifan

(v.)

to give up, leave, abandon ⬩ destituere

Entry preview:

Hé ða goldburg ofgifan (leave) wolde. Andr. Kmbl. 3309; An. 1657. Ofgefen distitutum, Wrt. Voc. ii. 106, 58. Ofgifene, 25, 59: Bd. 4, 9; S. 577, 3

of-stingan

(v.)

to wound or kill by a thrust, to stab, pierce

Entry preview:

Hé wolde ofstingan Eádwine, ac hé ofstang Lillan his þegn. Chr. 626; Erl. 23, 29: 755; Erl. 48, 23. Ne ofstong Æfner hiene n mid ðý speres orde ac mid hindewerdum ðam sceafte Abner non eum recta, sed aversa hasta transforavit.

Linked entry: of-stician

ge-strangian

(v.)
Grammar
ge-strangian, -strongian; p. ode, ade; pp. od, ad [strangian to strengthen]

To make strong ⬩ strengthen ⬩ confirm ⬩ establish ⬩ rōbŏrāre ⬩ corrōbŏrāre ⬩ confortāre ⬩ conflrmāre

Entry preview:

To make strong, strengthen, confirm, establish; rōbŏrāre, corrōbŏrāre, confortāre, conflrmāre Ðá wolde he heora geleáfan gestrangian and getrymman then would he strengthen and confirm their belief, Homl. Th. i. 152, 34.

Linked entries: ge-strongian strangian

a-hýðan

(v.)
Grammar
a-hýðan, -híðan, -hiéðan

To destroy ⬩ lay waste ⬩ despoil ⬩ vastare ⬩ abo-lere ⬩ subvertere

Entry preview:

To destroy, lay waste, despoil; vastare, abo-lere, subvertere Hí woldon Rómwara ríce geþringan, hergum ahýðan they would conquer the empire of the Romans, lay it waste with their armies, Elen. Kmbl. 81; El. 41. Hungor he ahýðeþ [MS.

for-leógan

(v.)
Grammar
for-leógan, p. -leág, pl. -lugon; pp. -logen [leógan to lie]

To lie greatly ⬩ belie ⬩ valde mentīri ⬩ ementīri

Entry preview:

To lie greatly, belie; valde mentīri, ementīri Hí mid leásum gewitum forleógan woldon they would lie with false witnesses, Homl. Th. ii. 248, 16. Leáse gewitan hine forlugon false witnesses belied him, Homl. Th. i. 44, 28.

Linked entry: for-logen

innian

(v.)
Grammar
innian, p. ode

To get within ⬩ put in ⬩ bring in ⬩ put up ⬩ lodge

Entry preview:

Ðá hí ðider cómon ðá woldon hí innian hí ðær heom sylfan gelícode when they came thither then they wanted to put themselves up, where it pleased themselves, Chr. 1048; Erl. 177. 35

un-swícende

(adj.)
Grammar
un-swícende, adj.

Not failing in duty to others ⬩ faithful ⬩ loyal

Entry preview:

Hig áþas swóron and gíslas saldan ðæm cynge and ðæm eorle, ðæt heó him on allum þingum unswícende beón woldon, Chr. 1063; Erl. 195, 17

Linked entry: swícan

wóh-dáed

(n.)
Grammar
wóh-dáed, e ; f.

A wicked deed ⬩ crime

Entry preview:

Gif mon ne mihte hí tó rihte gecyrron, ðæt hí heora wóhdǽda geswícan woldan, ðonne sceal ǽghwylc man bétan his wóhdǽda be his gyltes andefne, 45, 26-29. Ne byð ðǽr nán stefen gehýred, búton wóp and wánung for wóhdǽdum. Wulfst. 139, 4

mǽg-lic

Entry preview:

Sume for mǽiglicre sibbe hí bebyrigan woldon some would have buried them because they were kinsmen 404, I. Add

ná-hwider

Entry preview:

Þá hig woldon hig lǽdan, þá ne myhton hig náhwyder hig onstyrian, Shrn. 154, 25. Heora fiðera ne mihton náhwider hí áberan, gif hí ne ábǽre seó lyft, Hex. 8, 23. Add

a-gitan

(v.)
Grammar
a-gitan, to destroy.
Entry preview:

Hí woldon heafolan gescénan, gárum ágétan, An. 1145. Þǽr læg secg mænig gárum ágéted, Æðelst. IS. v. á-geótan, á-gíta

efen-sárig

Entry preview:

D. 97, 16. equally sorry Þá wurdon hiora wíf sárige . . . hié woldon ꝥte þá óþere wíf wǽren emsárige him ( ut omnibus par ex simili conditione animus fieret ), Ors. 1, 10; S. 46, 3

ge-medemian

(v.)
Entry preview:

Th. i. 224, 22. combining and Hé wolde menniscnesse underfón, and tó ðan hine sylfne gemedemian þæt hé wolde beón geboren sóð man, Wlfst. 194, 3. II. without personal object, to condescend, deign, vouchsafe. with infin.

a-fyrran

(v.)
Grammar
a-fyrran, -fyran; p. ede, de; pp. ed [a from, fyrr far]

To remove ⬩ take away ⬩ expel ⬩ deliver ⬩ amovere ⬩ avertere ⬩ elongare ⬩ auferre ⬩ eripere

Entry preview:

Ic ðé wolde cwealm afyrran I would remove death from thee, Exon. 28b; Th. 87, 17; Cri. 1426. Dream wæs afyrred joy was removed, 42 a; Th. 142, 9; Gú. 641. He hæfde feóndas afyrde he had the fiends expelled, 43 b; Th. 147, 1; Gú. 720

Linked entry: a-fyran

for-spillan

(v.)
Grammar
for-spillan, -spyllan; p. de; pp. ed [spillan to spill, spoil, destroy]

To spill ⬩ lose ⬩ waste ⬩ destroy ⬩ disperse ⬩ perdĕre ⬩ disperdĕre ⬩ dissĭpāre

Entry preview:

To spill, lose, waste, destroy, disperse; perdĕre, disperdĕre, dissĭpāre Darfus wolde hine sylfne forspillan Darius would destroy himself, Ors. 3, 9; Bos. 65, 40. Alýfþ reste-dagum wel to dónne, hwæðer ðe yfele?

un-bindan

(v.)
Grammar
un-bindan, p. -band, pl. -bundon; pp. -bunden

To unbind ⬩ untie

Entry preview:

Ǽr ðon God heó ðæs wræces unbindan wolde, Anglia xi. 2, 24. Æfter þúsend geárum bið Satanas unbunden post mille annos soluetur Satanas, Wulfst. 83, 6. Beón unbunden dissolui (a peccato ), Scint. 38, 12. Hí wurdonanbundene, Homl. Th. ii. 20, 8.

Linked entry: on-bindan

cyre

(n.)
Entry preview:

Th. i. 212, 7. free will in a theological sense Hwí wolde se Scyppend þone mannan tó his ágenum cyre lǽtan cur homo factus est in liberum arbitrium?, Angl. vii. 24, 232: An. Ox. 1315: 2682. Hé ús forgeaf ágenne cyre.

ge-feccan

Entry preview:

Hé wolde þæs beornes beágas gefecgan, By. 160