Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-fyrþran

(v.)
Entry preview:

</b> to help by giving, to endow, enrich :-- Eádgár cynincg þone crístendóm gefyrðrode, and fela munuclífa árǽrde, Hml. S. 21, 446. Ðone freóls hí gefriðodon and gefyrðredon, þeáh hé on gewrite ne stóde, Cht. Th. 115, 35.

in-gangan

(v.)
Grammar
in-gangan, p. -géng

To entergo in

Entry preview:

Ingangeþ cyningc wuldres introibit Rex gloriæ, 23, 7. Óþ ðæt ic ingange on háligra godes donec intrem sanctuarium Dei, 72, 17. Gé nú þyder ingongaþ do ye now enter in, Blickl. Homl. 207, 2.

stæl

(n.)
Grammar
stæl, es; n.
Entry preview:

a place Stalu tó fuglum umbrellas, Txts. 107, 2153. place, stead Cristenum cyninge gebyraþ ðæt hé sý on fæder stæle cristenre þeóde, L. I. P. 2; Th. ii. 304, 23: Beo. Th. 2963; B. 1479.

Linked entry: æt-steal

cyre

(n.)
Entry preview:

Þæt folc hæfð cyre tó ceósenne þone tó cyninge þe him sylfum lícað, Hml. Th. i. 212, 7. free will in a theological sense Hwí wolde se Scyppend þone mannan tó his ágenum cyre lǽtan cur homo factus est in liberum arbitrium?, Angl. vii. 24, 232: An.

brǽdan

(v.)
Grammar
brǽdan, brédan; to brǽdanne, brédanne; part. brǽdende; he brǽdeþ, brǽd; p. brǽdde, pl. brǽddon; pp. brǽded, brǽdd, brǽd [brád broad; latus] .
Entry preview:

Se cyning his handa wæs uppweardes brǽdende wið ðæs heofones the king stretched [lit. was stretching] out his hands upwards towards heaven, Ors. 4, 5; Bos. 81, 36. v. intrans.

ge-árian

(v.)
Grammar
ge-árian, p; ode; pp. od; v. trans.

To give honourto honourhonōrārehonorĭfĭcāreTo have mercy or compassion upon any onebe merciful topitypardonpropĭtium essemisĕrēriparcĕreTo endow

Entry preview:

[ár II. kindness, favour, mercy] To have mercy or compassion upon any one, be merciful to, pity, pardon; propĭtium esse, misĕrēri, parcĕre Þolige he landes and lífes, búton him se cyning geárian wylle let him forfeit land and life, unless the king will

Linked entry: gearod

líðan

(v.)
Grammar
líðan, p. láð

To gosail

Entry preview:

Se cyning sylfa and se hálga bisceop líðan on ðæt eálond rex ipse cum sanctissimo antistite insulam navigavit, Bd. 4, 28; S. 606, 12. Nú is ðon gelícost swá wé on laguflóde ofer cald wæter ceólum líðan, Exon. 20 a; Th. 53, 18; Cri, 852.

sǽne

(adj.)
Grammar
sǽne, adj.
Entry preview:

Næs ðæt sǽne cyning, 322, 23; Wíd. 67. Eálá ðæt ðú woldest ðæs síðfætes sǽne weorðan (slow to undertake the journey), Andr. Kmbl. 408; An. 204: 422; An. 211: Elm. Kmbl. 440; El. 220, Næs his bróðor læt, síðes sǽne, Apstls. Kmbl. 67; Ap. 34.

tówendan

(v.)
Grammar
tówendan, p. de
Entry preview:

Ðá tówænde se cyning heora winsuman burh, Homl. Ass. 102, 8. Hí tówendou ðæt tempel, 68, 83. Hig heora burga tówendon subversis urbibus, Num. 21, 3. Ðæt ic ða burh ne tówende ut non subvertant urbem.

eall-swá

(adv.)
Entry preview:

Hé sý on swége gelencged eallswá (eal-, v. l. ) on Sunnandæge, 37, 8. as (if) Hí ridon tó Bosanhám eallswá hí sceoldon tó Sandwíc, Chr. 1049; P. 168, 35. correlative forms Eallswá bealdlíce mót se ðeówa clypigan God him tó Fæder ealswá se cyning, Hml

for-wyrnan

(v.)
Grammar
for-wyrnan, -weornan, -wiernan, -wirnan, -wernan; p. de; pp. ed

To prohibitdenyrefuserestrainpreventhinderprohĭbērerecūsāredenĕgārerenuĕre

Entry preview:

To prohibit, deny, refuse, restrain, prevent, hinder; prohĭbēre, recūsāre, denĕgāre, renuĕre Him ðǽr se geonga cyning ðæs oferfæreldes forwyrnan myhte where the young king might prevent his going over, Ors. 2, 4; Bos. 45, 9.

ge-endian

(v.)
Grammar
ge-endian, -endigan, to -endianne; p. ode, ade; pp. od, ad.

To endfinishcompleteaccomplishfīnīreconsummāreperfĭcĕreto come to an end

Entry preview:

Se cyning mid árleásre cwale ofslegen wæs, and ðæt ylce geweorc his æfter-fyligende Oswalde forlét to geendianne rex ipse impio nece occīsus, ŏpus ĭdem suceessōri suo Osualdo perfĭciendum relīquit, 2, 14; S. 517, 33. Ic geendige fīnio, Ælfc.

Linked entry: endian

hergung

(n.)
Grammar
hergung, heregung, e; f.

Harryingharrowingplunderingdevastationwaging waran irruptionincursioninvasiona raidplunder

Entry preview:

Harrying, harrowing, plundering, devastation, waging war, an irruption, incursion, invasion, a raid, plunder Seó hergung wæs þurh Alaricum Gotena cyning geworden inruptio quæ per Alaricum regem Gothorum facta est, Bd. 1, 11; S. 480, 11.

Linked entry: heregung

ge-swencan

(v.)
Grammar
ge-swencan, -swæncan; p. -swencte; pp. -swenced, -swenct [swencan to disturb, vex]
Entry preview:

To disturb, agitate, trouble, vex, fatigue, outweary, afflict, harass, oppress; pulsāre, agĭtāre, trībŭlāre, vexāre, fătīgāre, afflīgĕre, affĭcĕre, opprĭmĕre Herodes cyning wolde geswencan sume of ðære gelaðunge Herod the king would afflict some of the

Linked entries: swencan ge-swæncan

gífre

(n.; adj.)
Grammar
gífre, adj.

Greedycovetousvoraciouseagerdesirousavidus

Entry preview:

Tantalus se cyning ðe ungemetlíce gífre wæs Tantalus the king who was immoderately greedy, Bt. 35, 6; Fox 170, 1. Ða faraséi ða ðe gífre wǽron pharasæi qui erant avari, Lk. Skt. 16, 14.

Linked entry: gífer

bídan

to waitremainto awaitexperience

Entry preview:

Bídan, hwæs him cyning unnan wolde, An. 145. Bídan, hwonne him betre líf ágyfen wurde, Gu. 751. uncertain Bídende suspensus (Lk. 19, 48), Wrt. Voc. ii. 73, 70.

eáþ-mód

Entry preview:

Wel gerás ꝥ heó wǽre eáðmód þá heó þone eáþmódan cyning bær, sé be him sylfum cwæþ, 'Ic eom mildheort and eáþmód,' Bl. H. 13, 16-19: 129, 12: Cri. 255. Wearð Óswold eádmód on þeáwum, Hml. S. 26, 84. Ne byð se eádmóda ( humilis ) ǽfre gecyrred, Ps.

ofer-hírness

(n.)
Grammar
ofer-hírness, e; f.
Entry preview:

Some of the offences to which it applies may be seen from the following passages :-- Gif hwá bútan porte ceápige, ðonne sý hé cyninges oferhýrnesse scyldig, L. Ed. 1; Th. i. 158, 14.

þeód

(n.)
Grammar
þeód, e; f.
Entry preview:

Eást-Engla cyning and. seó þeód gesóhte Ecgbryht cyning, Chr. 823; Erl. 62, 24. Eal seó þeód ðe on Eást-Englum beóþ, L. A. G. prm.; Th. i. 152, 3. Myrcena ðeód onféng fulluht, Lchdm. iii. 430, 21. Ðeós þeód ( the Jews ), Elen. Kmbl. 934; El. 468.

Linked entries: þeád þeóden

wealdend

(n.)
Grammar
wealdend, es; m.
Entry preview:

Úre fæder, ealles wealdend, cyning on wuldre, Hy. 7, 1. God ðe is wealdand and wyrhta ealra gesceafta, L. Eth. vi. 42; Th. i. 326, 13. Án is éce cyning, wealdend and wyrhta ealra gesceafta, L. I. P. 1; Th. ii. 304, 2.