be-leán
Entry preview:
-lagen. to restrain a person (dat.) from something (acc.) by blaming, to prohibit Hé willnode þæt hé móste mid him sweltan, þeáh se bisscop him þæt swíðe belóh (tametsi ipso multum prohibente), Bd. 5, 19; Sch. 661, 18. ꝥ preóstas ofer-druncen georne
burg-waran
Entry preview:
Voc. i. 18, 40, 35 (cf.ceaster-gewara)] :-- Wǽron ealle þá burgware Cartaginenses mid wópe anstyred, Ors. 4, 5; S. 166, 11.
druncen
Entry preview:
Hé drincð mid druncenum (ðruncnum, L., druncennum. R. ebriis ), Mt. 24, 49. Add
ege-full
Entry preview:
Gl. 475, 4. expressing fear Mid eargum, egefullum gebǽrum formidilosis, i. stupefactis gestibus, Hpt. Gl. 518, 58
ge-gremian
Entry preview:
Add: of a physical effect Wiþ þon þe men mete untela melte . . . gegremme mid wyrtdrence ꝥ hé spíwe, Lch. ii. 226, 7. of a mental effect Gigremid, gigremit inritatus in rixam, Txts. 68, 515. Gigraemid, gigremid lacessitus, 74, 593. Gegremed, Wrt.
ge-mǽnan
Entry preview:
following the slayer of their lord, this was not to be mentioned with the malicious intent of provoking quarrels), B. 1101. to speak a language Hwílum ic onhyrge gúðfugles hleóðor, hwílum glidan reorde múðe gemǽne (cf. hé that word gisprak, giménda mid
ge-mǽrsian
Entry preview:
Ðes gemérsað wæs mið hine hic diffamatus est apud ilium, Lk. L. 16, l. to noise abroad, make widely known a matter, spread the fame of Gimérsia praedicare. Rtl. 30, 37. Ríc Godes gemérsad bið ł áboden bið (euangelizatur), Lk. L. 16, 16.
ge-martyrian
Entry preview:
Add: to put to death because of religious belief Hí heafdon þone arcb. mid him oð þone tíman þe hi hine gemartyredon (cf. God swutelað þæs hálgan martires mihta, 1012 ; P. 143, 4), Chr. 1011; P. 142, ii. Se cásere hió héht gemartyrian.
geómor
Entry preview:
Add: of persons, feeling sad Hige geómor, swýðe mid sorgum gedréfed, Jud. 87. Him wæs geómor sefa, . . . hyge murnende, Cri. 499. Geómor sefa, murnende mód, B. 49. Geómor sefa, hyge gnornende, Gú. 1181. Sefa geómor, mód morgenseóc, Hy. 4, 94.
ge-bregdan
Entry preview:
Th. i. 440, 19. to knot, bind Hé ne geliéfð ðæs grínes ðe hé mid gebrogden (-bróden) wyrð quo stranguletur laqueo non agnoscit, Past. 331, 20. to bring a charge against a person, braid (in upbraid) Se deófol wyle wið þínre sáwle campian and þé úp gebrédan
hatung
Entry preview:
Cf. hatian; 1 α, γ ¶ Hé him fremode mid þǽre réðan éhtnysse hatunge, Hml. Th. i. 84, 12. Hine se kyning hider and þider áflýmde, and hé his éhtnysse and his hatunge fleáh, Guth. 76, 15
hálwendlíce
Entry preview:
áttor hálwendfice byð geopenud on andetnysse, ꝥ cwyldbǽrlíce lutude on geþance peccati uirus salubriter aperitur in confessione quod pestifere latebat in mente, Scint. 39, 6. of spiritual health Oft weorðað men swíðe hálwendlíce ( salubriter ) áfǽrde mid
leóf
Entry preview:
Men þá leófestan 232, 12. of things Mid leófre férrǽdene contuberniali sodalitate, An. Ox. 2353. Ðé is leófre on ðisum wácum scræfum ðonne ðú on healle heálic biscop sitte, Hml. Th. ii. 146, 27.
þreágan
Entry preview:
Gif hí synd þreáde mid frécnesse deáþes si mortis periculo urgetur, Bd. l, 27; Sch. 79, 14
manigfealdlíce
Entry preview:
Ætforan ódrum gyldum þe man myslíce geald, and men mid menigfealdlíce drehte, Chr. 1052 ; P. 173, 23. Þý lǽs þæt eów seó sægen monifealdlícor biþ onþúhte ne sim scribendi multiplex, Nar. 3, 29.
sceam-líc
shamefast, bashful ⬩ shameful, base, disgraceful, ignominious
Entry preview:
Þenne were his cun iscend mid scomeliche witen; Laym. 20462. Eni velunge bitweone mon and ancre is so scheomelich and so naked sunne, A. R. 116, 3
wealwian
To wallow, roll
Entry preview:
His hors feól wealwigende geond ða eorðan . . . mid ðam ðe hit swá wealwode, Homl. Skt. ii. 26, 207. Ða felga hangiaþ on ðám spácan, þeáh hí eallunga wealowigen on ðære eorþan, Bt. 39, 7; Fox 222, 14.
weard
ward, guard, watch ⬩ a watch, a body of men keeping watch ⬩ guardianship, protection, keeping
Entry preview:
Gl. 476, 29. a watch, a body of men keeping watch Hí besetton his birgene mid wearde, Jud. Thw. p. 161, 12. guardianship, protection, keeping Heora feorh generede mihtig Metodes weard, Cd. Th. 230, 18; Dan. 235.
æl-fremed
strange, foreign, not belonging to one ⬩ stranger to anything, without a share in, free from
Entry preview:
Add: strange, foreign, not belonging to one Næs mid him [god] elfremed alienus Cant. M. ad fil. 12. Se ælfremeda Heródes ðæs ríces geweóld, Hml. Th. i. 82, 4. Hé earmlíce geendode on ælfremedum earde, Hml. S. 25, 547.
wír
Wire ⬩ metal thread
Entry preview:
Hæleð gierede mec (a book) mid golde, for ðon mé glíwedon wrǽtlíc weorc smiþa wíre bifongen, 408, 19; Rä. 27, 14. Wíre geweorþad, 484, 9; Rä. 70, 5.