Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-fá

(n.)
Grammar
ge-fá, [ = ge-faa], án; m. [fáh a foe]

A foean enemyinimicusadversarius

Entry preview:

Ðá métte hine his eald-gefána sum, and hine ofstang then one of his old foes met him, and stabbed [killed] him, Ors. 3, 7; Bos. 62, 22. To bismere his gefán [MS. gefaan = gefáu = gefáum = gefáhum] in mockery to his foes, Homl. Th. i. 226, 28

Linked entry: -fá

fácen

Entry preview:

Þéh hié him eft fácen gelǽsten though they played him false afterwards, Ors. 2, 5; S. 82, 12. Hé forgeaf him eallum ꝥ unryht anð ꝥ fácn ꝥ hé him dón þóhte omnium factorum dictorumve in eo veniam sanxit, 6, 4; S. 258, 29.

mis-faran

Grammar
mis-faran, <b>; I.</b>
Entry preview:

Nú secgað sume menn ꝥ him sceole gelimpan swá swá him gesceapen wæs and geset æt fruman, and ne magon forbúgan ꝥ misfaran ne sceolan. Nú secge wé gif hit swá beón sceal, ꝥ hit is unnyt bebod . . . 'Declina a malo et fac bonum,' Hml. S. 17, 224.

in-geþanc

(n.)
Grammar
in-geþanc, es ; m. n.

Thoughtthinkingcogitationintentmindheartconscience

Entry preview:

Geleornigen eác ða bearn ðæt suá hiéren hira ieldrum suá suá hie selfe wieten on hira inngeþonce beforan ðæs diéglan Déman eágum ðæt hit for Gode dón illi discant, quomodo ante occulti arbitri oculos sua interiora componant, 28, 1 ; Swt. 191, 2.

Linked entry: inn-geþanc

triumpha

(n.)
Grammar
triumpha, an; m.
Entry preview:

Hió nolde ðæt hié mon drife beforan ðæm triumphan, 5, 13; Swt. 246, 29. Noldán hié dón ðone triumphan beforan hiora consulum, 4, 7; Swt. 182, 1: 4, 10; Swt. 202, 24

ge-syngian

(v.)
Entry preview:

Ðæt hé geméte forgiefnesse ðæs ðe hé ðurh ðá geornfulnesse his andan gesyngade ut veniam obtineat, ex eo quod per zeli ejus studium peccat, 165, 23. Ær ðǽm ðe hé gesyngige, 407, 4. on hira inngeðonce ongieten ðæt hié gesyngoden, 417, 35.

un-gerǽdness

(n.)
Grammar
un-gerǽdness, e; f.

Discorddisagreementvariance

Entry preview:

Sóna swá hié him betweónum ungerǽdnesse up áhófon swá forwurdon hié ealle discordia exitio fuit, 5, 3; Swt. 222, 19: 6, 6; Swt. 262, 14. For his feóndum gebidde hé, mid ðám ðe wið hyne ungerǽdnysse hæbben, L. E. I. 21; Th. ii. 418, 15

witan

Grammar
witan, <b>. I</b> I.
Entry preview:

Hit is earfoð tó witane þára biscopa þe þǽr tó cómon, Chr. 1050; P. 170, 26. Add Hwylc man is þe his gewit wát. . . quis si sanum sapiat, Gr. D. 321, 14. Wíf ic lǽrde ꝥ hié heora weras lufedan and him ege tó wíston, Bl. H. 185, 23.

FREÓGAN

(v.)
Grammar
FREÓGAN, freón; ic freó, he freóþ, pl. freógaþ, freóþ; p. freóde, pl. freódon; impert. freó; subj. pres. freóge; pp. freód [freó free] .

to freemake freemanumittĕrelībĕrāreto honourlikelovehonōrāredilĭgĕreămāre

Entry preview:

Hit gedéfe biþ ðæt mon his winedryhten freóge it is fitting that a man love his dear lord, Beo. Th. 6334; B. 3177

for-wiernan

Entry preview:

Hié him þára béna forwierndon, Ors. 2, 2; S. 64, 27. Him ǽtes forwyrnan, Hml. S. 22, 137. Him nánes willan næs forwyrnd, ne nánes lustes, Ps. Th. 48, 11. (1 a) with gen. of thing only :-- Welena forwyrned, frófre bedǽled, Dóm.

ge-cýþan

(v.)
Entry preview:

Gif hé wille his wǽpen sellan, hine mon gehealde, and hine his freóndum gecýðe (cf. hine his mǽgum gebodie, 8), 90, 16. to bear witness, testify, v. ge-cýþedness ꝥte [hé] gicýðeð him ut testetur illis, Lk. R. 16, 28.

Linked entry: cýþan

sylian

(v.)
Grammar
sylian, p. ede
Entry preview:

To sully, soil, pollute, defile Hé on unscyldgum eorla blóde his sweord selede (cf. besyled, Bt. 16, 4; Fox 58. 18), Met. 9, 60. Sió sugu wille sylian on hire sole æfter ðæm ðe hió áðwægen biþ, Past. 54; Swt. 419, 27

Linked entries: selian sulian be-sylian

swá

Entry preview:

Homl. 247, 1. and add Sægde him mon ꝥ þǽr wǽre sum man earmlíce áswolten swá ꝥ hé hine sylfne áwyrde, Bl. H. 219, 12. Heora án his exe úp ábrǽd, wolde hine sleán ; ac him forwyrnde sum óþer swá ꝥ hé ꝥ hylfe gelæhte, Hml. S. 31, 154: 32, 207.

ge-líca

Entry preview:

Þæt hié ( the Romans) swá heáne hié geþóhten þæt (the Carthaginians) heora (the Romans ) gelícan wurden, Ors. 4, 6; S. 178, 18. Ládige hé hine mid .xi. his gelícena, Ll. Th. i. 154, 8.

déman

Entry preview:

Hé gecýðde ðæt hé him déman nolde, ðá hé gedyde dæt him selfe démdan . . . eft hit wæs gecweden: 'Ðǽr wé ús selfum démden, ðonne ne démde ús nó God' constat quod a suo judicio abscondere voluit quos sibimetipsis judices fecit . . .

efen-sárig

Entry preview:

Substitute: feeling compassion or pity Þá þá hé geseah his fóstormóder wépan hé wæs sóna hire sáre efensárig ( ejus dolori compassus ), Gr.

ge-gada

Entry preview:

Cóm þæs geréfan suna mid his sceandlicum gegadum, 163: 19, 40. Seó myltestre began faran tó hire gegadan, Hml. A. 195, 21. Hét se cásere his gegadan tó faran and beódon þám crístenum ꝥ cómon him tó, Hml. S. 28, 41

glídan

Entry preview:

glád hit on þǽm scillum, swelce hit wǽre sméðe ísen, Ors. 4, 6; S. 174, 7.

ælmes-líce

(adv.)
Grammar
ælmes-líce, adv.

Charitably

Entry preview:

Charitably Fóe hé tó thaem londe and hit forgelde and thaet wiorth gedaele fore hiora gástas suae aelmeslíce and suae rehtlíce suae hé him seolfa on his wísdóme geleornie, C. D. i. 234, 34

þencan

(v.)
Grammar
þencan, p. þóhte (þohte?)
Entry preview:

Mid ðý wrecan þenceaþ ad faciendum vindictam, Ps. Th. 149, 7, 8. unscyldige scotian þenceaþ ut sagittent immaculatum, 63, 3. Ic hine wríþan þóhte ... ic hine ne mihte ganges getwǽman I meant to bind him ... but I could not stop him, Beo.