Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

scyld-full

(adj.)
Grammar
scyld-full, adj.
Entry preview:

Guilty, criminal, sinful, wicked Ic ( Adam ) wreó mé scyldfull, Cd. Th. 53, 30; Gen. 869. Bearn Godes on wergum folce wíf curon, scyldfulra mægð, scýne and fægere, 76, 4; Gen. 1252. Ðonne sweart wæter swelgaþ sceaðum scyldfullum when the deluge swallows

bismer-líce

(adv.)

irreverentlyblasphemously

Entry preview:

Add: with ignominy Man sceal þá geoguðe lǽdan gehæft heánlíce and swá bysmorlíce bringan of heora éðle, Wlfst. 295, 18. irreverently, blasphemously Hí ic besencte on helle grund, forþan hig sprǽcon bysmorlíce be mé, Wlfst. 295, 30. Þá hǽðnan bysmerlíce

breóst-gehygd

Grammar
breóst-gehygd, (-hýd)

thoughtmind

Entry preview:

thought, mind. Þoncsnottor guma breóstgehygdum (prudently) his bearn lǽrde, Fä. 22 : Gen. 1289. Gif gé hýrað mé breóstgehygdum (with purpose of heart), 2316. Wé þé biddað geornlíce breóstgehygdum, Cri. 262. Hé his béna bebeád breóst-gehigdum verba precantia

folc-gesíþas

(n.)
Grammar
folc-gesíþas, folc-gesíþ, es; m.
Entry preview:

An officer of the nation (in contrast with dryht-gesíþ?) Folcgesíðas þe mé mid sceoldon mearce healdan, Gen. 2134. Þæt ehtode ealdor þeóde wið þám néhstum folcgesíðum: Þæt eówer fela geseah, þeóde míne . . . " Þá cwæð sé þe wæs cyninges rǽswa . . . Dan

gemynd-wirþe

(adj.)
Grammar
gemynd-wirþe, adj.
Entry preview:

Worthy to be had in remembrance, of persons Wé witon manige foremǽre and gemyndwyrþe weras forþ-gewitene þe swíþe feáwa manna á ongit, Bt. 19; F. 70, 12. of things, worthy of record Hé mé ealle ðá þe gemyndwurðe wǽron onsende ea mihi, quae memoria digna

hefig-mód

troublesomevexatioussad-hearted

Entry preview:

Substitute: having an oppressive disposition, troublesome, vexatious. Similar entries v. hefig; VIII. 1 Hefigmóde hí wǽron mé molesti erant mihi, Ps. Spl. T. 54, 3. sad-hearted, having a heavy heart, Similar entries v. hefig; XIII. 1 a Þǽr (in heaven

on-íwan

Entry preview:

Add: to show Ðá seó sunne begann onýwan eallum mannum hire ðone beorhtan leóman, Hml. S. 23, 263. reflex, with complement, to appear so and so Ne sceall ic nǽfre læng unþancfull þǽre þegnunge mé onýwan þám were viro illi qui mihi solet obsequi ingratus

ærning

Entry preview:

'Hwæt ðú mé mycel yfel dést mid ðínre ærninge.' And ic nóht ðon ǽr ðǽre ærninge blon 'quam magnum vae facis mihi sic equitando.' Et ego nihilominus coeptis institi vetitis, Bd. 5, 6; Sch. 576, 19. Mid swíðe geswenctan horse for ærninge vehementer equo

ge-árian

(v.)
Grammar
ge-árian, p; ode; pp. od; v. trans.

To give honourto honourhonōrārehonorĭfĭcāreTo have mercy or compassion upon any onebe merciful topitypardonpropĭtium essemisĕrēriparcĕreTo endow

Entry preview:

with the dat. [ár I. honour] To give honour, to honour; honōrāre, honorĭfĭcāre Onsegdnis lofes geáraþ mec sacrĭfĭcium laudis honorĭfĭcābit me, Ps. Surt. 49, 23. Hý beóþ geárode and uppahefene honōrāti et exaltāti fuĕrint, Ps. Th. 36, 19. [ár II. kindness

Linked entry: gearod

ge-þreátian

(v.)
Grammar
ge-þreátian, p. ode, ade; pp. od, ad [þreátian to urge, press]

To urgeoppressthreatenrebukecompelrestrainafflicttormenturgērecōgĕreafflīgĕretrībŭlēre

Entry preview:

To urge, oppress, threaten, rebuke, compel, restrain, afflict, torment; urgēre, cōgĕre, afflīgĕre, trībŭlēre Ne meaht ðú mec geþreátian ðé to gesingan thou canst not compel me to be thy wife, Exon. 66 b; Th. 245, 33; Jul. 54. On yrre ðú folc geþreátast

ge-strangian

(v.)
Entry preview:

Add: <b>A.</b> trans. to strengthen a person, in respect to bodily health Wundorlíce þeós wyrt gestrangað, Lch. i. 134, 5. Hý (certain herbs) tó mete geþigede mycelon ðone líchaman gestrangiað, 320, 20. Gif hé on fefore sý, syle drincan on

hreówan

Entry preview:

Add: p. hreów. With dat. or acc. of person, or used absolutely. to affect with sorrow, to distress, grieve, vex. with pronoun (in apposition to clause) as subject Þæt mé on mínum hyge hreóweð, þæt hié heofonríce ágan, Gen. 426. with clause as subject

lícian

(v.)
Entry preview:

Add: to please, with person or thing as subject. absolute On ǽlcum lande ne lícað ꝥ on óþrum lícaþ, Bt. 18, 2 ; F. 64, 26. Hé wilnað ungemetlíce lícigean (lícian, v. l. ), Past. 143, 6. Hí woldon lícian for manna eágum, 449, 10. with dat. of person pleased

tredan

(v.)
Grammar
tredan, p. træd, pl, trǽdon; pp. treden.

to treadtread downtrample uponto tread uponstep uponwalk upon

Entry preview:

to tread, tread down, trample upon (lit. and fig.) Ðú trides (canculcabis) lean and dracan, Ps. Surt. 90, 13. Hé trit mid ðæm fét terit pede, Past. 47; Swt. 357, 20. Hwílum mec (an animal's skin) brýd triedeþ fótum, Exon. Th. 393, 27; Ra. 13, 6. Mé man

a-werian

(v.)
Grammar
a-werian, -wergan, -wergean ; p. ede ; pp. ed ; v. trans.

to ward offdefendrestrainprotectcoverdefendereprohibereprotegereto ward off from oneselfspurn from oneselfaspernarito wearwear outtereredeterere

Entry preview:

to ward off, defend, restrain, protect, cover; defendere, prohibere, protegere Ðæt he hine eáþ awerian mǽge that he may easily defend him, L. C. S. 20; Th. i. 388, 2. He hine awerede he defended himself, Ors, 3, 9 ; Bos. 68, 23, 29: 5, 3 ; Bos. 103,

Linked entry: a-wered

CÍDAN

(v.)
Grammar
CÍDAN, to cídenne; cídde, cíddon, cídon; cíded, cídd [cíd strife, chiding]

To CHIDE, rebuke, blame, contend, strive, quarrel, complainincrepare, rixari, altercari, queri

Entry preview:

To CHIDE, rebuke, blame, contend, strive, quarrel, complain; increpare, rixari, altercari, queri Cídan on swefnum ceápes eácan getácnaþ to chide in dreams betokens increase of trade, Lchdm. iii. 208, 3: 204, 32. Rihtwís cídeþ me justus increpabit me,

fǽr-spel

(n.)
Grammar
fǽr-spel, -spell, es; n.

A sudden message, sudden news, horrible messageimprōvīsus vel terrĭbĭlis nuncius

Entry preview:

A sudden message, sudden news, horrible message; imprōvīsus vel terrĭbĭlis nuncius Hie him fǽrspel bodedon they announced to them the sudden news, Judth. 12; Thw. 25, 5; Jud. 244. On fyrd hyra fǽrspell becwom the sudden tidings came in their tent, Cd

mis-dǽd

(n.)
Grammar
mis-dǽd, e; f.

A mis-deedevil actiontransgressionoffenceinjury

Entry preview:

A mis-deed; evil action, transgression, offence, injury Míne misdǽda bióþ simle beforan mé delictum meum coram me est semper, Past. 53, 2; Swt. 413, 18. God him geunne ðæt his góde dǽda swýðran wearþan ðonne misdǽda, Chr. 959; Erl. 121, 6. Gif hund mon

géna

(adv.)
Grammar
géna, adv.

Yet, still, further

Entry preview:

Yet, still, further Ðafodest ðú géna ðæt me þeówmennen drehte thou hast still permitted the slave-woman to vex me, Cd. 102; Th. 135, 21; Gen. 2246. Næbbe ic synne wiþ hie gefremed géna I have not committed sin against her yet, 125; Th. 160, 17; Gen.

Linked entries: giéna geóna

ge-sceádlíce

(adv.)
Entry preview:

Add: reasonably, in reason, fitly Drihten, forgyf mé þæt ic þé cunne rihtæ and gescæádlíce biddan (ut bene te rogem), Solil. H. 4, 22. Ful gesceádlíce ðú mé andswarast and ful rihte optime omnino, 39, 3: 47, 3. Gif hé gesceádlíce (-sceáde-, v.l.) mid