Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ellen-róf

(adj.)
Grammar
ellen-róf, adj.

Remarkably strong, powerful, daring, brave ⬩ rōbustus, strēnuus, fortis

Entry preview:

Hí woldon áninga ellenrófes mód gemiltan they would entirely subdue the bold man's mind. Andr. Kmbl. 2784; An. 1394. Gif ic ǽnigne ellenrófne geméte if I find any brave man, Exon. 71 a; Th. 265, 17; Jul. 382.

wundian

(v.)
Grammar
wundian, p. ode

To wound

Entry preview:

Ða cwóman tó ðon ðæt hió woldon ús wundigan, Nar. 22, 17. Se cempa ongon Waldend wundian, Exon. Th. 260, 2; Jul. 291. Swelce hé nacodne hine selfne eówige tó wundigeanne his feóndum, Past. 38; Swt. 277, 17.

Linked entry: ge-wundian

á-cennan

Entry preview:

Wið ðá wunda ðe on ðám men beóð ácenned, i. 158, 12. to attribute, assign. v. cennan, Hý betǽhton (ácendon, v l. ) and benemdon hyra deófolgyldum ðá neát ðá ðe hý woldon syllan, Mart. 198, 11

Linked entry: on-cennan

ǽg-hwá

in every respect, quite, altogether

Entry preview:

Ǽghwæt gefremman ðæs ðe hié woldan, Bl. H. 137, 1. Hé him ǽghwæt sealtes beorge, Lch. ii. 130, 8. ǽghwæs in every respect, quite, altogether :-- Ǽghwæs hé wæs ansund incolumis inventus est, Gr. D. 213, 7.

on-tendan

(v.)
Grammar
on-tendan, p. -tende; pp. -tended, -tend.

to kindle, set fire to, to fire ⬩ to kindle emotion or passion, to excite, inflame

Entry preview:

Hí on ða burh feohtende wǽron, and eác hí mid fýre ontendan woldon, Chr. 994; Erl. 133, 12. Ðonne hé ( the moon) of hyre (the sun ) ontend byþ, Lchdm. iii. 242, 12. Ontend succensus, Hpt. Gl. 507, 17. Antend, 471, 22.

racu

(n.)
Grammar
racu, e ; f.
Entry preview:

Ic wolde reccan sume race, 41, 4; Fox 252, 14. Race narrationem, Hpt. Gl. 522, 54 : Lk. Skt. 1, 1. Raca conlationes, Wrt. Voc. ii. 134, 47. Racum relatibus, Hpt. Gl. 529, 39. Hit is gerǽd on gewyrdelícum racum in historical narratives, Homl.

Linked entry: eá-racu

ge-néþan

Entry preview:

For þon þe hé wolde ofer his ágen mægn áht swylces genéþan (gedyrstlǽcean, v. l.) quia ultra vires volunt quidquam praesumere, Gr. D. 73, 4. with clause Ne genéð (gedyrstlǽc, v. l., praesumas ) ꝥ þú gá tó þám hálgan háde, Gr. D. 135, 9.

ge-síþ

Entry preview:

Hé (Lucifer) cwæð þæt hé mid his gesíðum wolde hýðan heofona ríce, Sal. 453. <b>III a.

ge-frédan

Entry preview:

Sé þe bær líc gefréddan wolde, hé hyt scolde myd barum handum gefrédan, Solil. H. 43, 14. (2 a) to feel a blow, heat, cold, &amp; c. :-- Ðú þás dyntas náht ne gefrétst, Hml. S. 4, 147.

higian

(v.)
Grammar
higian, l. hígian,

in strive after ⬩ to ⬩ towards ⬩ to strive to do

Entry preview:

.): Hé hígað wið ðæs ðæt hé wolde hú hé eallum monnum wunderlicost dúhte satagit ut mirabilis cunctis innotescat, Past. 463, 36. Wiþ þæs ic wát þú wilt hîgian.

hnesce

soft ⬩ tender ⬩ soft ⬩ gentle ⬩ soft ⬩ tender ⬩ gentle ⬩ effeminate

Entry preview:

Wæter wolde wíde tóscríðan wác and hnesce, Met. 20, 93. Þæt hnesce and flówende wæter, Bt. 33, 4; F. 130, 3. Wring on hnesce wulle, Lch. i. 86, 3. Wyrce him hnesce bedd, iii. 112, 1. Næscum hræglum gegearwæd, Mt. R. 11, 8.

in-geþanc

Entry preview:

Ic wolde ꝥ ðú wendest þín ingeþanc from þám leásum gesǽlþum deflecte in adversum mentis intuitum, 33, 3; F. 126, 5. Hit bið getǽsed on ðæt ingeðonc in intimis tangitur, Past. 297, 18. Ingeþanc precordia, i. intima, An. Ox. 3566.

or-þanc

(n.)
Grammar
or-þanc, es; m. n.

Original, inborn thought ⬩ mind, genius, wit, understanding ⬩ ingenium ⬩ a skilful contrivance or work, artifice, device, design ⬩ skilfully, cunningly, ingeniously, with art

Entry preview:

Nú wolde ic ðæt ða æðela[n] clericas ásceócon fram heora andgites orþance ǽlce sleacnysse, Anglia viii. 301, 4. Gif ðonne [man] mid orþonce (skilfully) ðisses þinges fundian wille, Lchdm. i. 100, 6. Yfele orþance malo ingenio, Wrt. Voc. ii. 56, 8.

scræf

(n.)
Grammar
scræf, screaf, scref, es; n.

a cave ⬩ cavern ⬩ hollow place in the earth ⬩ a miserable dwelling ⬩ a den

Entry preview:

Ðé is leófre on ðisum wácum scræfum ðonne ðú on healle heálíc biscop sitte (cf. ðá wolde se hálga sum hús timbrian,) (144, 31), Homl. Th. ii. 146, 28. On wáclícum screafum oððe hulcum lutigende, i. 544, 30.

ge-flít

Grammar
ge-flít, l. ge-flit,
Entry preview:

Higa wolde him oðflítan ðæt lond, 169, 23), Cht. Th. 174, 2. Hwí biþ elles ǽlce dæg swelc seófung and swelce geflitu and gemót and dómas unde forenses querimoniae ?, Bt. 26, 2 ; F. 92, 16. Geflitum negotiis, An. Ox. 539I.

ge-wyrcan

(v.)
Grammar
ge-wyrcan, -wyrcean; p. -worhte, ðú -worhtest; pp. -worht.

to work ⬩ make ⬩ build ⬩ form ⬩ dispose ⬩ do ⬩ perform ⬩ celebrate ⬩ commit ⬩ to get by working ⬩ gain ⬩ obtain ⬩ merit

Entry preview:

to work, make, build, form, dispose, do, perform, celebrate, commit Úre Drihten wolde mannan gewyrcan our Lord would make man, Hexam. 10; Norm. 16, 16: 11; Norm. 18,14. Gewyrcean mycelne tor to build a great tower, Blickl. Homl. 187, 12: Beo.

Linked entry: ge-worht

a-gifan

(v.)
Grammar
a-gifan, -gyfan, -giefan, -geofan; p. -gæf, -geaf, -gef, pl. -géfon, -geáfon; pp. -gifen, -giefen, -gyfen

To restore ⬩ give back ⬩ give up ⬩ leave ⬩ return ⬩ repay ⬩ render ⬩ pay ⬩ give ⬩ reddere ⬩ restituere ⬩ tradere ⬩ relinquere ⬩ exsolvere ⬩ dare

Entry preview:

To restore, give back, give up, leave, return, repay, render, pay, give; reddere, restituere, tradere, relinquere, exsolvere, dare He wolde hine his fæder agifan volebat eum reddere patri suo, Gen. 37, 22.

FRIGNAN

(v.)
Grammar
FRIGNAN, part. frigneride, ic frigne, ðú frignest, he frigneþ, pl. frignaþ; p. ic, he frægn, frægen, frægin, fræng, fregen, fregn, ðú frugne, pl. frugnon; impert. frign, pl. frignaþ; subj. pres. frigne, pl. frignen; pp. frugnen

To ask ⬩ inquire ⬩ interrŏgāre ⬩ sciscĭtāri

Entry preview:

He hine wæs frignende, for hwon he ðæt Godes eówde forlǽtan wolde illum sciscitābātur, quāre grĕgem relinquĕret, Bd. 2, 6; S. 508, 14: 2, 13; S. 515, 41. Ic fregno(a) interrogabo, Mt. Lind. 21, 24: Mk. 11, 29.

Linked entries: fregnan fricgan frinan

ícan

(v.)
Grammar
ícan, iécan, ícean, ýcan ; p. íhte, ícte

To EKE ⬩ increase ⬩ add to ⬩ augment

Entry preview:

Ðú gehéte ðæt ðú hyra frumcyn ícan wolde thou didst promise that thou wouldest increase their race, Cd. 190 ; Th. 236, 8; Dan. 318. Hí sculon ǽlce dæg eácan [Cott. MS. ýcan] ðæt mon ǽlce dæg wanaþ, Bt. 26, 2 ; Fox 94, 1.

Linked entries: écan íht

dígol-líce

(adv.)
Grammar
dígol-líce, díglíce.
Entry preview:

Hé wolde hí díglíce forlǽtan, Hml. Th. i. 196, 17. Dígelíce (díhlíce, v. l., deiglíce, L., dégullíce, R.) occulte, Mt. 1, 19. Díglíce (déglíce, L., dégullíce, R.) secreto, 17, 19. Déglíce (dégullíce, R.), Mt. L. 20, 17: clam, 2, 7.