ellen-róf
Remarkably strong, powerful, daring, brave ⬩ rōbustus, strēnuus, fortis
Entry preview:
Hí woldon áninga ellenrófes mód gemiltan they would entirely subdue the bold man's mind. Andr. Kmbl. 2784; An. 1394. Gif ic ǽnigne ellenrófne geméte if I find any brave man, Exon. 71 a; Th. 265, 17; Jul. 382.
wundian
To wound
Entry preview:
Ða cwóman tó ðon ðæt hió woldon ús wundigan, Nar. 22, 17. Se cempa ongon Waldend wundian, Exon. Th. 260, 2; Jul. 291. Swelce hé nacodne hine selfne eówige tó wundigeanne his feóndum, Past. 38; Swt. 277, 17.
Linked entry: ge-wundian
á-cennan
Entry preview:
Wið ðá wunda ðe on ðám men beóð ácenned, i. 158, 12. to attribute, assign. v. cennan, Hý betǽhton (ácendon, v l. ) and benemdon hyra deófolgyldum ðá neát ðá ðe hý woldon syllan, Mart. 198, 11
Linked entry: on-cennan
ǽg-hwá
in every respect, quite, altogether
Entry preview:
Ǽghwæt gefremman ðæs ðe hié woldan, Bl. H. 137, 1. Hé him ǽghwæt sealtes beorge, Lch. ii. 130, 8. ǽghwæs in every respect, quite, altogether :-- Ǽghwæs hé wæs ansund incolumis inventus est, Gr. D. 213, 7.
on-tendan
to kindle, set fire to, to fire ⬩ to kindle emotion or passion, to excite, inflame
Entry preview:
Hí on ða burh feohtende wǽron, and eác hí mid fýre ontendan woldon, Chr. 994; Erl. 133, 12. Ðonne hé ( the moon) of hyre (the sun ) ontend byþ, Lchdm. iii. 242, 12. Ontend succensus, Hpt. Gl. 507, 17. Antend, 471, 22.
racu
Entry preview:
Ic wolde reccan sume race, 41, 4; Fox 252, 14. Race narrationem, Hpt. Gl. 522, 54 : Lk. Skt. 1, 1. Raca conlationes, Wrt. Voc. ii. 134, 47. Racum relatibus, Hpt. Gl. 529, 39. Hit is gerǽd on gewyrdelícum racum in historical narratives, Homl.
Linked entry: eá-racu
ge-néþan
Entry preview:
For þon þe hé wolde ofer his ágen mægn áht swylces genéþan (gedyrstlǽcean, v. l.) quia ultra vires volunt quidquam praesumere, Gr. D. 73, 4. with clause Ne genéð (gedyrstlǽc, v. l., praesumas ) ꝥ þú gá tó þám hálgan háde, Gr. D. 135, 9.
ge-síþ
Entry preview:
Hé (Lucifer) cwæð þæt hé mid his gesíðum wolde hýðan heofona ríce, Sal. 453. <b>III a.
ge-frédan
Entry preview:
Sé þe bær líc gefréddan wolde, hé hyt scolde myd barum handum gefrédan, Solil. H. 43, 14. (2 a) to feel a blow, heat, cold, & c. :-- Ðú þás dyntas náht ne gefrétst, Hml. S. 4, 147.
higian
in strive after ⬩ to ⬩ towards ⬩ to strive to do
Entry preview:
.): Hé hígað wið ðæs ðæt hé wolde hú hé eallum monnum wunderlicost dúhte satagit ut mirabilis cunctis innotescat, Past. 463, 36. Wiþ þæs ic wát þú wilt hîgian.
hnesce
soft ⬩ tender ⬩ soft ⬩ gentle ⬩ soft ⬩ tender ⬩ gentle ⬩ effeminate
Entry preview:
Wæter wolde wíde tóscríðan wác and hnesce, Met. 20, 93. Þæt hnesce and flówende wæter, Bt. 33, 4; F. 130, 3. Wring on hnesce wulle, Lch. i. 86, 3. Wyrce him hnesce bedd, iii. 112, 1. Næscum hræglum gegearwæd, Mt. R. 11, 8.
in-geþanc
Entry preview:
Ic wolde ꝥ ðú wendest þín ingeþanc from þám leásum gesǽlþum deflecte in adversum mentis intuitum, 33, 3; F. 126, 5. Hit bið getǽsed on ðæt ingeðonc in intimis tangitur, Past. 297, 18. Ingeþanc precordia, i. intima, An. Ox. 3566.
or-þanc
Original, inborn thought ⬩ mind, genius, wit, understanding ⬩ ingenium ⬩ a skilful contrivance or work, artifice, device, design ⬩ skilfully, cunningly, ingeniously, with art
Entry preview:
Nú wolde ic ðæt ða æðela[n] clericas ásceócon fram heora andgites orþance ǽlce sleacnysse, Anglia viii. 301, 4. Gif ðonne [man] mid orþonce (skilfully) ðisses þinges fundian wille, Lchdm. i. 100, 6. Yfele orþance malo ingenio, Wrt. Voc. ii. 56, 8.
Linked entries: þanc on-þanc searu-þanc
scræf
a cave ⬩ cavern ⬩ hollow place in the earth ⬩ a miserable dwelling ⬩ a den
Entry preview:
Ðé is leófre on ðisum wácum scræfum ðonne ðú on healle heálíc biscop sitte (cf. ðá wolde se hálga sum hús timbrian,) (144, 31), Homl. Th. ii. 146, 28. On wáclícum screafum oððe hulcum lutigende, i. 544, 30.
ge-flít
Entry preview:
Higa wolde him oðflítan ðæt lond, 169, 23), Cht. Th. 174, 2. Hwí biþ elles ǽlce dæg swelc seófung and swelce geflitu and gemót and dómas unde forenses querimoniae ?, Bt. 26, 2 ; F. 92, 16. Geflitum negotiis, An. Ox. 539I.
ge-wyrcan
to work ⬩ make ⬩ build ⬩ form ⬩ dispose ⬩ do ⬩ perform ⬩ celebrate ⬩ commit ⬩ to get by working ⬩ gain ⬩ obtain ⬩ merit
Entry preview:
to work, make, build, form, dispose, do, perform, celebrate, commit Úre Drihten wolde mannan gewyrcan our Lord would make man, Hexam. 10; Norm. 16, 16: 11; Norm. 18,14. Gewyrcean mycelne tor to build a great tower, Blickl. Homl. 187, 12: Beo.
Linked entry: ge-worht
a-gifan
To restore ⬩ give back ⬩ give up ⬩ leave ⬩ return ⬩ repay ⬩ render ⬩ pay ⬩ give ⬩ reddere ⬩ restituere ⬩ tradere ⬩ relinquere ⬩ exsolvere ⬩ dare
Entry preview:
To restore, give back, give up, leave, return, repay, render, pay, give; reddere, restituere, tradere, relinquere, exsolvere, dare He wolde hine his fæder agifan volebat eum reddere patri suo, Gen. 37, 22.
FRIGNAN
To ask ⬩ inquire ⬩ interrŏgāre ⬩ sciscĭtāri
Entry preview:
He hine wæs frignende, for hwon he ðæt Godes eówde forlǽtan wolde illum sciscitābātur, quāre grĕgem relinquĕret, Bd. 2, 6; S. 508, 14: 2, 13; S. 515, 41. Ic fregno(a) interrogabo, Mt. Lind. 21, 24: Mk. 11, 29.
ícan
To EKE ⬩ increase ⬩ add to ⬩ augment
Entry preview:
Ðú gehéte ðæt ðú hyra frumcyn ícan wolde thou didst promise that thou wouldest increase their race, Cd. 190 ; Th. 236, 8; Dan. 318. Hí sculon ǽlce dæg eácan [Cott. MS. ýcan] ðæt mon ǽlce dæg wanaþ, Bt. 26, 2 ; Fox 94, 1.
dígol-líce
Entry preview:
Hé wolde hí díglíce forlǽtan, Hml. Th. i. 196, 17. Dígelíce (díhlíce, v. l., deiglíce, L., dégullíce, R.) occulte, Mt. 1, 19. Díglíce (déglíce, L., dégullíce, R.) secreto, 17, 19. Déglíce (dégullíce, R.), Mt. L. 20, 17: clam, 2, 7.