á-wǽgan
to deceive ⬩ to make of no effect, ⬩ to fail to perform ⬩ to invalidate ⬩ nullify
Entry preview:
Add: to deceive Beswícþ, áwǽgþ eludit, i. decipit Wrt. Voc. ii. 143, 16. Áwǽgde eluderet, 29, 19. Áwǽged fallitur (humanum judicium ), An. Ox. 1734. Hé wæs áwǽged from þǽm tungulkræftgum, (inlusus) Mt. R. 2, 16. to make of no effect, to fail to perform
a-wǽgan
To deceive ⬩ delude ⬩ frustrate ⬩ disappoint ⬩ cause to fail ⬩ eludere ⬩ frustrari ⬩ irritum facere
Entry preview:
To deceive, delude, frustrate, disappoint, cause to fail ; eludere, frustrari, irritum facere Ðæt is sóþ ðæt ðú ǽr awǽgdest that is true which thou before didst frustrate, Homl. Th. ii. 418, 58. Ǽr awǽged síe worda ǽnig ere any word be made to fail,
Linked entry: wǽgan
ge-wǽcan
To weaken ⬩ affect ⬩ trouble ⬩ vex ⬩ afflict ⬩ oppress ⬩ affĭcĕre ⬩ affīgĕre
Entry preview:
To weaken, affect, trouble, vex, afflict, oppress; affĭcĕre, affīgĕre Heó nele ða andweardan myrhþe gewǽcan mid nánre care ðære toweardan ungesǽlþe it will not trouble the present joy with any care for the future unhappiness, Homl. Th. i. 408, 21. Beóton
ge-wǽgan
to affect ⬩ weigh down ⬩ oppress ⬩ afficere ⬩ deprimere ⬩ vexare ⬩ to frustrate ⬩ frustrari ⬩ irritum facere
Entry preview:
to affect, weigh down, oppress; afficere, deprimere, vexare Wíne gewǽged affected by wine, Exon. 84 a; Th. 315, 34; Mód. 41. Wópe gewǽged oppressed with weeping, Bt. Met. Fox 2, 5; Met. 2, 3. Mid meteliéste gewǽgde oppressed with lack of food, Chr. 894
Linked entries: ge-wǽgnian wǽgan
ge-wǽlan
to vex ⬩ afflict
Entry preview:
to vex, afflict Hie wéron gewǽlde erant vexati, Mt. Kmbl. Rush. 9, 36
ge-wæltan
to roll
Entry preview:
to roll Gewælteno provolutus, Mt. Kmbl. 17, 14. He gewætte stán micel to duru ðæs byrgennes advolvit saxum magnum ad ostium monumenti, 27, 60
be-wǽgan
To deceive, disappoint ⬩ frustrari
Entry preview:
To deceive, disappoint; frustrari Ne bewǽgde him non frustratus est eum, Ps. Spl. C. 131, 11
Linked entry: bi-wǽgan
be-wǽfan
Entry preview:
Of þám Maria sumne hire líchaman bewǽfde, Hml. S. 23 b, 793. Bewǽfan obvolvere, Wrt. Voc. ii. 65, 41. ꝥ treów biþ úton gescyrped and bewǽfed mid þǽre rinde, Bt. 34, 10; F. 150, 7. ꝥám scyccelse þe hé mid bewǽfed wæs, Hml. S. 23 b, 218. Add
ge-wǽgan
Entry preview:
Add Gewǽged confectus, Wrt. Voc. ii. 14, 50. Hié sint tó manienne ðæt hí baldlíce getrúwien ðæt hí ðá forgiefnesse habbað for ðǽre hreówsunga ðe hí wilniað, ðý lǽs hí tó ungemetlíce sién gewǽgde mid ðǽre hreówsunga admonendi sunt, ut de misericordia,
a-wǽcan
Entry preview:
Dele' substitute Seó miígð áwéht (wǽced, v.l.) wæs (premeretur ) mid þí wæle. Bd. 3, 30; Sch. 331, 4
on-wǽcan
to soften, mollify, cause relaxation of severity
Entry preview:
to soften, mollify, cause relaxation of severity Ðæt wé mihtiges Godes mód onwǽcen, Cd. Th. 26, 7; Gen. 403
á-wǽcan
porrectus.
Entry preview:
Dele: awǽht (l. árǽht) porrectus
wæter-ǽdre
A vein of water, a spring
Entry preview:
A vein of water, a spring Gewemmed weterédre uena corrupta (Prov. 25, 26), Kent. Gl. 973. Hé hét ða heardnysse holian onmiddan ðære flóre, and ðæt wæterǽddre ðá wynsum ásprang, werod on swæcce. Homl. Th. ii. 144, 4. Án lamb bícnode mid his swýðran fét
Linked entry: ǽdre
wæter-seóc
Dropsical
Entry preview:
Dropsical Ðá wæs sum wæterseóc man homo quidam hydropicus erat, Lk. Skt. 14, 2 : Homl. Skt. i. 5, 145. Wæter-seóc lymphaticus, Hpt. Gl. 514, 30. Ydropicus byð se wæterseóca, Ælfc. Gr. 9, 56;Zup. 68, 3. Wæterseóces mannes þurst gecélan, Lchdm, i. 146,
wæter-þrúh
a water-pipe, conduit
Entry preview:
a water-pipe, conduit Uueterþrúh, uua[e]terthrúch, uaeterthrouch caractis, Txts. 47, 367. Wæte[r]þrúh Wrt. Voc. ii. 129, 1. þeotan, wæterþrúh cataractae, 13, 15. Waeterðrúm canalibus, 102, 68
Linked entry: þrúh
hærfest-wǽta
Autumnal wet ⬩ humor æstatis
Entry preview:
Autumnal wet; humor æstatis, Ors. 3, 3; Swt. 102, 7
Linked entry: wǽta
carles wǽn
Entry preview:
the churl's wain, the constellation of the Great Bear; Ursa Major Carles wǽn ne gǽþ nǽfre adúne under ðyssere eorþan, swá swá óðre tunglan dóþ the churl's wain never goes down under this earth, as other constellations do, Bd. de nat.
beadu-wǽpen
A war-weapon ⬩ bellica arma
Entry preview:
A war-weapon; bellica arma
Linked entries: beado-wǽpen wǽpen