Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

for-spildan

Entry preview:

Ne forspild ðú ne perdas me, 27, 3. Ne forspild ðú úsic oð ende ne repellas nos usque in finem, 43, 23. Ðæt ðú hí forspilde and tóstence ut disperdas et dissipes, Past. 441, 32. Ðæt hé forspilde ( perdat ) gemynd heara, Ps. Srt. 33, 17.

handlian

(v.)
Grammar
handlian, p. ode; pp. od

To handle, feeltractare

Entry preview:

To handle, feel Gif mín fæder handlaþ si attrectaverit me pater meus, Gen. 27, 12. Hý ða spǽce swá lange handledon they handled the suit so long, Th. Chart. 302, 31. Hálige béc handligan sacros libros manu tractare, L. Ecg.

sundor-wundor

(n.)
Grammar
sundor-wundor, es; n.
Entry preview:

- fród wita sægde sundorwundra fela, Exon. Th. 313, 19; Mód. 2

weorold-mæg

(n.)
Grammar
weorold-mæg, es;
Entry preview:

m, A kinsman according to the flesh æfter sculon míne woruldmágas welan bryttian. Cd. Th. 131, 18; Gen. 2178

dirne-leger

(n.)
Grammar
dirne-leger, es; n.
Entry preview:

Adultery, fornication For dernelegere ob fornicationem, Mt. L. 19, 9. Derneleger adulterium, Mk. L. 10, 11. Dernelegero adulteria, 7, 21

Linked entries: leger -leger

miss

(n.)
Entry preview:

loss Mycel is unbliss mínra dýrlinga miss, Hml. S. 23, 271. [cf. Icel. missir; m. a loss; missa; f.]

gyst-hús

(n.)
Grammar
gyst-hús, es; n.

A guest-houseguest-chamberhospĭtium

Entry preview:

A guest-house, guest-chamber; hospĭtium Hwár is mín gyst-hús where is my guest-house? Mk. Bos. 14, 14

nabban

(v.)
Grammar
nabban, ( = ne habban, the verb is conjugated throughout)

not to haveto be without

Entry preview:

Met. Fox 20, 71; Met. 20, 36. Hé nǽnige mehte nafaþ, Blickl. Homl. 31, 33. Hé wilnaþ ... ðæs ðe hé næft, Bt. 11, 1; Fox 34, 2. Næfþ, Ps. Th. 71, 12. Wé nabbaþ, Mk. Skt. 9, 13.

Linked entries: næfde nafa ne

a-metan

(v.)
Grammar
a-metan, p. -mæt, pl. -mǽton; pp. -meten; v. trans. [a, metan to measure] .

to metemeasuremeasure outmetiriemetirito measure out to any oneto allotassignbestowaliquid alicui emetiriex mensura darelargirito measure outplanformmakeemetirifor-mareconfingere

Entry preview:

Met. Fox 9, 70; Met. 9, 35. Ǽr me gife unscynde mægen-cyning amæt before the powerful king measured out to me a blameless grace, Elen.

Linked entry: a-mæt

bi-leóran

(v.)
Grammar
bi-leóran, p. de, -ade; pp. ed

To pass by or overtransire, præterire

Entry preview:

To pass by or over; transire, præterire Gif bileórade fram [MS. from] him seó [MS. ðio] tíd si transiret ab eo hora, Mk. Skt. Lind. 14, 35, 36. Se bileórde qui præterivit, Ps. Surt. 89, 4

Linked entry: be-leóran

þeahtung

(n.)
Grammar
þeahtung, e; f.
Entry preview:

Counsel, consultation Tó ðæhtunge consilio, Mt. Kmbl. Lind. 27, 7. Ðætung consilium, 28, 12. Ðæhtung, p. 16, 14: Mk. Skt. Lind. 3, 6: 15, 1: Lk. Skt. Lind. 7, 30. Ðæhtunge, Mk. Skt. Rush. 3, 6

ge-bindan

(v.)
Grammar
ge-bindan, ic -binde, ðú -bintst, -binst, he -bint, pl. -bindaþ; p. ic, he -band, -bond, ðú -bunde, pl. -bundon; pp. -bunden [ge-, bindan to bind, tie] 1.

to bindtie uplĭgāreallĭgārevincīreconstringĕreto deceivefallĕre

Entry preview:

Met. Fox 5, 78; Met. 5, 39: Judth. 10; Thw. 23, 11; Jud. 115; Beo. Th. 3490; B. 1743. Wæs his gewuna ðæt he him forgeáfe ǽnne gebundenne sŏlēbat dimittĕre illis ūnum ex vinctis, Mk.

Linked entries: ge-bond ge-bunden

un-rót

(adj.)
Grammar
un-rót, adj.

sadsorrowfultroubledgloomydispleasedharshangry

Entry preview:

Ne beóð gé unróte, ac gefeóþ mid , 191, 22: 225, 14. Higum unróte módceare mǽndon, Beo. Th. 6288; B. 3148. Ða men ( men with pain in the spleen ) beóð mægre and unróte, Lchdm. ii. 242, 3.

Linked entries: rót un-rétu

lífan

(v.)
Grammar
lífan, léfan, lýfan; p. de

allowpermit

Entry preview:

MS ] we did not love it ourselves nor allow it to other men, Past. pref; Swt. 4, 6. Ic bidde ðæt ðú lýfe ofer ðín land tó férenne obsecro, ut transire mihi liceat per terram tuam, Num. 21, 22.

BEÓ

(n.)
Grammar
BEÓ, indecl. in s; pl. nom. acc. beón; gen. beóna; dat. beóum, beóm ; f.

A BEEapis

Entry preview:

Ymbtrymedon me swá swá beón circumdederunt me sicut apes Ps. Spl. 117, 12 : Ps. Th. 117, 12

Linked entries: beáw-hyrnet beón bió

incer

(adj.; pronoun.)
Grammar
incer, adj. pron. 2nd person dual.
Entry preview:

Of or belonging to you two Ic nú ðis þing wríte tó ðé gemǽnelíce and tó mínre méder and mínum geswustrum forðon incer lufu sceal beón somod gemǽne nunc tibi et matri mee sororibusque meis de singulis regni mei commodis scribebam, que tibi et illis communia

tǽlness

(n.)
Grammar
tǽlness, e: f.

Reproach, slander, calumny, detraction

Entry preview:

Tó niomanne télnisse ( opprobrium ) míne, Lk. Skt. Rush. 1, 25. Télnise ł sceoma calumniam, Lind. 3, 14. Tǽlnysse detractio, L. Ecg. C. proem.; Th. ii. 132, 7. Télnisse weorlde aerumnae saeculi, Mk. Skt. Rush. 4, 19.

Linked entry: télnis

gesca

(n.)
Grammar
gesca, geocsa, geohsa, geoxa, gihsa, an ; m.
Entry preview:

III. sobbing :-- þiós siccetung hafað ágǽled, þes. geocsa (cf. ic nú wépende and gisciende . ; . misfó, Bt. 2 ; F. 4, 8), Met. 2, 5

æfter

(adv.)
Grammar
æfter, adv.

Afterthenafterwardspostposteaexinde

Entry preview:

Ic wát æfter nú hwá mec ferede ofer flódas now afterwards I know who conveyed me over the floods, Andr. Kmbl. 1808; An. 906. Ðǽr sceal ylda cwealm æfter wyrþan then must slaughter of men take place afterwards, 364; An. 182.

Linked entry: æftera

mild-heort

(adj.)
Grammar
mild-heort, adj.

kind-heartedof gentle dispositionmeekmercifulcompassionategraciousclement

Entry preview:

kind-hearted, of gentle disposition, meek Leorniaþ æt forðon ðe ic eom mildheort and eáþmód ( mitis et humilis corde, Mt. 11, 29), Blickl. Homl. 13, 19. Uton beón eáþmóde and mildheorte and ælmesgeorne, 95, 26.