un-lust
absence of desire ⬩ disgust ⬩ disinclination ⬩ want of appetite ⬩ disinclination to action ⬩ listlessness ⬩ want of pleasure ⬩ joylessness ⬩ weariness ⬩ an evil pleasure ⬩ lust
Entry preview:
absence of desire, disgust, disinclination. want of appetite Lǽcedóm gif men unlust (cf. Ger. Unlust zum Essen) sié getenge, Lchdm. ii. 16, 15: 150, 17. Wiþ metes unluste, 184, 15: 28, 5. Wiþ unluste and wlætan þe of magan cymð, 158, 12. Wiþ sáre and
be-sárgian
Entry preview:
Add: with idea of pity, to be sorry for Tó besárgienne doletura, An. Ox. 5266. Besárgiendes conpatientis, 903. a person, with dat. Besárgode hé ðǽre sorhfullan méder, Hml. Th. ii. 150, 17. with acc. Hé spræc tó ðám ceastergewarum, þá hé mid fæderlicere
Linked entry: sárgian
ge-nyhtsumian
Entry preview:
Add: to abound, have abundance Ælc þǽra ðe hæfð, him bið máre geseald, and hé genihtsumað ( abundabit ), Hml. Th. ii. 556, 12. Genyhtsumaþ (hé hæfð genóh, W. S.), Mt. R. 25, 29: 13, 12. Þǽm hæbbendum mon sceal ágyfan and hí genyhtsumiað, Ll. Th. i. 196
ge-teón
Entry preview:
Add: to do, effect, cause Heora feorh generede Metodes weard . . . hálige him þǽr help geteóde, Dan. 236. Hé wolde guman findan þone þe him on sweofote sáre geteóde, B. 2295. to determine a course of action Hé ꝥ on his móde gehogod and geteód hæfde,
ge-endebyrdan
Entry preview:
Add: to assign its proper place to an object, place in order, place Se Hǽlend geendebyrde þone unspédigan fiscere ætforan ðám rícan cásere, Hml. Th. i. 578, 9. Þeáh ðe hé endenéxt on Godes ríce sý geendebyrd, ii. 82, 2. Paulus is geendebyrd tó Petre,
ge-þafian
To favour ⬩ support ⬩ permit ⬩ allow ⬩ admit ⬩ assent ⬩ consent ⬩ agree ⬩ approve ⬩ obey ⬩ submit to ⬩ făvēre ⬩ sustĭnēre ⬩ sĭnĕre ⬩ admittĕre ⬩ permittĕre ⬩ assentīre ⬩ consentīre ⬩ obēdīre ⬩ concēdĕre
Entry preview:
To favour, support, permit, allow, admit, assent, consent, agree, approve, obey, submit to; făvēre, sustĭnēre, sĭnĕre, admittĕre, permittĕre, assentīre, consentīre, obēdīre, concēdĕre Ðú deáþe sweltest gif ðú geþafian nelt módges gemánan thou shalt perish
Linked entry: þafian
be-frinan
to ask a person a question, ⬩ to ask ⬩ question, ⬩ to ask about something ⬩ to ask a person about something ⬩ to ask for some-thing ⬩ to ask of a person what one wishes to be told
Entry preview:
and add: to ask a person a question, the question stated Gif eówre bearn eów befrínað, 'Hwæt dóð þá stánas hér?', Jos. 4, 6. Þá befrán se cyning his cnihtas and cwæþ, 'Hwylce méde hæfde Mardocheus?', Hml. A. 98, 216: 99, 257. question in-direct Hé befrán
ge-rád
Entry preview:
Add: [The word seems to be feminine sometimes, e. g. on hwylcre gerád, Gr. D. 172, 29; so that in the phrase on þá gerád þæt, it may perhaps be, at least sometimes, rather fem. sing. than neut. pl. Cf. ge-sceaft for declension.] understanding, discernment
ranc
Entry preview:
Proud, haughty, arrogant, insolent; the word remains with a somewhat different meaning in rank, used of coarse but fertile growth Gif ǽnig man hæbbe módigne sunu and rancne ( protervum ) ðe nelle híran his fæder and his méder, Deut. 21, 18. Ne beón gé
Linked entry: ranc-strǽt
ge-wyldan
To exercise power over ⬩ to tame ⬩ subdue ⬩ conquer ⬩ temper ⬩ seize ⬩ take ⬩ dominari ⬩ domare ⬩ subigere ⬩ prehendere ⬩ capere
Entry preview:
To exercise power over, to tame, subdue, conquer, temper, seize, take; dominari, domare, subigere, prehendere, capere Hí gewildon heora dominati sunt eorum, Ps. Spl. 105, 38. He gewild ðé ipse dominabitur tibi, Gen. 3, 16. Dauid gewylde ðone wildan beran
Linked entry: ge-wildan
wiþerian
to be against ⬩ be hostile ⬩ to strive ⬩ struggle ⬩ dispute ⬩ to resist ⬩ oppose ⬩ to make hostile ⬩ provoke ⬩ to become provoked
Entry preview:
to be against, be hostile Ic wiðerige adversor, Ælfc. Gr. 25; Zup. 145, 18. Ða ðe wiðriaþ mé qui adversantur mihi, Ps. Lamb. 34, 19. Ða wiðrigendan (wiðriende, Ps. Spl.) mé adversantes mihi, 3, 8. to strive with, against (wiþ, ongeán), struggle, dispute
elcian
Entry preview:
Add: to procrastinate. absolute Elcaþ differt, i. moratur, Wrt. Voc. ii. 140, 13. Ylde, elcode distulit, moram fecit, 141, 47. Ne hé lange ne elcode, Lch. iii. 434, 24. Elkede (ilkede, ylcodan þá déman) man fram dæge tó dæge, Chr. 999; P. 133, 5. Hí
eorþ-lic
Entry preview:
Add: Similar entries cf. eorþe, I, 3, 3a Seó culfre ne leofað be wyrmum, ac be eorðlicum wæstmum, Hml. Th. ii. 44, 26. Þá gewideru ealle eówre wæstmas and eorðlice tilþa gebétað, Wlfst. 132, 14. Gescóp se Ælmihtiga God sǽ and eorþan and ealle eorðlice
ge-wanian
Entry preview:
Add Gewonede dempsit, Wrt. Voc. ii. 27, 54. Gewanude vel gelytlade deminute, 138, 67. the object material Geónet spéd bið gewanad substantia festinata minuetur, Kent. Gl. 441. Gewane[dum] locca fexe dempta cincinnorum cesarię, An. Ox. 5047. Gewanedum
HÉDAN
To HEED, take care, observe, attend, guard, take charge, take possession, receive ⬩ to take care of, guard ⬩ custodire, observare
Entry preview:
To HEED, take care, observe, attend, guard, take charge, take possession, receive Lazarus ne móste ǽr on lífe hédan ðæra crumena his mýsan before when alive Lazarus might not take the crumbs of his table, Homl. Th. i. 330, 31. Wé hédaþ ðæra crumena ðæs
smirwan
To smear, anoint ⬩ unctus ⬩ to anoint
Entry preview:
To smear, anoint Ic smirie míne flán on blóde Deut. 32, 42. Ðú smirest unges Ex. 29, 36. Ðú smyrest linies Wrt. Voc. ii. 51, 46. On ðam dæge ðe hig man smiraþ in die unctionis suae Lev. 6, 20. 'Smirewaþ (smiriaþ, Hatt. MS.) eówre eágan mid sealfe.' Ðonne
sparian
to spare ⬩ to show mercy to ⬩ to refrain from injuring or destroying ⬩ to spare ⬩ preserve ⬩ not to use ⬩ to leave alone ⬩ abstain from ⬩ parcere, fovere ⬩ to spare
Entry preview:
to spare, to show mercy to, to refrain from injuring or destroying Ic sparige oððe árige parco, Ælfc. Gr. 28, 7; Zup. 180, 12. Ðætte hé spærio parcere, Rtl. 40, 19. with acc. Ic geswerge ðæt ic hí ne sparige, ac on spild giefe, Exon. Th. 247, 27; Jul
ge-brengan
Entry preview:
Add: to bring to or from a place, where the object is material Gif gebrenges (offeres) ðing ð ín tó wígbed, Mt. L. 5, 23. Gebrengað ł lǽdað hiá educit eas, Jn. L. 10, 3. Hié þá scipu binnan Lundenbyrig gebróhton, Chr. 896; P. 89, 21. Gebróhtun (obtulerunt
ge-logian
Entry preview:
and add: to put together, to join Gelógod and geféged compositus, Germ. 391, 188. to collect, bring together Þ eall middaneard, swylce under ánum sunnan leóman gelógod (gegaderod, v.l., collectus), wǽre beforan his eágan gelǽded, Gr. D. 171, ii. to
ETAN
EAT, consume, devour ⬩ ĕdĕre, cŏmĕdĕre, mandūcāre, vescĕre
Entry preview:
To EAT, consume, devour; ĕdĕre, cŏmĕdĕre, mandūcāre, vescĕre Ðú scealt greót etan thou shalt eat dust [grit ], Cd. 43; Th. 56, 9; Gen. 909: 43; Th. 57, 28; Gen. 935. Seó leó bringþ hungregum hwelpum hwæt to etanne the lioness brings to hungry whelps