for-lǽtan
to let ⬩ permit ⬩ allow ⬩ suffer ⬩ to suffer ⬩ to let ⬩ grant ⬩ to leave ⬩ to leave ⬩ to leave ⬩ consuming ⬩ to leave alone ⬩ leave undone ⬩ abstain from ⬩ neglect ⬩ to leave out ⬩ omit ⬩ to spare ⬩ leave to ⬩ to leave ⬩ quit ⬩ to abandon ⬩ forsake ⬩ desert ⬩ abandon ⬩ to leave ⬩ to leave ⬩ to leave ⬩ die ⬩ to defend ⬩ to abandon ⬩ to leave ⬩ to abandon ⬩ to leave ⬩ to leave of ⬩ give up ⬩ to abandon ⬩ abandon ⬩ to let go ⬩ to restrain ⬩ to release ⬩ restore ⬩ to give up ⬩ relinquish ⬩ to remit ⬩ forgive ⬩ to lose ⬩ to put away ⬩ dismiss ⬩ lay aside ⬩ to send
Entry preview:
Bútan þú forlǽte þá leásunga unless you stop lying, El. 689. Gehwæðer ꝥ hǽmed forlǽte, Ll. Th. i. 38, 8. Ðæt man ne forlǽte náne ǽscan, 232, 18: 234, 25.
hálig
Entry preview:
<b>I a</b>. where the person to whom a thing is dedicated, in respect to whom a thing is holy, is given :-- Ǽlc wǽpned byð Drihtne hálig (sanctum ) genemned, Lk. 2, 23: El. 1195.
ende
a region ⬩ quarter ⬩ side ⬩ quarter ⬩ part ⬩ proportion ⬩ death ⬩ end ⬩ finished ⬩ issue ⬩ event ⬩ goal ⬩ ultimately ⬩ always ⬩ ultimately ⬩ continuously ⬩ consecutively ⬩ kind ⬩ sort
Entry preview:
On Rómwara ríces ende ymb þæs wæteres stæð, El. 59. Fram þysse eorðan ende ab extremo terrae, Ps. Th. 134, 7.
Linked entry: ende-dæg
ÁR
honour ⬩ glory ⬩ rank ⬩ dignity ⬩ magnificence ⬩ respect ⬩ reverence ⬩ honor ⬩ dignitas ⬩ gloria ⬩ magnificentia ⬩ honestas ⬩ reverentia ⬩ kindness ⬩ favour ⬩ mercy ⬩ pity ⬩ benefit ⬩ use ⬩ help ⬩ gratia ⬩ favor ⬩ misericordia ⬩ beneficium ⬩ auxilium ⬩ property ⬩ possessions ⬩ an estate ⬩ land ⬩ ecclesiastical living ⬩ benefice ⬩ bona ⬩ possessiones ⬩ fundus ⬩ beneficium
Entry preview:
Leáf and gærs gróweþ eldum to áre leaves and grass grow for the benefit of men, Bt. Met. Fox 20, 199; Met. 20, 100. Ðǽr is ár gelang fira gehwylcum there is help ready to every man, Andr.
Linked entry: árra
ge-settan
To set, put, fix, confirm, restore, appoint, decree, settle, possess, occupy, place together, compose, make, compare, expose, allay
Entry preview:
He gefór ða burg and hét hie gesettan ǽgðer ge mid Engliscum mannum ge mid Deniscum he gained the town and ordered it to be occupied by both English and Danes, Chr. 922; El. 108, 31: 886; Erl. 84, 26: Mt. Bos. 21, 33, 41: Ors. 3, 5; Bos. 56, 35.
ge-openian
Entry preview:
Sié þára manna gehwám geopenad engla ríce, El. 1231. Hé betýnde his eágan þe lǽs þá cwelleras gesáwon ꝥ his eágan geopenode wǽron, Bl. H. 231, 13. <b>II a.
open
Entry preview:
hæbbe swá scearp andget swá ꝥ fýr, Bt. 39, 4; F. 216, 27. exposed to general view or knowledge, existing, performed or carried on without concealment or so that all may see, hear, or take cognizance, public Þæt ( the Trojan war ) wæs open ealdgewinn, El
sáwel-sceatt
An ecclesiastical due
Entry preview:
The sáwelsceat is sometimes determined in amount by the will of the deceased :-- Ic gean intó Élig . . . ðér mínes hláfordes líchoma rest, ðara þreó landa ðe wit geheótan Gode . . . and ðes beáhges gemacan, ðe man sæalde mínum hláforde, tó sáwlescæatte
Linked entry: sáwel-gescot
ge-logian
Entry preview:
Th. 348, 6. to settle what is disturbed or disordered, of material things Nim mucgwyrte gebeátene and wið ele gemenged ; gelógode smyre mid, Lch. i. 380, 22. of non-material things Gesibsume sind ðá on him sylfum ðe ealle heora módes styrunga mid gesceáde
þe
Entry preview:
Áras sceoldon wilspella mǽst gesecgan, ðe ðæt sigor beácen méted wǽre, Elen. Kmbl. 1967; El. 985.
Linked entry: þý
ge-secgan
Entry preview:
</b> with prep. to speak, tell about :-- Hió ne cúðon gesecggan be þám sigebeácne, El. 165. Scortlíce ic hæbbe nú gesǽd ymb þá þrié dǽlas þises middangeardes breviter tripartiti orbis divisiones dedi, Ors. l, l ; S. 10, 3.
ge-þeaht
Entry preview:
Ꝥurh snyttro geþeaht, El. 1060. Mé rúmran geþeaht wísdóm onwreáh, 1241. purpose, design, device, plan Geþeaht, orþanc, searwu molimen, An. Ox. 123. Gif ys of mannum geþeaht þis oððe weorc, Scint. 199, 3.
ge-wendan
Entry preview:
Gewended tó wuldre, El. 1047. to turn from one condition to another Middangeard in ðióstrum giwoendad is mundus in tenebris conversus est, Rtl. 123, 37. (3 a) of the ripening of grain, fruit, &c.
hwæþere
Entry preview:
Th. i. 100, 6: Sal. 438: Cri. 1378: El. 719. Þæt wundra sum monnum þúhte ..., and þæt hwæþre gelomp, Gú. 491. (1 a) and þá (þonne) hwæþere :-- Ðá ne dorstan hí nó him geneálǽcan, and þá hwæþre férde hé mid him, Shrn. 76, 29.
sculan
Entry preview:
Hié ( the Jews ) God sylfne áhéngon; ðæs hié sculon wergðu dreógan, Elen. Kmbl. 420; El. 210: Exon. Th. 455, 28; Hy. 4, 56.
hád
Entry preview:
Hé nolde ꝥ ǽnigóðer man sceolde hire hád on sættan he would not have her take the veil from any one else, Hml.
byrgen
Entry preview:
Ðý þriddan dæge of byrgenne, of deáðe, arás Dryhten on the third day the Lord arose from the sepulchre, from death, Elen. Kmbl. 371; El. 186: 965; El. 484: Exon. 18b; Th. 45, 34; Cri. 729: Ps. Th. 29, 8. Byrgenum sepulcris, 13, 5: Salm.
gelíce
Entry preview:
Hié scínað englum gelíce, El. 1320. Heofon þú áðenedest hýde gelíce extendens coelum sicut pellem, Ps. Th. 103, 3; 101, 3. Kyningas beóð eallum mannum gelíce ácende, and óðrum mannum gelíce sweltað, Solil. H. 59, 21-23.
ge-bídan
Entry preview:
Wand. 70 : El. 865. to await, wait for a person, time, an event. . with acc. : — Wræcmon gebád lástweard, Exod. 137. Þá þe gebiodon lésing qui expectabant redemtionem, Lk. L. 2, 38 with gen. Hé stille gebád áres sprǽce ( or acc. ?), Gen. 2909.