freólíce
Entry preview:
Heó þæt ǽrende onféng freólíce, Hy. 10, 15. without restraint or reserve in regard to speech Ðá unwaran láreówas ne durron ryht freólíce lǽran and unforwandodlíce sprecan, Past. 89, 12.
ge-bregdan
Entry preview:
gebrogden (-bróden) wyrð quo stranguletur laqueo non agnoscit, Past. 331, 20. to bring a charge against a person, braid (in upbraid) Se deófol wyle wið þínre sáwle campian and þé úp gebrédan ǽlc þǽra þinga þe þú wið God ágylte, Wlfst. 249, 3. to feign Heó
ge-wéman
Entry preview:
D. 117, 11. what is wrong, undesirable Hé wæs biddende ꝥ heó Chrisantum gewémde fram Críste mid sprǽce, Hml. S. 35, 86. Gif þú wille þínne sunu gewéman fram Críste, 40
hálwendlíce
Entry preview:
Add: so as to promote or produce bodily or spiritual health; salubriter Ðis fæstin ꝥ ðóhtum líchomum ǽc gémendum hálwoendlíce gesetted is hoc jejunium quod animis corporibusque curandis salubriter institutum est, Rtl. 9, 29. of bodily health Heó is
hleór
a cheek ⬩ a face
Entry preview:
Hé hét hí mid handum sleán on ꝥ hleór ꝥ heó hlýdan ne sceolde, Hml. S. 8, 70. Hé legde hleór on eorðan cecidit in faciem suam Gen. 2337. S. gegrípeð feónd be þám fótum, lǽteð foreweard hleór on strangne stán and stregdað tóðas. Sal. 113
on-bryrdness
Entry preview:
Gebǽd heó hí tó Gode mid mycelre onbryrdnesse, Hml. S. 7, 320: 26, 116. Hé him mynster árǽrde mid munuclicere onbryrdnesse (with all the fervour of a monk), Hml. Th. ii. 504, 20. <b>II a.
wǽtan
To wet, moisten
Entry preview:
Heó genam ðæs gehálgodan sealtes, and wǽtte, Guthl. 22; Gdwin. 98, 2. Wǽt ðæt gewrit on ðam drence, Lchdm. ii. 350, 15. Wǽt wulle mid biccean hlonde. 362, 17. Wǽt ðæt liþ mid ecede, ii. 134, 9. Wǽt mid ðínum scytefingre, Techm. ii. 126, 2.
Linked entry: wǽtian
ǽr
Entry preview:
Heó cymð ǽr, ǽr ðá wyrðmynðu, Past. 209, 16
Linked entry: ǽr
ou-cnáwenness
recognition, knowledge (that an object is what it really is) ⬩ acknowledgment, recognition of a claim
Entry preview:
Tó eorþan heó biþ ástreht þurh hire scylda oncnáwennysse on recognising her guilt i. 410, 12. acknowledgment, recognition of a claim Ðonne ys ðis seó oncnáwennis ðe hé hæfþ God mid gecnáwen ... on circlícum mádmum, Chart. Th. 429, 7
smedema
Fine flour, meal
Entry preview:
Swá wæs seó ealde ǽ swíðe earfoþe tó understandenne, ac ðeáhhwæðere ðonne wé cumaþ tó ðam smedman, ðæt is tó ðære getácnunge, ðonne gereordaþ heó fire mód Homl. Th. i. 188, 7. Genim ácrinde, wirc tó smedman Lchdm. ii. 132, 19.
be-díglian
to conceal, ⬩ to conceal from ⬩ to be concealed ⬩ lie hid
Entry preview:
Heó hine bedíglian (celare) ne mihte, Ex. 2, 3: Hml. S. 2, 228. Bedígledes secreti .i. occulti, An. Ox. 1442. with clause Hé ne bedíglode ꝥ hé on Drihten gelýfde, Hml. S. 5, 160.
ge-wita
Entry preview:
H. 35, 695) Bisceopum gebyreð ꝥ symle mid heom wunian wel geþungene witan ꝥ hí wið rǽdan magan . . . and ꝥ heora gewitan beón, Ll.
HÝD
HIDE ⬩ skin
Entry preview:
Ðá heó [the snake] gefylled wæs hé hét hý behyldan and ða hýde tóRóme bringan ... heó wæs hundtwelftiges fóta lang, Ors. 4, 6; Bos. 85, 1. Hé healde iii niht hýde [of an ox] and heáfod and sceápes eallswá.
Linked entry: hýd-gild
be-healdan
Entry preview:
Heó beheóld hú þæt þing gewurde considerante eventum rei, Ex. 2, 4. Beheald hú þás men þínum ðeówe dóþ, Bl. H. 229, 22: Bt. 36, 5; F. 180, 5. Behealdan gé hwæþer gé hit hire gecýþan willen, H. R. 9, 7
hlystan
listen ⬩ to listen
Entry preview:
Sé ðe oferhogie þæt hé heom hlyste, Wlfst. 176, 27
sígan
Entry preview:
Heo siȝen to his hærme, Laym. 8682. Forð heo gunnen siȝen, 29071.] <b>IIa.</b> of the movement of time :-- Iunius síhþ tó mancynne . . . Agustus síhþ tó mannum, Anglia viii. 311, 6-17. Solmónaþ sígeþ tó túne, Menol. Fox 32 ; Men. 16.
fóre-settan
To set before ⬩ propose ⬩ shut ⬩ close in ⬩ præpōnĕre ⬩ propōnĕre ⬩ præclūdĕre
Entry preview:
To set before, propose, shut, close in; præpōnĕre, propōnĕre, præclūdĕre Hí ða ylcan Eald-Seaxan næfdon ágenne cyning, ac ealdormen wǽron heora þeóde fóresette non hăbent rēgem iidem antīqui Saxŏnes, sed satrăpas suæ genti præpŏsĭtos, Bd. 5, 10; S. 624
Linked entries: fóran-onsettende fóre-gesettan
for-gnídan
To rub together ⬩ dash or throw down ⬩ break ⬩ contĕrĕre ⬩ allīdĕre ⬩ elīdĕre
Entry preview:
To rub together, dash or throw down, break; contĕrĕre, allīdĕre, elīdĕre He forgnád oððe he tobrytte treów gemǽru heora contrīvit lignum fīnium eōrum, Ps. Lamb. 104, 33, 16: Ps. Spl. 106, 16.
Linked entries: for-cnídan for-gnýdan ge-gnysan
reccend-dóm
Entry preview:
Ús ( priests ) befæst is seó gýming Godes folces and se recenddóm heora sáwla, L. E. I. 1; Th. ii. 402, 10. Be ðære byrðenne ðæs reccenddómes (reccen-, Cott. MSS.) de pondere regiminis, Past. 3, tit. ; Swt. 33, 4. Recendómes, 17, 7; Swt. 119, 4.
ge-yflian
to injure ⬩ to become ill
Entry preview:
Næs heora neáta nán geyfelad jumenta eorum non sunt minorata, Ps. Th. 106, 37. Mið fræceðo geyfled contumelia adfectos, Mt. Kmbl. Lind. 22, 6. to become ill Hine geyflade he fell sick, Th. Chart. 272, 29.
Linked entry: yfelian