ge-niðerian
To put down, bring low, subdue, humiliate, condemn
Entry preview:
Se ðe hyne upahefþ se byþ genyðerud qui se exaltaverit humiliabitur, Mt. Bos. 23, 12.
Linked entries: ge-neoðerian ge-nyðerian
be-gitan
Entry preview:
Hí wilnodon . . . ac híne mihton ꝥ; begitan, Bt. 29, 2; F. 104, 33. to get for another, procure Hý nellað þæs willan gewyrcan þe him éce líf begeat, Wlfst. 185, 17. Gif hwá sleá his néhstan . . . begite hé him lǽce, Ll. Th. i. 48, 10.
gilpan
Entry preview:
Hé cwæð ꝥ hý gielpan ne þorftan dǽdum wið Dryhtnes meahtum, Gú. 210. with prep. Ðonne ðæt mód for his cræfta geearnunga gilpð and orsorglíce fægnað on him selfum m animus de virtutum meritis laeta apud se securitate gloriatur Past. 463, 27.
gaderian
to join, unite ⬩ to bring together ⬩ to bring together ⬩ collect ⬩ accumulate, amass ⬩ to bring ⬩ garner ⬩ to gather ⬩ to gather ⬩ compile
Entry preview:
Hé ongan gadrian folc ofer eall his eorldóm, Chr. 1052; P. 175, 8. used reflexively or intransitively Ær þám þe hé and þæt folc hý gaderade, Ors. 3, 9; Bos. 65, 29.
ge-settan
Entry preview:
Ne dó gé náht máre þonne ꝥ eów geset (-seted, R., -setted, L., constitutum) is, Lk. 3, 13. of the Deity Ǽlcum ðú gesettest his ágene sunderstówe, Bt. 33, 4; F. 128, 30: Hy. 7, 21.
niman
Entry preview:
hý ofermódnis tenuit eos superbia, Ps.
wiþer-weard
contrary ⬩ adverse ⬩ hostile ⬩ adversary ⬩ enemy ⬩ opponent ⬩ fiend ⬩ hostile to rightful authority ⬩ rebel ⬩ opposed to what is right ⬩ arrogant ⬩ perverse ⬩ depraved ⬩ reprobate ⬩ false ⬩ heretic ⬩ apocryphal ⬩ opposed to the good or pleasure of anything ⬩ unfavourable ⬩ adverse ⬩ hurtful ⬩ pernicious ⬩ disagreeable ⬩ contrary ⬩ opposite
Entry preview:
Wiþerward wind ástígeþ ... ástigon wiþerwarde windas, Bd. 3, 15; S. 541, 33, 39. of hostility or conflict, adverse, hostile; used substantively, an adversary, enemy, opponent, a fiend Ǽlc hús ðe byð wiðerweard ongeán hyt sylf omnis domus divisa contra
Linked entries: wiþer-word wiþerweard-líc wiþerweard-ness wiþer-wierde wiþer-word
faran
to travel ⬩ journey ⬩ to march ⬩ to go ⬩ to go ⬩ depart ⬩ to go ⬩ move ⬩ to go ⬩ fly ⬩ to come ⬩ to pass away ⬩ depart ⬩ to go on ⬩ practise ⬩ happen ⬩ turn out
Entry preview:
Hyra waldend fór of líchoman, Cri. 1186. Gást fearende and nó eft cerrende spiritus uadens et non rediens, Ps. Srt. 77, 39. of animals, to go, move. Similar entries v. 4.
Linked entry: farnian
ge-cnáwan
To know ⬩ perceive ⬩ understand ⬩ recognise ⬩ noscere ⬩ agnoscere ⬩ sentire ⬩ cognoscere
Entry preview:
Heonon-forþ ge hyne gecnáwaþ henceforth ye shall know him, Jn. Bos. 14, 7. He ðæt gecneów he knew that, Exon. 46 b; Th. 159, 22; Gú. 930 : Mk, Bos. 14, 69. Ðá he ða lác gecneów qui agnitis muneribus, Gen. 38, 26.
Linked entry: ge-cneów
scop
Entry preview:
Hymn. Surt. 119, 18. Fram ðisum sceopum ic gehýrde leóþ, Ælfc. Gr. 7 ; Zup. 24, 2
Linked entry: sceop
eorþ-lic
Entry preview:
Hí þone eorðlican egsan forsáwon, and hé him forgeaf éces lífes hyht, Bl. H. 137, 7. Þyses lǽnan welan ne þyssa eorþlicra geofa, 21, 11. Þissa eorþlicena góda, Bt. 34, 1; F. 134, 25.
nese
Entry preview:
'Ðá cwæþ ic : 'Nese, ne forgite ic hit nó,' Bt. 34, 9; F. 146, 15. where dissent is expressed 'Hí ondrédon ꝥ wé heom for ðon grame beón woldon, for ðon þe hí ǽr ús hýran noldon.'
gód
Entry preview:
Yrfes hyrde góde mǽre, Gen. 2198: B. 1952. Hí lǽddon Loth and leóda gód, súðmonna sinc, Gen. 2016.
pening
Entry preview:
Hý man wegeþ, swá man déþ gold wið penegas, and gif ða penegas teóþ swíðor ðonne ðæt gold, ðonne miswyrþ ðam men hraðe,Wulfst. 240, 2-4
Linked entry: pending
un-riht
wrong ⬩ evil ⬩ iniquity ⬩ injustice ⬩ a defect
Entry preview:
Ðæt hý bealodǽde, ǽlces unryhtes gescomeden, Exon. Th. 80, 5; Cri. 1303. Ða oferhýdegan, ðe mé unrihte (or adv.) grétan injuste iniquitatem fecerunt in me, Ps. Th. 118, 78: Cd. Th. 78, 12; Gen. 1292. Full mið unrehte plenum iniquitate, Lk. Skt.
cúþ-líce
Entry preview:
Cúþlíce swá hwylcne man swá hý gefóð þonne fretað hí hine nam quoscunque capiunt comedunt, Nar. 36, 3: Gr. D. 188, 23. Cúðlíce (for þon, v. l. ) wé magon nú gehyran, 2, 22. Cúðlíce hé wæs freóh fram leahtre liber quippe a vitio, 102, 7.
freó-dóm
Entry preview:
Hy. 5, 10. freedom from a tax, &c. v. freó, (10) Mín ærfelond ðe ic et Aeðeluulfe cyninge begæt and gebohte mid fullum friódóme on ǽce ærfe, C.D. i. 316, 5.
ge-bígan
Entry preview:
Chr. 1067 ; P. 201, 29. to turn, bring to a desired condition, adapt Úre mód gebíg, þanc and þeáwas on þín gewil, Hy. 7, 77. Se bisceop ne mihte gebígan his spraec tó Nordhymbriscum gereorde swá hraþe, Hml.
grim
Entry preview:
Ic má fremede grimra gylta, Hy. 4, 27. Heó him handleán forgeald grimman grápum, B. 1542. Hé flýhð grimme gieltas, Ph. 461. Hé habbað in gástcofan grimme geþóhtas, Leás. 13.
mæsse-preóst
A priest not of the Christian church ⬩ a priest of the Christian church, who had attained the last of the seven appointed orders, and might celebrate the mass
Entry preview:
Nis hyt ryht ðæt ǽnig wífmon mid mæssepreóste on húsum wunige. Other regulations which concern the mæssepreóst follow q.v. Gif mæssepreóst manslaga wurðe oððe elles mánweorc tó swíðe gewurce, ðonne þolige hé ǽgðres ge hádes ge eardes, L.
Linked entries: mæsse-þegen bisceop bóc