Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wórian

(v.)
Grammar
wórian, p. ode

To wander aboutto wander aboutramblebe a vagabond

Entry preview:

Ne férde heó wórigende geond land, ac wæs wunigende binnan Godes temple, Homl. Th. i. 148, 3: ii. 160, 21. Wórigende geond wudas and feldas, 188, 14. Eówre beam beóð wórigende on ðisum wéstene felii vestri ernnt vagi in deserto, Num. 14, 33 : Homl.

á-fédan

Entry preview:

Add: to feed, nourish, support, maintain, of a person that provides food, &c. Hú áfést ( pascis ) þú hafocas þíne ? Hí fédaþ hig sylfe and mé on wintra, Coll. M. 25, 37. Áfédde seó wudewe þone wítegan mid ðám melewe, Hml. S. 18, 65.

birnan

(v.)
Grammar
birnan, pp. burnen

To burnardentvehement

Entry preview:

For þæs fýres bryne eall se feld born, Nar. 23, 27, Ðet ne byrnan ut non ardeant (vestimenta ), Kent. Gl. 164.

Linked entries: byrnan beornan

gást-lic

Entry preview:

Sé forlét his gástlican wǽpna and féng tó his spere and tó his sweorde, Chr. 1056; P. 186, 27. <b>IIa.</b> of relationship, spiritual as opposed to natural :-- Godes gelaðung bewýpðhire gástlican cild, Hml.

ge-béd

Grammar
ge-béd, l. ge-bed, dele <b>II,</b> where for gebed l. gebod,
Entry preview:

féng on his gebedo, swá his gewuna wæs, for þǽr. wæs án forehús æt þǽre cyrcan duru, 32. v. ǽfen-, cneów-, in-, úht-, wíg-gebed

ge-néþan

Entry preview:

Ic genéðde fela gúða, 2511. Wé frécne genéðdon eafoð uncúðes, 959. with clause Ne dorste hé genéðan þæt hé hié mid firde gefóre, Ors.

ge-wiht

Entry preview:

Add: measurement by weighing Ealra þyssa wyrta gelíce fela be gewihte.

grund

Entry preview:

solo imperavit, Ors. 5, 11; S. 238, 13. the earth as contrasted with heaven Wé men cweðað hér on grunde, Hy. 9, 39. with sea Þone þe grund and sund, heofon and eorðan and hreó wǽgas ámearcode, An. 747. a land, country Hweorfað gleómen geond grunda fela

grin

(n.)
Grammar
grin, gryn, e; f.: es; n.
Entry preview:

Gefón myd heora grine, swá swá man deór oððe fugelas féht, Solil. H. 46, 11. From girene ðá gesettun mé a laqueo quem statuerunt mihi, Ps. Srt. 140, 9: 24, 15: 90, 3. Of gerene ðisse de laqueo isto, 30, 5: 9, 31.

líc-hama

Entry preview:

Hié heora líchoman leáfum beþeahton, Gen. 845. dead His líchama (corpus) ne mihte on þám ylcan dæge beón bebyrged, for þám þe hé wæs feorr tó berenne, Gr. D. 83, 31. Þǽr his líchoma legerbedde fæst swefeþ, B. 1007.

leóht

Grammar
leóht, bright.
Entry preview:

ꝥis sárlic ꝥ swá fæger feorh and swá leóhtes andwlitan men (cf. swá fægeres híwes menn, Hml. Th. ii. 120, 26) sceolan ágan þýstra ealdor heu, pro dolor ! quod tam lucidi uultus Homines tenebrarum auctor possidel, Bd. 2, 1; Sch. 110, 5

teón

Grammar
teón, [On p. 978, ll. 2, 3 for leáh, tongne l. teáh, longne.]
Entry preview:

</b> add :-- Hé plegode and fela fægera þinga forð teáh þe þám folce ungecnáwe wæs, Ap. Th. 17, 13. <b>III 6.</b> add :-- Ofer mǽðe úre þú forð týhst sprǽce ultra aetatem nostrum protrahis sermonem, Coll. M. 32, 11.

ge-weorþan

Entry preview:

Him gewearð ánes, gif ǽnig leódscipe wæs ungewylde þám Cásere, þonne send hé him tó swá fela eóroda, Jud.

ge-býrian

(v.)
Grammar
ge-býrian, l. -byrian, take here ge-berian
Entry preview:

Him gebyrede ꝥ feorh earfoðlíce hardly was life granted him. Hml. S. 12, 64.

Entry preview:

Gé ne geþenceað . . . hú fela (hú monige, R. quot ) wylegena gé námon, Mt. 16, 9. Gemyne hú mycel yfel þé gelamp, Bl. H. 31, 13: 33, 25: Wand. 30.

ríce

(n.)
Grammar
ríce, es; n.
Entry preview:

Ðá férde ðeós spǽc embe eall ðæt ríce ( regionem ), Lk. Skt. 7, 17. Hé wealdeþ sídum rícum, Ps. Th. 71, 8. Of rícum ( regionibus ) hé gaderode hig, Ps. Spl. 106, 2. Se deófol æteówde him ealle middangeardes rícu, Mt. Kmbl. 4, 8.

singan

(v.)
Grammar
singan, p. sang, song, pl. sungon ; pp. sungen
Entry preview:

Ðá ongan hé singan ða fers and ða word ðe hé nǽfre ne gehýrde, Bd. 4, 24 ; S. 597, 17. Leóþ singan dicere carmen, 597, 31. Cwide singan, Salm. Kmbl. 171 ; Sal. 85. Singan Pater Noster, 333 ; Sal. 166. Hé wæs ymen singende, Blickl. Homl. 147, 3.

wandian

(v.)
Grammar
wandian, p. ode.
Entry preview:

Ne wandige ná se mæssepreóst nó for ríces mannes ege, ne for feó, ne for nánes mannes lufon, ðæt hé him symle riht déme, Blickl.

Linked entries: ge-wand á-wandian

open

Entry preview:

scylda, Past. 439, 21. of speech, that conceals nothing Nǽnig mon his geþóht openum wordum út ne cýðe, nemo palam pronunciet, Nar. 28, 29. of a season, where nothing is concealed In þá openan tíd (the day of judgement), Ph. 509. not confined to a few

LÍF

(n.)
Grammar
LÍF, es; n.

LIFE

Entry preview:

Heó of deáþe férde tó lífe she went from death unto life, Bd. 4, 23; S. 595, 32. Hé forþférde of ðyssum lífe and férde tó ðam sóðan lífe, 2, 1; S. 500, 13. On ðís lífe, Dóm. L. 32, 80. Hé nǽre ná man geþuht, gif hé mannes lífe ne lyfode, Homl.