Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wringan

(v.)
Grammar
wringan, p. wrang, pl. wrungon; pp. wrungen

To wringto twistto squeeze out

Entry preview:

Ne miht ðú wín wringan on midne winter. Bt. 5,2; Fox 10, 31. Tó wringen[n]e ad exprimendos, Hpt. Gl. 468, 32. [O. H. Ger. ringan rixari, luctari.]

Linked entry: a-wringan

á-ceorfan

Entry preview:

Ðæt hé ealle ðá geþóhtas of his móde ne áceorfe, Past. 139, 26. Ðæt him man heáfod of áceorfe, Bl. H. 189, 33. Gif mon áceorfe án treów, Ll. Th. i. 130, 2. Áceorfan fram ússe heortan unclǽne geþóhtas. Shrn. 47, 23

a-deádan

(v.)
Entry preview:

Lǽcedómas be ádeádedum líce . . . gif ðæt líc tó þon swíþe ádeádige ðæt þǽr gefélnes on ne sý, Lch. ii. 8, 7-14. Ðætte se milte ðám monnum ádeádige oþþe of sié, 242, 23. Wið ádeádodum magan and tácn ádeádodes magan, 158, 14. Sáwul góde ádeádod, Hml.

á-lynian

(v.)
Grammar
á-lynian, -lynnan.
Entry preview:

Ne mæg nán man of mínre handa út álinian ( eruere ), Deut. 32, 39. Út ályniende eiciens, An. Ox. 4424. Sí ðú út álened eruere, Kent. Gl. 127. Út áleoned euulsam, An. Ox. 3464. Út álynedum extirpatis, 1134 (and see note). Add

bildu

(n.)
Grammar
bildu, (-o); indecl.: bild, e; f.

Boldnessconfidence

Entry preview:

Boldness, confidence Ðæt ne weaxe tó ungemetlico beldo (praecipitatio), and swá ðrycce ðá belde ... Past. 455, 21. Bielde constantia, Wrt. Voc. ii. 23, 58. Bældo temeritate, Mt. p. 9, 4. Mid hwylcre byldu mæg ic gán tó Godes temple?, Hml.

Linked entries: byld bældu

efen-hlytta

Entry preview:

Add: a partner Sé þe ne mæg lustlíce Godes word gehýran, hé bið ðǽra árleásra Judéiscra efenhlytta, Hml. Th. ii. 228, 26. with gen. of thing shared Efenhlytta fæderlices leóhtes consors Paterni lucis, Hy. S. 18, 1.

ele-fæt

Entry preview:

Gé sceolan habban þreó ampullan gearuwe tó þám þrým elum, for ðan ðe wé ne durran dón hí tógædere on ánum elefate, Ll. Th. ii. 390, 8. Ampellan oððe elefæt legithum, Wrt. Voc. ii. 52, 76.

eorl-dóm

Entry preview:

His fæder ne wolde him lǽtan waldan 'his eorldómes on Normandíge, Chr. 1079; P. 214, 23. Undernam Godwine eorl swýðe ꝥ on his eorldóme sceolde swilc geweorðan, 1052; P. 175, 7.

fore-þanc

consideration

Entry preview:

Ðone foreðonc his gesceádwísnesse forlǽtan intentionem providam non tenere, 431, 36. Hé ne meahte mód oncyrran, fǽmnan foreþonc, Jul. 227. Hé næfð nǽnne forðanc be his deáðe, Ps.

Linked entry: for-þanc

for-gitan

Entry preview:

Heó forgeat ꝥ heó hine mid ródetácne gebletsode (ne gebledsode, v. l.) eam signo crucis benedicere oblita est, 30, 34. Ꝥ hié forgeátan þára útera gefeohta, Ors. 2, 6; S. 88, 24. Forgeotta oblivisci, Rtl. 169, 25. Tó forgitenne praetereundum, An.

for-þryccan

Entry preview:

Ic wille mé segnian, ac ic ne mæg, for ðon ðe ic eom forseted and forðrycced ( premor ) mid þám scyllum þisses dracan, 325, 5. to torture Beóð þá earman sáwla áhangene ofer þá hátestan lígeas, and þǽr þonne beóð forþriccende (-ede?)

ge-lútan

(v.)
Entry preview:

To bend the head, place on a couch, recline Sunu mannes ne hæfis huér heáfud gehlútes ł gebéges (reclinet), Mt. L. 8, 20: p. 15, 16. of the day, to decline, approach an end Ofernón oððe geloten dæg suprema (cf. suprema, quando sol suppremit, Corp.

ge-nǽgan

Entry preview:

Ic ( a sword) má wánan ne þearf þæt mé bearn wrǽce, gif mé gromra hwylc gúðe genǽgeð (gehnǽgeð? v. ge-hnǽgan), Rä. 31, 19. Wé þec níða genǽgað, Gú. 201. Hearde genearwod, níða genǽged, B. 1439.

ge-witleást

Entry preview:

A. 62, 258. 2. cf. ge-witleás; 2 Hé ne beseah on leásum gewitlýstum non respexit in insanias falsas, Ps. L. 39, 5

Linked entry: wit-leást

hæppan

(v.)
Grammar
hæppan, (?); p. te
Entry preview:

N. E. D. hap to go by chance.]

hearmian

(v.)

to da harm to

Entry preview:

Án manncynn wunað under þínum anwealde . . . and þú wel wást ꝥ hit wile hearmian þínum cyneríce heora réceleásnysse gyf him man ne gestýrð heora stuntnysse est populus . . . et optime nosti, quod non expediat regno tuo, ut insolescat per licentiam, Hml

land-leód

Entry preview:

Næs ꝥ án ꝥ seó stów wæs ungewunelic, ac eác swilce uncúð þám landleódum him selfum, Hml. S. 23 b, 107. Landleóde indigenas An. Ox. 17, 18

mæsse-sang

Entry preview:

Add: celebration of mass Nán mæssesang beón ne mæg bútan þǽm þrím þingum, ꝥ is ofiǽtan and wín and wæter (cf. panis et vinuin et aqua sine quibus nequaquam missae celebrantur, III. 30, Ll. Th. ii. 406, 2.

mete

Entry preview:

Nys ríce Godes meta ( esca ) and d inc, Scint. 153, 7. Ǽgþer ge hrægles ge metes ge drinces, Bt. 26, 2 ; F. 94, 4. Wið genumenum mete, Lch. ii. 142, 7. Wermód drincan ǽr þon þe hié mete þicgan, 32, 1. Ne reccaþ hí þára metta, Bt. 25 ; F. 88, 19.

reócan

Entry preview:

Sume hús gehrán seó fýlnes þæs reócendan and stincendan mistes alia habitacula exurgens foetor e flumine minime tangebat, Gr. D. 319, 11. Eóde forð feórðe healf geár bútan rénscúrum and reocendum deáwe, Hml. S. 18, 57. Add