fédan
to suckle ⬩ nurse ⬩ to feed up ⬩ fatten ⬩ to support ⬩ maintain ⬩ nurture ⬩ educate ⬩ foster ⬩ to nourish ⬩ sustain ⬩ to bring forth ⬩ To graze
Entry preview:
To graze Wæs worn berga michil foedende erat grex porcorum magnus pascens, Mk. L. R. 5, 11. Sunor bergana foedendra, Lk. L. 8, 32
Linked entry: fóster
ge-brengan
Entry preview:
Hé wæs tó deáðe gebróht, Hml. S. 25, 725. <b>I b.
háwian
Entry preview:
Hé wæs eft cyrrende tó þǽre spyrtan, and wærlíce and forðonclíce háwode, and geseah ꝥ seó nǽdre þǽr in wæs qui reversus ad sportam caute ac sollicite attendit, sed eam serpens tenebat, Gr.
open
Open ⬩ not shut, ⬩ allowing ingress or egress ⬩ of a door ⬩ of the eyes ⬩ not closed up ⬩ not covered, not protected ⬩ declared, public ⬩ not secret, not concealed, discovered, brought to light (in reference to things where concealment is desired) ⬩ without attempt at concealment ⬩ manifest, clear, plain, evident
Entry preview:
Open wæs ðæt eorþærn ( the sepulchre). Exon. Th. 460, 18; Hö. 19. Ðín carcern open wé gemétton, Blickl. Homl. 239, 27. Gé geseóþ opene heofenas (caelum apertum), Jn.
ord
a point, ⬩ of a weapon ⬩ a spear, pointed weapon ⬩ one who is at the topmost point, a head, chief, prince ⬩ head, front ⬩ line of battle, forefront ⬩ the beginning, origin, source (applied to persons and things)
Entry preview:
Ðæt is ðonne swelc mon mid forewearde orde stinge ... suá suá Assael wæs deád bútan orde non cum recta, sed aversa hasta transforavit ... quasi sine ferro moriuntur, Past. 40, 5; Swt. 297, 10-23. Mid gáres orde, Cd. Th. 92, 2; Gen. 1522.
for-wyrcan
to miswork ⬩ do wrong ⬩ sin ⬩ măle ăgĕre ⬩ delinquĕre ⬩ peccāre ⬩ to do for ⬩ destroy ⬩ ruin ⬩ convict ⬩ condemn ⬩ perdĕre ⬩ destruĕre ⬩ labefactāre ⬩ condemnāre ⬩ to forfeit ⬩ amittĕre
Entry preview:
Wá me forworhtum woe to me ruined! 75 a; Th. 280, 20; Jul. 632. Se ðe þýfþe oft forworht wǽre openlíce he who has often been convicted openly of theft, L. Ath. v. § 1, 4; Th. i. 228, 25. Ðe forworht wǽre who has been condemned, L. E.
Linked entries: for-wyrht un-forworht for-wyrht
rǽdan
Entry preview:
Ðæt gewrit wæs rǽded beforan ðam cyninge, 5, 21; S. 643, 11. Ðá ðæt godspel rǽdd wæs, Blickl. Homl. 161, 9. Wé gehýrdon ðá ðá Esaias se wítga rǽden wæs, 167, 28. to prepare (?)
FRETAN
to eat up ⬩ gnaw ⬩ FRET ⬩ devour ⬩ consume ⬩ devŏrāre ⬩ consūmĕre ⬩ comĕdĕre ⬩ to break ⬩ burst ⬩ frangĕre ⬩ rumpĕre
Entry preview:
Wǽron hie mid meteliéste gewǽgde, and hæfdon miclne dǽl ðara horsa freten they were distressed. for want of food, and had eaten a great part of their horses, Chr. 894; Erl. 92, 28.
Linked entry: gefrett
mægþ
A maid ⬩ virgin ⬩ girl ⬩ maiden ⬩ woman
Entry preview:
Wæs seó fǽmne geong, mægþ mánes leás ( the Virgin Mary ), Exon. 8 a; Th. 3, 14; Cri. 36. On fǽmnan, mægeþ unmǽle, 18 b; Th. 45, 18; Cri. 721: 122 b; Th. 470, 14; Hy. 11, 16. Þa torhtan mægþ ( Judith ), Judth. 10; Thw. 22, 1; Jud. 35.
Linked entry: mægeþ
slǽpan
Entry preview:
Wæs ic slǽpende 56, 4: 77, 65. Ðá gemétte hé his geþoftan slǽpendne. Bd. 3, 27 ; S 559, 15: Beo. Th. 1486; B. 741. Hé hig funde slǽpende (slépende Lind., Rush. ), Lk.
Linked entry: slépan
þeód-land
Entry preview:
Ðá becwom ic on Caspiain ðæt lond; ðá wæs ðǽr seó wæstmberendeste eorþe ðæs þeódlondes, and ic swíðe wundrade ða gesǽlignesse ðære eorðan Caspias portas peruenimus, ubi cum fertilissimarum regionum admirarer felicitatem, Nar. 5, 21.
þrǽl
Entry preview:
Oft þrǽl ðæne þegen, ðe ær wæs his hláford, cnyt swýðe fæste and wyrcþ him tó þrǽle, 163, 1. Gebéte þrǽl mid his híde, þegn mid .xxx. scillingan, 181, 9. Ðe hláferd ðrǽles ðæs dominus servi illius, Mt. Kmbl. Lind. 24, 50.
un-strang
Not strong ⬩ weak ⬩ feeble
Entry preview:
Heó ( Judith ) wæs lytel and unstrang, Homl. Ass. 114, 411. Hwæt is se intinga ðæt in þúsend manna ðé ne magon ástyrian, swá unstrang swá ðú eart? Homl. Skt. i. 9, 110. Á sceal man ðam unstrangan men líðelícor déman ðonne ðam strangan, L. C.
wicu
Entry preview:
On ðam seofoðan dæge God geendode his weorc and seó wucu wæs ðá ágán, Lchdm. iii. 234, 16 : Anglia viii. 310, 23. Seó wucu on Grécisc hátte ebdomada and on Lýden septimana; seofon daga ryne ys seó wucu, and feówer wucan wyrcaþ ánne mónð, 319, 3.
wynsumness
pleasantness ⬩ agreeableness ⬩ delight ⬩ pleasantness ⬩ fairness ⬩ beauty ⬩ pleasantness ⬩ joyousness ⬩ exultation ⬩ devotion
Entry preview:
Se middangeard wæs blówende on swýþe manigfealdre wynsumnesse ... and teáh men tó him þurh his wlite and þurh his fægernesse and wynsumnesse, 115, 7-12. Ic ða wynsumnesse and fægernesse ðæs londes wundrade, Nar. 26, 25.
án-rǽd
Entry preview:
Wæs ꝥ cild snotor and ánrǽde, Shrn. 127, 12: R. Ben. 108, 21. Ánréd constans, Kent. Gl. 1153. Hé hine hét þæt hé ne tweóde, ac þæt hé wǽre ánrǽd, Guth. 30, 7. Eádgár se æþela and se ánrǽda cyning. Jud. p. 163,11.
á-lífan
Entry preview:
Ic waes beden from þaem bisceope þaeti ic him áléfde alle nédbáde tuégra sceopa, C. D. i. 114, 10. Álýfde, 19. Ús þín ríce álýf, Hy. 7, 28. Ðæt mé unne God écean dreámes, líf álýfe, 4, 33.
bodung
annunciation ⬩ declaration ⬩ testimony ⬩ interpretation ⬩ reciting ⬩ rehearsing ⬩ preaching
Entry preview:
Lára, bodunga cathegorias i. nuntiationes ł praedicationes, 3128. reciting, rehearsing : Gif hwylc bróðor wǽgð and misféhð on boduncge sealma oðþe ræpsa si quis dum pronuntiat psalmum aut responsorium fallitur, R.
ealdian
Entry preview:
Add: to grow old, be old Ic wæs geong and nú ic ealdige junior fui, etenim senui, Ps. Th. 36, 24. Ðonne hé ealdað cum senuerit, Kent. Gl. 815. Þonne se sunu wyxð, þonne ealdað se fæder, Hml. Th. i. 278, 25. Ic aldade senui, Ps. Srt. 36, 25.
ge-swígian
Entry preview:
Ðá ðis gesprecen wæs, þá geswigode (-sugode, v. l. ) ꝥ Mód. 18, 1 ; F. 60, 18. Geswugode, 24, 1; F. 80, 5. Gesweogode (-swugode, v. l. ), 39, 2 ; F. 212, 10. Geðreádon hine þte gesuigade, hé micle mára cliopade, Lk. L. 18, 39.