un-tweógendlíce
without feeling doubt ⬩ certainly ⬩ unhesitatingly ⬩ so as not to cause doubt ⬩ unequivocally ⬩ indubitably
Entry preview:
.), ðonne ða heora segene eft gelýfdon, ðe æfter heom ácende wǽron, Wulfst. 2, 12. so as not to cause doubt, unequivocally, indubitably Hé his ǽrendracan ásende tó ðære ðeóde, and him untweógendlíce secgan (say in a way that should leave no room for
Linked entries: tweógendlíce un-átweógendlíce
un-tela
Not well ⬩ ill ⬩ badly
Entry preview:
Þeáh hine hwá áhsode, for hwí hé swá dyde, ðonne ne mihte hé hit ná gereccan, ne geþafa beón nolde, ðæt hé untela dyde requiretur delictum ejus, nec invenietur, Ps. Th. 9, 35.
un-myndlinga
undesignedly ⬩ without meaning to do something ⬩ unexpectedly
Entry preview:
where an act is not intended or expected by the doer of it, undesignedly, without meaning to do something Nis hit nán wundor ðeáh hwá wéne ðæt swylces hwæt unmyndlinga gebyrige, þonne hé ne can ongitan for hwí God swylc geþafaþ nec mirum, si quid ordinis
Linked entry: myndlinga
wác-mód
Entry preview:
Beó hit eal mid gemete ðe læs ðe ða wácmódan beón ormóde omnia mensurate fiant propter pusillanimes (for ðám wácmódum, R. Ben. Interl. 82, 7), R. Ben. 74, 1.
wǽg
Entry preview:
Ben. 78, 11. an implement for weighing, a balance On wǽge beóð áwegene statera ponderabuntur, Scint. 97, 7. Weh on wǽge, Lchdm. i. 374, 15. Gelícere wáge aequa bilance, Hpt. Gl. 512, 76. Tó wége ł tó disce ad mensam, Lk. Skt. Lind. Rush. 19, 23.
wearm
Entry preview:
For ðære wearmau pro aprico, Wrt. Voc. ii. 91, 62: 9, 23. Swá weax melteþ, gif hit byð wearmum neáh fýre gefæstnad, Ps. Th. 57, 7. Wring on wermód wearmne, Lchdm. ii. 310, 10. Ða sceolon beón wearme offerrent eam calidam, Lev. 6, 21.
wíglere
Entry preview:
Drýmen, and wiccan and óðre wígeleras beóð tó helle bescofene for heora scíncræftum, Homl. Th. ii. 330, 28. Wígulera magorum, hariolorum Hpt. Gl. 502, 51. Tunglera ł wí[g]lera Chaldaeorum ... wíhlera (?) printed wineena hariolorum 483, 5-10.
Linked entry: weohlere
ác
Entry preview:
Hessels. p. 103: this may suggest an explanation for the earlier gloss aac color Txts. 53, 535, which is copied in Wrt. Voc. ii. 14, 75), Txts. 93, 1749. Ác, Wrt. Voc. i. 285, 28: quercus vel ilex 79, 73. Iung ác robur 32, 28.
ǽmetgian
Entry preview:
(in Latin glosses) to devote one's self to, take time for :-- Ǽmta rǽdincge vaca lectioni, Scint. 222, 5. Sé ðe émtige ( vacet ) ídelnesse, R. Ben. I. 83, 8. Rǽdinge hí ǽmtian, 82, 9, 14. Émtian, 83, 15. <b>III b.
á-wecgan
Entry preview:
Add: I. of physical movement Þæt folc mid rápum ðá anlícnysse bewurpon and mid stengum áwegdon ac hí ne mihton for ðám deófle hí styrian, (tried to overturn it with poles,) Hml. Th. i. 464, 19.
Linked entry: wecgan
brǽþ
odour ⬩ exhalation
Entry preview:
S. 23, 36. in a medical sense: Ne æppla ne wín nis tó sellanne, for ðon ðe hié habbað hátne brǽþ. Lch. ii. 212, 3. fig.: Wylm, brǽþ feruorem, i. ardorem (devotionis), An. Ox. 2511
cyn
Entry preview:
S. 23, 272. v. æppel-, Angel-, bisceop-, bóc-, cróg-, cyning-, ealdhláford-, eall-, earn-, eft-, hafoc-, hreód-, módor-, riht-fædren-, riht-médren-, sǽd-, sealf-, sprǽc-, stán-, tynder-, wíf-, wilde-, wín-, wudu-cyn. in line 6 for cynd read cynn. v.
Eást
Entry preview:
East, to the east; dele first passage, and add: marking direction, of movement Hér fór se here eást, Chr. 891; P. 82, 16. Swegen gewende eást tó Baldewines lande, 1046; P. 171, 2.
fǽtan
pack ⬩ to adorn ⬩ ornament
Entry preview:
hroden for ideas of load and ornament
ge-nóg
Entry preview:
For þon þe genóh gecóplicu wíse hí sylfe gegearwode quia occasio apta se praebuit, Gr. D. 60, 4. Geonge men genóh þæslice on líchaman, Hml. S. 23 b, 370. Hé is genóg orsorg ( quite secure ) ǽlces eorþlices eges, Bt. 10; F. 28, 17.
ge-edstaþelian
Entry preview:
S. 16, 24. to repeat, establish for a second time Geetstaþoliat instaurant (hostes superati bellum ), An. Ox. 11, 80. Hé ( Antichrist ) geedstaðelað níwe tempel þǽr þǽr Salamon hæfde ǽr árǽred þæt mǽre tempel, Wlfst. 195, 4
Linked entries: ge-endstalian ed-staþelian
ge-þryccan
Entry preview:
Hié hié selfe niédað tó healdonne ungemetlice swiggean and for ðǽm bióð swíðe geðrycte illos violenta custodia indiscreti silentii angustat, Past. 270, 17.
grimme
Entry preview:
Grimme ic eom begangen, for ðon ic gnornige contristatus sum in exercitatione mea, Ps. Th. 54, 2. Hé eorlum onmǽlde grimme, Dan. 211.
læt
Entry preview:
Hí wǽron genýdde ꝥ hí for þǽre lættran tíde ( tardiori hora ) wunedon læng þonne hí sceoldon, 126, 26. Oð ðá lætran tíde, 24
hwílwend-lic
Entry preview:
For þissum hwí-wendlicum yflum brúcað ðǽra écera góda on worulda woruld, 30, 449. temporal, not spiritual Ðám rícan wæs forgolden mid ðám hwílwendlicum spédum, Hml. Th. i. 332, 5. Hú hé geheólde þá hwílwendlican geþincþu. Hml. S. 26, 113.