Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

leóma

(n.)
Grammar
leóma, an; m.

Lightradiancesheensplendourlightningray

Entry preview:

Seó sunne byþ swá feorr súþ ágán ðæt hyre leóman ne mágon tó ðam lande gerǽcan the sun is gone so far south, that its rays cannot reach that land, Lchdm. iii. 260, 10: Cd. 148; Th. 184, 25; Exod. 112. Leóman fulgura, Hymn. T. P. 73: Ps.

gildan

(v.)
Grammar
gildan, geldan, gieldan, gyldan, ic gilde, gielde, gylde, ðú giltst, gieltst, gyltst, gilst, he gildeþ, gilt, gielt, gylt, pl. gildaþ; p. geald, pl. guldon; pp. golden; v.

To yieldpayrestorerequitegiverendermake an offering serveworshipredderesolveretribuereretribuererependererestituereservicecolere

Entry preview:

To yield, pay, restore, requite, give, render, make an offering, serve, worship; reddere, solvere, tribuere, retribuere, rependere, restituere, service, colere Gafol gyldan to pay tribute, Ors. 1, 10; Bos. 32, 24, 28: Mt. Bos. 17, 24.

un-blíðe

(adj.)
Grammar
un-blíðe, adj.

sadsorrowfulgrievedunkindshewing ill-will or displeasuresternangryunquietnot peaceful

Entry preview:

Ðonne hwylcum men gelimpeþ ðe his leóf fæder gefærþ, ne mæg ðæt ná beón ðæt ða bearn ðe unblíðran ne sýn it cannot be that the children are not the sadder, Blickl.

wórian

(v.)
Grammar
wórian, p. ode

To wander aboutto wander aboutramblebe a vagabond

Entry preview:

Bútan sóþre lufe. i. á gán (ambulare) magan menn ac wórian (errare ), 3, 8. Wer unsnoter and wórigende (errans) þencþ stunte, 138, 18. Wóriende vagi (sunt gressus ejus, Prov. 5, 6) i.vagabunda (rumorum praeconia, Ald. 64), Hpt. Gl. 512, 51.

be-lífan

Entry preview:

Se gewuna beláf of hǽðenra manna biggenge, Hml. A. 146, 47. Ne ówiht inne ne belífe heánra gylta, Dóm. L. 38. Oðer dǽl scel belíuan ðám ðe hit findæð, Cht. Th. 318, 21. Belífendra remanentium, Scint. 74, 8.

brycg-geweorc

Entry preview:

B. iii. 657-9 are given Latin and Anglo-Saxon versions of the regulations for the repair (þǽre bricce geweorc) of Rochester bridge, which shew the character of the demands made by brycg-geweorc. ¶ In Latin charters which state the terms of the trinoda

fíf

Entry preview:

Weorc crístes mǽl fífo, Lch. iii. 56, 8. with pronoun or indefinite numeral adjective: Þá fífe dysige, Mt. R. 25, 3. Of ðǽm hláfum fífum, Jn. L. 6, 26.

ge-béd

Grammar
ge-béd, l. ge-bed, dele <b>II,</b> where for gebed l. gebod,
Entry preview:

Hé from gebede swíceð, ne mæg gewunian in gebedstówe, Jul. 373. Hié on gebed feóllon, Gen. 847. a prayer Críst sylf sang Pater noster ǽrest and þæt gebedd his leorningcnihtum tǽhte; and on ðám godcundan gebede sýn .VII. gebedu, Wlfst. 20, 16.

ge-neósian

(v.)
Entry preview:

Send þínne engel on fýrenum wolcne, þæt þá embgange ealle þás ceastre þæt ne magen geneósian for þǽm fýre, Bl. H. 245, 30. Geneo[sian] adisse, i. uisitasse (parodisi delitias), An. Ox. 1954.

ge-néþan

Entry preview:

For þon þe hé wolde ofer his ágen mægn áht swylces genéþan (gedyrstlǽcean, v. l.) quia ultra vires volunt quidquam praesumere, Gr. D. 73, 4. with clause Ne genéð (gedyrstlǽc, v. l., praesumas ) ꝥ þú gá tó þám hálgan háde, Gr. D. 135, 9.

ge-tíþian

(v.)
Entry preview:

Getídige ús God ꝥ wé magon eów secgan his láre, Hml. A. 12, 309. to grant, bestow (with acc. of object granted and dat. of person) Crístes deáð getíðað ús þæt éce líf, Hml. Th. ii. 240, 20.

hungor

Entry preview:

Ic. personified, An. 1089: 1116 (in Dict.). lack of food in a country, a famine Wæs geworden mycel hunger (-or, R. ) facta est magna fames, Lk. 4, 25. Hunger suíðe strong fames ualida, Lk. L. 15, 14.

in-geþanc

Entry preview:

mǽg ꝥ yfel beón ꝥte ǽlces monnes ingeþanc wénþ ꝥte gód sié, Bt. 24, 4; F. 86, 12, Hé ongann smeálíce þencan on his módes ingeþance velut in angustum suae mentis sedem recepta, 24, 1; F. 80, 6.

rýmet

(n.)
Grammar
rýmet, rýmett, es; n.

space, extentclear space, roomextension, clearance

Entry preview:

space, extent Seó cyrce mid hire portice mihte fíf hund manna eáðelíce befón on hire rýmette, Homl. Th. i. 508, 14.

Linked entry: rýmetleást

wamb

(n.)
Grammar
wamb, e; f.

a belly, stomacha womba hollow

Entry preview:

Hé hæfð áne wambe and þúsend manna bigleofan, Homl. Th. i. 66, l. Be cilda wambum and oferfyll, and gif him mete tela ne mylte. ii. 240, 12. where there is reference to the bringing forth of young, a womb Western wombe (wambe,Ps. Spl.

ǽder

(n.)
Grammar
ǽder, ǽdder, e; f. ǽd(d)re, an; f. (wæter-ǽdre occurs once neuter). Add:to ǽdre:

a channel for fluidsa sinewa rein, kidney

Entry preview:

Wiþ ðá ðe habbað ætstandene ǽdran, swá ðæt ðæt blód ne mæg hys gecyndelican ryne habban, Lch. i. 90, 11. a sinew Tólǽtenum ǽddrum laxis fibris, Hy. S. 102, 22.

Linked entry: héþir

swán-geréfa

(n.)
Grammar
swán-geréfa, an; m.

An officer whose duties were connected with the management of forests in respect to the pasturing of swine in them and to the use of wood. He seems to have been under the direct control of the alderman

Entry preview:

of the wood and of the mast. . .

swíþ-líc

(adj.)
Grammar
swíþ-líc, adj.

very great, exceedingly greatwith the idea of violent disturbance, violent, strong (of storm, wind, etc.) of energetic, violent action, vehement, violentof that which affects the senses or the feelings, strong, intense, severeof feeling, or emotion, intense, vehementof discipline or conduct,stern, severe, strict

Entry preview:

Hig cumaþ mid swíðlícum ǽhtum ( cum magna substantia ), Gen. 15, 14. with the idea of violent disturbance, violent, strong (of storm, wind, etc.) Reóhnys swýðlíc tempestas valida, Ps. Lamb. 49, 3. Swégde swíðlíc wind of ðam wéstene, Homl.

týdran

(v.)
Grammar
týdran, týdrian; p. ede

To propagate To bring forthproduceto propagatenourishfosterTo be prolific

Entry preview:

Of hem ben tudered manig on, Gen. and Ex. 630

wiþ-sacan

(v.)
Grammar
wiþ-sacan, p. -sóc, pl. -sócon; pp. -sacen

To denyrefuserejectto say noto refuse permissionrefuserejectdeclineto denyreject refuse assentto renouncerejectgive uprefusewithholdnot to giveto declare hostility

Entry preview:

Hí hiene (Mucius ) secgan héton, hú fela ðæra manna wǽre ðe wið ðæm cyninge Tarcuime swíðost wiðsacen hæfde, Ors. 2, 3; Swt. 68, 24