Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

frum-cirr

Grammar
frum-cirr, <b>-cerr, -cyrr.</b>
Entry preview:

Take here <b>frum-cyrr</b> and add: definite, first time as opposed to second, third, &amp;c. Æt frumcirre . . . æt óðrum cirre . . . æt þriddan cirre, Ll.

hymlíc

(n.; adj.)
Grammar
hymlíc, hymlic ?, es; m.
Entry preview:

Take here <b>hemlíc</b> in Dict., and add Hymblícae, huymblícae, hymlíce cicuta, Txts. 46, 185. Hymlíc, Wrt. Voc. ii. 14, 32. Hymelíc, i. 67, 30: septiphilos, 66, 64. Hymlíc leptefilos, ii. 54, 20. Slǽpdrænc; rædic, hymlíc . . .

Linked entry: hemlic

sigle

(n.)
Entry preview:

Þá gemétte heó semninga under hyre hrægle gyldene (gyldne, gylden, v. ll.) sigele (sigelan, v. l. monile), Bd. 4, 23; Sch. 473, 13. Þǽre méder wæs on slǽpe ætýwed. . . ꝥ hyre man stunge áne sýle on þone bósum, Shrn. 149, 2.

tó-þindan

Entry preview:

Add Ælces mannes miht þe on módignysse færð is þám gelíc swilce man siwige áne bytte, and bláwe hí fulle windes, and wyrce siððan án þýrl þonne heó tóþunden bið on hire greátnysse, þonne tógǽð seó miht, Hml.

ofer-faran

(v.)
Entry preview:

Gl. 493, 30. to come upon, come across, meet with Se here ... slógon and bærndon swá hwæt swá hí oferfóron the Danes slew and burnt whatever they came across, Chr. 1016; Erl. 157, 2

on-wealh

(adj.)
Grammar
on-wealh, -walh; adj.
Entry preview:

Andswarede ðæt on ðyssum hæfde fæstne geleáfan and onwalhne integram se in hoc habere fidem respondebat, Bd. 3, 13; S. 539, 4.

Linked entries: an-wealh -wealg

un-hǽlu

(n.)
Grammar
un-hǽlu, indecl.: un-hǽl, e; f.

bad healthdiseasesicknessinfirmityunsoundnessmisfortunemishap

Entry preview:

Ðám ðe under hý migaþ ... ða unhǽle heó gehǽlþ, Lchdm. i. 360, 9. Ðás unhǽle ( blotch ), ii. 76, 16. Untrymmnise ł unhǽlo infirmitates, Mt. Kmbl.

Linked entries: hǽlu un-hǽl

wíte-dóm

(n.)
Grammar
wíte-dóm, es; m.

knowledgeprophecyforeknowledge

Entry preview:

Ðæt heó ðurh wítedómes gást ða ádle forecwéde, 4, 19 ; S. 588, 15 : 4, 28 ; S. 606, 20. Ðæt wundor, ðæt þurh wítedómes cræft [] wiste and him cýdde, Guthl. 17 ; Gdwin. 70, 2. Wítedóme vaticinatione, Hpt. Gl. 520, 17.

boga

an archa vault

Entry preview:

gebende his bogan and mid flán ðone fearr ofsceótan wolde, Hml. Th. i. 502, 18 : Bl. H. 199, 18. folded parchment [cf. Ger. bogen]: Cine quaternio, boga diploma, Wrt. Voc. i. 75, 12.

efen-niht

(n.)
Entry preview:

Macað heó lenctenlice emnihte, 250, 26: 252, 2. Twégen sunstedas synd and twá emniht on þám twelf mónðum, Angl. viii. 311, 9. geendebyrde þá twelf mónðas on twám emnihtum, 299, 18

fýren

Entry preview:

(Take here <b>fýren cylle, þecelle</b> in Dict.) Gelamp hit ꝥ ꝥ hús eall wæs innan fýren and ongan semninga byrnan contigit culmen domus subitaneis flammis impleri, Bd. 3, 10; Sch. 234, 8.

hálsung

Entry preview:

Cf. hálsian; 1 b α Heó þus cwæð and mid áðe geswór . . . áforhtode for ðǽre béne hálsunge ( expavit petitionis illius juramentum ), Gr. D. 17, 30. adjuration. Cf. hálsian ; 3 Hálsung. Ic hálsige þé . . . Ll. Lbmn. 413, 1 : 415, 10.

lustfullian

(v.)
Entry preview:

Wæs heó lustfulliende (-igende, v. l.) þǽre gódan foresetenesse delectata bono proposito, 5, 19; Sch. 657, 17. (3 a) with acc. (and dat. ?)

hwá

(n.; adj.; con.; pronoun.)
Grammar
hwá, m, f; hwæt; n.

Whowhat.any onesome oneanythingsomethingwhosoeverwhatsoever,whatever

Entry preview:

sǽde hyre hwæt heó man ne wæs he told her how she was not a man, Homl. Swt. 2, 78. Seó eorþe is tó wundrienne hwæt heó ǽrest oððe gódra þinga cenne mirandum est terra quantum aut bonarum rerum pariat, Nar. 2, 12.

strang

(adj.)
Grammar
strang, adj.
Entry preview:

Voc. i. 83, 56 : acer, vehemens, 17, 28 : strenuus, ii. 74, 60. of living beings, strong, powerful, mighty wæs strang foreþingere he was a powerful intercessor, Homl. Skt. i. 5, 6. Fugel meahtum strang, Exon. Th. 40, 31 ; Cri. 647.

ge-medemian

(v.)
Entry preview:

gemedemed on stede and on setle, swá swá his gecerrednes sý, 13, I.

beón

Entry preview:

Beó be þǽre ánre þá hwíle þe heó lybbe, Wlfst. 271, 15. móste beón mǽrlíce mid him, Hml. Th. ii. 310, 19. An his hláforddóme wé bián móten, C. D. i. 311, 22.

metod

(n.)
Grammar
metod, metud, meotud, meotod, es; m.

fatedestinydeath

Entry preview:

-Ne dorston ða deóflu, ðá ðá hí ádrǽfde wǽron, intó ðám swýnum, gif him ne sealde leáfe, ne intó nánum men forðan se metoda drihten úre gecynd hæfde on him sylfum genumen, Homl. Th. ii. 380, 4-7.

hálwende

(v.; adj.)
Entry preview:

Take here <b>hálwenda</b> in Dict., and add: — God, se hálwynda mín Deus, salutaris meus, Ps. Srt. 26, 9: 61, 3. Úre hálwenda, Ps. L. 84, 5. Hálwynde úr, Ps. Srt. 78, 9. Se hálwynde úr, 67, 20.

ferþ-friðende

(v.; part.)
Grammar
ferþ-friðende, part. [friðian to protect]

Life-savingvītam servans

Entry preview:

Life-saving; vītam servans Forlét ferþfriðende wellan on gesceap þeótan he let his life-saving fountains be poured into a vessel, Exon. 109 b; Th. 419, 25; Rä. 39, 3

Linked entry: ferhþ-friðende