bisceop
under
Entry preview:
Se bisceop þǽre stówe antistes oraculi (in India), Nar. 26, 27. Him (Philip ) þá biscepas sǽdon þæt ealle godas him irre wǽren, Ors. 3, 7; S. 144, 4.
dryge
Entry preview:
Ðerh stówa drýia per loca arida, Mt. L. 12, 43
ge-lystan
Entry preview:
Þa mé gelyste þǽre deóglan stówe þe ic ǽr on wæs in mynstre; seó is þǽre gnornunge freónd secretum locum petii amicum moeroris, Gr. D. 3, 10.
reócan
Entry preview:
In þǽre stówe þǽr þá hátan wæter reócað and swá mycele ǽþmas wyrcað in loco in quo aquae calidae vapores nimios faciunt, Gr. D. 343, 4.
sprǽc-hús
Entry preview:
the monastic school was held; auditorium [auditorium, locus in quo conveniebant monachi, quod in eo essent monachicae scholae, ibique praeceptores docerent, discipuli audirent magistros docentes, Migne] Bútan spǽchúses (auditorii, printed adiutorii) stówe
ort-geard
An orchard, garden
Entry preview:
Seó eorþe stód mid holtum ágrówen . . . mid æppelbǽrum treówum and mid orcgeardum, Hexam. 6; Norm. 12, 6
bern
A barn ⬩ horreum
Entry preview:
A barn; horreum Nabbaþ ða hrefnas héddern ne bern the ravens have not store-house nor barn[cellarium neque horreum] Lk. Bos. 12, 24 : 12, 18 : 3, 17 : Mt. Bos. 3, 12 : 13, 30. Bern horreum, Ælfc. Gl. 109; Som. 78, 131
Linked entry: bærn
winter-geweorp
A winter-cast ⬩ storm of snow or hail ⬩ tempest
Entry preview:
A winter-cast, storm of snow or hail, tempest Nis ðǽr ne wintergeweorp ne wedra gebregd non ibi tempestas, nec vis furit horrida venti, Exon. Th. 201, 16; Ph. 57. Snáw eorðan band wintergeweorpum, weder cóledon heardum hægelscúrum, Andr.
Linked entry: ge-weorp
wolcen-faru
The cloud-host ⬩ the moving clouds
Entry preview:
Ic (a storm)wolcnfare wrége, Exon. Th. 386, 33; Rä. 4, 71
hlid-geat
A swing-gate, ⬩ folding-door
Entry preview:
A swing-gate, folding-door On ðonæ stocc ðæ ðæt hlidgeat on hangodæ to the post that the swing-gate hung on, Cod. Dipl. Kmbl. iii. 176, 13. Of ðam hlidgeate, 236, 35. Hlidgata valva, Ælfc. Gl. 29; Som. 61, 36; Wrt. Voc. 26, 35
Linked entry: liþ-geat
ge-métnes
A finding, discovery ⬩ inventio
Entry preview:
A finding, discovery; inventio Se dæg heora þrówunga ge heora líchoman gemétnesse mid árwurþre weorþunge on ðám stówum mǽrsode syndon dies passiōnis vel inventiōnis eōrum congrua illis in lŏcis vĕnĕrātiōne celebrātur, Bd. 5, 10; S. 625, 18
DÚN
A mountain, hill, DOWN ⬩ mons, collis
Entry preview:
Seó stów is on Oliuetes dúne ufeweardre the place is on the high mount of Olives, Homl. Blick. 125, 19
ECED
ACID, vinegar ⬩ acētum
Entry preview:
ACID, vinegar; acētum Ðá stód án fæt full ecedes vas ergo ĕrat pŏsĭtum acēto plēnum. Jn. Bos. 19, 29. Se Hǽlend onféng ðæs ecedes the Saviour received the vinegar, Jn. Bos. 19, 30. Onféng ðe Hǽlend ðæt æced, Jn. Rush. War. 19, 30.
réc
Entry preview:
Of ðære stówe steám up árás swylce réc, Elen. Kmbl. 1604; El. 804. Réce hí gelícast geteoriaþ sicut deficit fumus, deficiant, Ps. Th. 67, 2. Geondfolen fýre, réce and reáde lége, Cd. Th. 3, 31; Gen. 44.
ge-neálǽcan
To approach, draw near, adhere
Entry preview:
Ne dorstan hie ðære stówe geneálǽcan they durst not approach the place, Blickl. Homl. 199, 26. Hí ne dorston hine geneálǽcan they durst not approach him, 243, 13, Geneálǽcean, 77, 11: Shrn, 76, 29.
Twi-fyrd
Entry preview:
Twyford, a place-name occurring more than once in England and meaning double ford On ðære stówe ðe is cweden Æt Twyfyrde in loco qui dicitur Ad Twifyrde, quod significat, ad duplex vadum, Bd. 4, 28; S. 606, 5. Æt Twyfyrde, Cod. Dip.
and-weard
Entry preview:
Add: -wurd, -wyrd. local Hé is ǽghwǽr andweard . . . hé is on ǽlcere stówe, Hml. Th. i. 158, 4. Ic wæs and*-*weard sumum bréðer, Gr. D. 267, 24. Him biþ beforan andweard engla cynn, Bl. H. 83, 11.
ge-lagian
Entry preview:
Add: of general regulations, to fix by law, establish as law Iulius se cásere þisne bissextum gelagode on þǽre stówe þe wé nú hine healdað, Angl. viii. 306, 40. Be þǽre steóre þe Eádgár gelagede, Wlfst. 272, 8.
ge-dafenlic
Entry preview:
Wé willað ymbe þás emnihte sprecan on gedefenlicre stówe, Lch. iii. 240, 2. Hé wæs healdende swýðe gedafenlice ylde on his þeáwum, Gr. D. 95, l. Weorþiaþ God mid gedafenlicum þingum. Bl. H. 41, 9. Add
Linked entry: ge-défelic
slǽp-wérig
Entry preview:
weary of sleep, cf. symbel-wérig Oft mec (a mill-stone) slǽpwérigne secg oððe meówle grétan eode, Exon. Th. 387, 14; Ra. 5, 5