Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ǽr

(adv.; con.)
Grammar
ǽr, adv.

earlyexpressing readiness, quickness, soonearlier, beforepreviously, beforehandsooner beforesoonerfirst

Entry preview:

S. 15, 139. sooner Manegum men is leófre ðæt hé ǽr swelte, ǽr hé geseó his wíf and his bearn sweltende, Bt. 10; F. 28, 39.

ge-standan

(v.)
Grammar
ge-standan, -stondan; p. -stód, pl. -stódon; pp. -standen.

to standstand stillremainlastexistbestāremănēre. existĕreesseto stand against any oneopposeoppressattackurgeseizeinsurgĕreingruĕreurgĕrecorrĭpĕre

Entry preview:

Æðelinga bearn ymbe gestódon sons of nobles stood around, Beo. Th. 5188; B. 2597: Rood Kmbl. 126; Kr. 63. His fótas ǽr fæste gestódan stĕtērunt pĕdes ejus, Ps. Th. 131, 7: 93, 18.

Linked entry: ge-stondan

ge-lǽdan

(v.)
Grammar
ge-lǽdan, -lédan; part. -lǽdende; he -lǽdeþ, -lǽdt, -lǽt, pl. -lǽdaþ; p. ic, he -lǽdde, ðú -lǽddest, pl. -lǽddon; impert. -lǽd, pl. -lǽdaþ; subj. pres. -lǽðe, pl. -lǽden; pp. -lǽded, -lǽdd, -lǽd

To leadconductbearbringderivebring outbring forthproducebring updūcĕrededūcĕreăgĕreindūcĕredeferreperferrederīvāreedūcĕreprodūcĕreedŭcāre

Entry preview:

To lead, conduct, bear, bring, derive, bring out, bring forth, produce, bring up; dūcĕre, dedūcĕre, ăgĕre, indūcĕre, deferre, perferre, derīvāre, edūcĕre, prodūcĕre, edŭcāre He wile folc gelǽdan in dreáma dreám he will lead the people into joy of joys

Linked entries: ge-lǽt ge-lédan

sǽd

(n.)
Grammar
sǽd, es; n.

seed,seed,the ripe fruit,fruit, growthsowingseed, progeny, posterity

Entry preview:

Ðæt treów sceolde sǽde eft onfón the tree should again bear seed, Cd. Th. 251, 12; Dan. 562: 252, 24; Dan. 583. Ealle treówu ðe habbaþ sǽd on him silfon heora ágenes cynnes universa ligna quae habent in semetipsis sementem generis sui, Gen. 1, 29.

Linked entries: sǽd-berende sǽd-tíma

híréd

Grammar
híréd, l. híred,

a familya familyhousethe familycourt

Entry preview:

and add: a family, wife and children Gif hwá stalie swá his wif nyte and his bearn ... Gif hé stalie on gewitnesse ealles his híredes, Ll. Th. i. 106, 15-17.

god-cund

Entry preview:

</b> of a heathen deity :-- Þonne móton hié gongan in þone godcundan (cf. þone hálgan bearo, 29, 23) bearo ( diuinum lucum ), Nar. 27, 10.

Linked entry: god-lic

á-lecgan

Entry preview:

Hé his beard áléde, Hml. S. 6, 228. Álege þíne woruldlican gegyrlan, 33, 81. Deóplic dǽdbót bið ꝥ lǽwede man his wǽpna álecgan, Ll. Th. ii. 280, 17. <b>III a.

Linked entry: á-licgan

seón

(v.)
Grammar
seón, p. seah, pl. sáwon, sǽgon, ségon ; pp. sewen, sawen.
Entry preview:

Ðæs ðe (hió) ælda bearn eágum sáwe, Exon. Th. 493, 7; Rä. 81, 26. Eode scealc monig searowundor seón, Beo. Th. 1844; B. 920: 2735 ; B. 1365 : Cd. Th. 125, 25 ; Gen. 2084. with acc. and infin. Ic seah turf tredan .vi. gebróðor, Exon.

freó

Entry preview:

Þá bearn synt fríge (freó, L.R.), Mt. 17, 26. (10 a) of land :-- Sí hyt ǽlces þinges freóh búton ferdfóre ..., C.D. iii. 20, 4. Ǽghwæs tó brúcenne tó freón ... bútan ðǽm circsceatte, 254, 12.

hogian

(v.)
Entry preview:

Ic on móde mínum hogade þæt ic wolde tóworpan bearn Hélendes, Sat. 84. Hogien[dum] nitentibus (ut . . . ), An. Ox. 4374. with preposition Hí on heortan hogedon tó níðe, Ps. Th. 77, 20. Hí tó swice hogedon, 82, 3

hlinian

(v.)
Grammar
hlinian, hleonian; p. ode

To lean, bend, lie down, recline, rest

Entry preview:

Án ðæra leorning cnihta hlinode on ðæs hælendes bearme erat recumbens unus ex discipulis ejus in sinu iesu, Jn. Skt. 13, 23. Æt ðæm uferran ende Drihten hlinode Domino desuper innitente, Past. 16, 3; Swt. 101, 20.

Linked entries: a-hlinian hleonian

þearfa

(adj.)
Grammar
þearfa, adj.
Entry preview:

Hé démeþ fyrhte þearfan swylce hé þearfena bearn hǽleþ judicabit pauperes, et salvos faciet filios pauperum, Ps. Th. 71, 4. Þearfan ic lǽrde, ðæt hié heora wædle gefeán hæfdon, Blickl. Homl. 185, 17.

Linked entry: EARM

ende-mes

Grammar
ende-mes, emdenes, emdemes.

togethercoincidence straightwayat once

Entry preview:

Þá Israhéla bearn endemes hrímdon, Num. 13, 31. Sceamien hý heora and him eác ondrǽdon ǽgðer endemes erubescant pudore et revereantur simul, Ps. Th. 34, 24: 39, 16. combined with eall: Hí hine fleóð ealle endemes (omnes simul), Ps. Th. 13, 4: Hml.

gift

(n.; v.; part.)
Entry preview:

Hit is scandlic ðæt forwerode men giftawilnian, ðonne gifta ne sind gesette for nánum ðinge búton for bearn-teáme. Hml. Th. ii. 94, 12. Heáp mægdhádes manna on clǽnnysse þurh-wunigende forlǽtenum giftum, i. 546, 23. Tó gyftum ad (thalami) tedas .

torht

(adj.)
Grammar
torht, adj.

Bright,splendidof the brightness of light,of splendid appearancebrightbeautifulsplendidsplendid,glorious,noble,illustrious,having splendid qualities or properties,bright,clear

Entry preview:

Bearn Godes, torhtes tírfruma[n], 13, 21; Cri. 206. Torhtne Drihten Hǽlend, Cd. Th. 301, 2; Sat. 575. Torhte and tíreádige twelfe the twelve apostles, Apstls. Kmbl. 7; Ap. 4: Exon. Th. 366, 10; Reb. 10. of things Wuldres bléd torht, Cd.

weorold

(n.)
Grammar
weorold, (-uld), weorld, worold (-uld, -eld), world, e; f. (but se woruld, Prov. Kmbl. 40: worldes, Lk. Skt. l, 70: ðissum worulde, Met. 10, 70)
Entry preview:

On ðás þeóstran weorulde . . . æfter hingonge hreósan in helle, 86, 18 ; Cri. 1410. of temporal things as distinguished from spiritual Ðisse worulde (woruldes, Lind., saeculi ) bearn synd gleáwran ðises leóhtes bearnum, Lk. Skt. 16, 8.

CÉPAN

(v.)
Grammar
CÉPAN, to cépanne; cépte, cépton; céped, cépt; v. a. gen. acc.

To observe, keep, regard, await, desire, take, betake oneself to, meditate, bearobservare, tenere, manere, appetere, captare, se conferre, meditari, portare

Entry preview:

To observe, keep, regard, await, desire, take, betake oneself to, meditate, bear; observare, tenere, manere, appetere, captare, se conferre, meditari, portare Menn mágon cépan be his bleó hwylc weder toweard byþ men may observe by his hue what weather

Linked entry: ge-cépan

swíge

(n.)
Grammar
swíge, (but swígea occurs, Scint. 82, 1), an; f.
Entry preview:

Mid swígan forberan to bear in silence, Homl. Th. ii. 164, 20. Heó swigan lufode, 546, 28. Wé cweðaþ ðæt sí best æfter Gode, ðæt man gemetigian cunne ge his spréce ge his swígan, Prov.

FOLC

(n.)
Grammar
FOLC, es; n. [Folc being a neuter noun, and a monosyllable, has the nom. and acc. pl. the same as the nom. and acc. sing: it is a collective noun in English, and has not the plural form folks but by a modern corruption]

The FOLKpeoplecommon peoplemultitudea peopletribefamilypŏpŭlusgensnātiovulgusplebscīveshŏmĭnesexercĭtusmultĭtūdo

Entry preview:

Mec wolcna strengu ofer folc byreþ the clouds' strength bears me over people, Exon. 103a; Th. 390, 5; Rä. 8, 6. Folgad folcum followed by peoples, Cd. 226; Th. 300, 4; Sat. 559

Linked entries: folc-stów ge-folc

trúwian

(v.; prep.)
Grammar
trúwian, ; p. ode
Entry preview:

</b> to trust to a person for something (clause with ð æt) :-- Hygd bearne ne trúwode, ðæt hé wið ælfylcum éþelstólas healdan cúde, Beo. Th. 4370; B. 2370. with gen. to trust in Geáta leód trúwode módgan mægnes. Beo. Th. 1343; B. 669.

Linked entry: trúgian