godspell-traht
Entry preview:
Ic cweðe nú þæt ic nǽfre heononforð ne áwende godspeltrahtas of Lédene on Englisc, Hml. Th. ii. 594, 19
Linked entry: traht
stelan
Entry preview:
Gang nú, and æfter þysum ne stel þú nán þing, 25, 19. Hé begann tó stelenne on heora gewunan he began to steal according to their custom, Ælf. T. Grn. 17, 18. Add
bisenung
example ⬩ example ⬩ proof
Entry preview:
Náþor ne hí mid bodengum wel ná lǽraþ ne mid bisnuncgum wel ná tǽcaþ, Wlfst. 376, 25. Hí mid bysnungum wel ne lǽdað, Ll. Th. ii. 328, 2. example, proof Bysnung documentum, An. Ox. 4539
rúmedlíce
liberally ⬩ at large, fully
Entry preview:
Ne óðerra monna ne reáfiaþ, ne hierarúmedlíce dǽlaþ, Past. 23; Swt. 177, 7. Ðonne hwá ǽgðer ge mete ge hrægl þearfendum rúmedlíce (rúmodlíce, Hatt.
Linked entry: rúmed-líc
wicce
Entry preview:
Nú cwyð sum wíglere, ðæt wiccan oft secgaþ swá swá hit ágǽð . . . Nú secge wé . . . ðæt se deófol . . . geswutelaþ ðære wiccan hwæt heó secge mannum . . .
clǽn-georn
puritatis amans
Entry preview:
Ne mágon ná swilce men macian wununge ðam clǽn-geornan Gode on clǽnre heortan no such men can make a dwelling in a pure heart for a God desirous of purity, Basil, admn. 7; Norm. 48, 19
wærþu
Sagacity, cunning, cleverness
Entry preview:
Sagacity, cunning, cleverness Gif him lífes weard of móde ábrít ðæt micle dysig ðæt hit oferwrigen mid wunode lange, þonne ic wát ðæt hí ne wundriaþ mæniges þinges ðe monnum nú wærþo and wunder þynceþ (many a thing that now seems very clever and wonderful
wígan
to fight ⬩ do battle
Entry preview:
to fight, do battle Nú sceal hond and heard sweord ymb hord wígan, Beo. Th. 5012; B. 2509. Móises getealde ðæs folces meniu wígendra manna numeravit Moyses omnem sianmam filiorum Israel a viginti annis et supra, Num. 26, 1.
cweþan
Entry preview:
'Ne cwæð ðú ná goda, ac gramlicra deofla' (say not gods' (worship), but cruel devils'), Hml.
hrínan
Entry preview:
Ne wæs ǽnig þára þæt mé þus þríste swá þú nú þá mid hondum hrínan dorste, Jul. 512. the agent non-personal Hé on þá tíd ðe hé inne bið ne bið hrinen (hríned, v. l.) mid þí storme ðæs wintres (hiemis tempestate non tangitur ), Bd. 2, 13; Sch. 165, 25.
for-georne
Very diligently
Entry preview:
Very diligently Geseó wé nú forgeorne, Bl. H. 111, 23
Linked entry: georne
on-hrínan
To touch
Entry preview:
To touch Sió sunne ne onhrínþ nó ðæs dǽles ðæs heofenes ðe se móna on irnþ, ne se móna nó ne onhrínþ ðæs dǽles ðe sió sunne on irnþ, Bt. 39, 13; Fox 232, 27-29. Ða hundas. . . his náne onhrinon, Shrn. 145, 5. Ðá ne onhrán ðæt fýr him, 53, 24.
ge-munan
Entry preview:
Ne gemyn ne memineris, Ps. Vos. 78, 8. Nó þú gemyne, 24, 7. Gemyne reminiscere, 6. Ge-mynen remintscentur, 21, 28. Add
Eáster-tíd
Entry preview:
Is beboden on ðám regole þe ús gewissað be þǽre Eástertíde ꝥ nǽfre ne sý se hálga Eásterdæg gemǽrsod ǽr þan þe seó lenctenlice emniht sý ágán, 256, 11. On Eástertíd, Chr. 774; P. 51, 28. Ðám mannum ðe ic nú on Eástertídum feoh sealde, C.
líchamlíce
Entry preview:
His micelnesse ne mæg nán monn ámetan ; nis þ nó líchonilíce (lícum-, v. l. ) tó wénanne, ac gástlíce, Bt. 42 ; F. 258, 13. carnally, having no regard to spiritual interests Þá lufedon hí hyre mágas líchamlíce (carnaliter) . . . and ne hogodon ná þeáh
nón
Entry preview:
Se bere . . . nó tó middes dæges hám cóm, þonne him wæs beboden ꝥ hé tó nónes sceolde, ne hé hit nó ne ylde æt nón, þonne hé tó middes dæges sceolde hám cumin, Gr. D. 206, 20-23. Fram Sæternes-dæges nóne oð Mónandæges líhtincge, Wlfst. 117, 4.
ceorian
Entry preview:
Ne þurfe wé ceorian þæt Drihten nis líchamlíce on ðyssere worulde wunigende nú, 438, 27. Ceorian hwí hí móddru nǽron and eác swylce mǽdenu, Hml.
ildan
Entry preview:
Ne yllde (ylde, v. l. ) hé hit þá leng, Bd. 2, 12; Sch. 152, 4. with clause Tó won yldest þú ꝥ þú tó Gode gecyrre?, Archiv cxxii. 257, 9. Ne yld þú ná ꝥ þú gecyrre . . . Sé þe yldeð ꝥ hé ne gecyrre.
git
Entry preview:
Ic ne beládige gýt mé for ylde, Hml. Th. ii. 516, 27. with defining words. Cf. 2 Gé hit ne magon nú giet (git, v. l., nunc ) áberan, Past. 237, 13. Ic cóm . . . and nú git ic ná mínne múþ ne ontýnde, and hé cóm and slóh cymbalan, Gr. D. 62, 21.
ge-dyrstlǽcan
Entry preview:
'Ne gedyrstlǽce nán man be mǽgðháde bútan sóðre lufe, Hml. Th. i. 54, 10. with a reflexive dative For hwig gedyrst- lǽhtest þú þé ꝥ ðú ꝥ geþanc ásendest ?, Nic. 17, 6