óþ-íwan
Entry preview:
Hér óþiéwde cometa se steorra, Chr. 678; Erl. 40, 5: 773; Erl. 52, 23. Óþýwde, Elen. Kmbl. 325; El. 163. Óteáwdon apparuerunt, Ps. Surt. 17, 16. Óþeówdun, Exon. Th. 28, 17 ; Cri. 448.
gim
Entry preview:
Ne mæg hit steorra ne stán ne se steápa gim be-swícan, Sal. 284, Is seó eággebyrd híwe gelícast gladum gimme, þonne in goldfate smiða orþoncum biseted weorðeð Ph. 303. Ðá giemmas, Past. 135, 3, 4, 16. Gimmas, 7.
sprǽc
Entry preview:
Z. 18, 15), efen-, ende-, fela-, gaf-, ge-, hearm-, hosp-, samod-, steór-, sundor-, tungol-sprǽc
INN
A dwelling ⬩ house ⬩ chamber ⬩ lodging
Entry preview:
Se steorra him ðæs cildes inn gebícnode the star pointed out to them [the Magi] the child's lodging, Homl. Th. i. 110, 16. Ðǽr Petrus inn hæfde where Peter lodged, 372, 34
Linked entry: in
wandrian
Entry preview:
Voc. ii. 54, 26. in a physical sense Se steorra ( Saturn ) wandraþ ofer óþrum steorran, Bt. 36, 2; Fox 174, 13: Met. 24, 23. Wandraþ vagatur, Hpt. Gl. 412, 56.
under-hnígan
to descend beneath ⬩ go lower than a place ⬩ to submit to what is laborious or painful ⬩ be subjected to evil ⬩ undergo punishment
Entry preview:
Ðonne sceal hé underhnígan ðære steóre regollícre láre, R. Ben. 16, 4. Hí sceoldon underhnígan nacodum swurde, Homl. Skt. i. 5, 28. Hét se réða cwellere hine underhnígan swurdes ecge, Homl. Th. i. 428, 8.
swíþ-líc
Entry preview:
Lamb. 46, 6. of discipline or conduct, stern, severe, strict Cildru behófiaþ swíðlícere steóre, Homl. Th. ii. 324, 33. Hé munucregol gesette mid swýðlícre drohtnunge, Basil prm.; Norm. 32, 6
æt-íwan
Entry preview:
Æteówde se steorra, Chr. 892; P. 82, 31. Æteówde (cf. wearð ætýwed, MS. A.), 975; P. 121, 16: (cf. was ateówod, MS. F.), 995; P. 129, 23. Ateówede, 678; P. 38, 28. Æteówode, Hml. Th. i. 74, 13 : 76, 9.
Linked entry: æt-eáwan
helpan
To help ⬩ aid ⬩ assist ⬩ succour
Entry preview:
Ða steortas hulpan ealle ðæs heáfdes all the tails helped the head, Shrn. 162, 16: Exon. 27 b; Th. 83, 10; Cri. 1354. Help mín help me, Ps. Th. 60, 1. God úre helpe. Amen may God help us. Amen, Swt. A. S. Rdr. 112, 225.
Finnas
Entry preview:
Bos.] to the White Sea, as defined by Ohthere in the following example Ne métte Ohthere nán gebún land, syððan he fram his ágnum háme [Hálgoland, q. v.] fór; ac him wæs ealne weg wéste land on ðæt steór-bord, bútan fisceran, and fugeleran, and huntan
hár
Entry preview:
.), Vald. 2, 17 : B. 2153. of a bright star : — Hárwengnes canities, se hára steorra caniss (as ifconnected with canus ?) vel canicula, stella quae Sirius vocatur, Wrt.
eo
I shall be
Entry preview:
I shall be; freó free; gleó glee; seó the; seó sim, sis, sit; treó a tree; breó three, etc
sígan
Entry preview:
Hine man þreáge mid teartran steóre ðæt is him síge on swingella wracu (verberum vindicta in eum procedat), R. Ben. 52, 7. [Wið þene sele brudgume þat siheð alle selhðe of from whom proceeds all happiness, H.
god-cund
Entry preview:
On godcundan scriftan and woruldcundan steóran, i. 328, 19: 412, 11. Ðæt mon hiora tíd geuueorðiae mid godcundum gódum . . .
Linked entry: god-lic
georne
Eagerly, earnestly, diligently, carefully, zealously, willingly, readily, gladly, well ⬩ cŭpĭde, enixe, dīlĭgenter, stŭdiōse, prompte, lĭbenter, bĕne
Entry preview:
He befran hí georne hwænne se steorra him æteówde dīlĭgenter dĭdĭcit ab eis tempus stellæ, quæ appāruit eis, Mt. Bos. 2, 7: Ps. Th. 76, 6: 131, 5.
FEALO
FALLOW, pale yellow or red coloured as withered grass or leaves, dusky, bay? ⬩ flāvus, gilvus, fuscus
Entry preview:
Sum fealone wǽg stefnan steóreþ one steers the prow [on] the dusky wave, Exon. 79a; Th. 296, 19; Crä. 53. Fleón fealone streám to escape the dusky stream, Andr. Kmbl. 3074; An. 1540.
fægnian
to rejoice ⬩ exult ⬩ welcome
Entry preview:
Th. 97, 8. of animals Cerverus ongan fægenian mid his steorte, Bt. 35, 6; F. 168, 17.
ge-wǽcan
Entry preview:
Cildra behófiað swíðlicere steóre, 324, 26-34. Gewǽcede defectos, Ps. Rdr. 291, 36. of things Sóna hit ðone dropan gewǽceð it soon reduces the drop, Lch. i. 162, 8. Gewǽht fessa, i. fatigata (fragilitas moribundae carnis), An.
un-rǽd
evil counsel ⬩ ill-advised course ⬩ bad plan ⬩ folly ⬩ disadvantage ⬩ prejudice ⬩ hurt
Entry preview:
Ðæs unrǽdes ( the building of the tower of Babel ) stíðferhð cyning steóre gefremede, Cd. Th. 101, 15; Gen. 1682. Gif ðú unrǽdes ne geswícest, Exon. Th. 249, 31; Jul. 120: 393, 14; Rä. 12, 10: 410, 6; Rä. 28, 12.
mann
Entry preview:
-, steóres, súþ-, teóþung-, tún-, túnes-, twi-, þeów-, un-, unfriþ-, wǽpen-, wǽpned-, weorc-. weorold-, wíg-, wræc-mann