Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

eahtend

(n.)
Grammar
eahtend, es; m.
Entry preview:

A persecutor syndon eahtend ungemete neáh appropiaverunt persequentes me, Ps. Th. 118, 150

Linked entries: eahtan éhtend

an-gin

(n.)
Grammar
an-gin, -ginn, -gyn, on-gin, es; n.

A beginningattemptresolvepurposedesignundertakingopportunityinitiumprincipiumconatusinceptumcœptumoccasio

Entry preview:

Abreóðe his angin may his design perish, Byrht. Th. 138, 59; By. 242: Cd. 178; Th. 223, 26; Dan. 125: R. Ben. 69

Linked entries: an-gyn on-gin

CEORFAN

(v.)
Grammar
CEORFAN, ceorfende; ic ceorfe, ðú ceorfest, cyrfst, he ceorfeþ, cyrfþ, ceorfaþ; ic, he cearf, ðú curfe,;curfon; corfen; v. a.

To cut, cut down, hew, rend, tear, CARVE, engravesecare, concidere, succidere, excidere, conscindere, incidere, infindere

Entry preview:

To cut, cut down, hew, rend, tear, CARVE, engrave; secare, concidere, succidere, excidere, conscindere, incidere, infindere He wæs hine sylfne mid stánum ceorfende erat concidens se lapidibus, Mk. Bos. 5, 5.

Linked entries: curfon cerfe

hyrwan

(v.)
Grammar
hyrwan, hyrwian; p. de, ede

blasphemedespisecondemntreat illoppressvexharass

Entry preview:

Ne hyrwe gé útancymenne man non exprobretis advenæ, Lev. 19, 33.

Linked entry: herwan

mǽran

(v.)
Grammar
mǽran, máran; p. de

To make knowncelebratedeclareproclaim

Entry preview:

Ne hit ǽnig mon ðære ferde ðon út máran móste, ðý læs hié for ðon ormóde wǽron, Nar. 32, 22

Linked entry: máran

wan-hál

(adj.)
Grammar
wan-hál, adj.
Entry preview:

Betere ðé ys ðæt ðú gá wanhál (debilis) oððe healt tó lífe, Mt. Kmbl. 18, 8: Mk. Skt. 9, 43. Hú God mæ̂rsodon swá oft swá ǽnig wanhál mann wurde gehǽled, Homl. Skt. i. 21, 229.

Linked entry: wan-hǽle

ge-lícian

(v.)
Grammar
ge-lícian, to please.
Entry preview:

Áscian Italie hiera ágene londleóde hú him þá tída gelícoden, Ors. 5, 1; S. 214, 12. with indefinite hit or without subject expressed On þám wel gelícað in quo mihi bene complacuit, Mt. 17, 5. On þám wel gelícode mínre sáwle, 12, 18: Bl.

olfend

(n.)
Entry preview:

Lǽdaþ hý mid him olfenda myran . . þá men mid þám golde ofer þá eá farað, Nar. 35, 11.

openian

(v.)
Grammar
openian, p. ode.

to open, to become opento become manifestto open, uncloseto disclose, manifest

Entry preview:

Opnyaþ gain rihtwísnysse, 117, 19. to disclose, manifest Gefeohtu gesihþ blisse hit openaþ if he sees fights, it is a sure sign of joy, Lchdm. iii. 200, 8.

hwilc-hwega

(pronoun.)
Grammar
hwilc-hwega, -hwugu, -hugu [in the Northern Gospels the whole form is declined, elsewhere only hwilc]; pron.

Someanysome one

Entry preview:

Some, any, some one Gehrán mec huoelchuoege tetigit me aliquis, Lk. Skt. Lind. 8, 46. Hwilc-æthwega yfel wǽte some evil humour, L. M. 2, 59; Lchdm. ii. 284, 27. Bróðer huoelchuoeges frater alicujus, Lk. Skt. Lind. 20, 28.

ge-grétan

Entry preview:

Ꝥte ðú mec ne gegroeta ł ne pínia ne me torqueas, Lk. L. 8, 28. to address, accost, salute Wísdóm mín mód mid his wordum gegrétte, Bt. 3, 1; F. 4, 18: B. 1979. Hé gegrétte hindeman síðe swǽse gesíðas, 2516: Fä. 15.

mǽl

(n.)
Entry preview:

a measure, & c. add: v. crístel-mǽl. add: v. undern-m ǽl. Add Nýtenu etað swá ǽr swá hí hit habbað, ac se gesceádwísa man sceal cépan his mǽles, Hml. S. 16, 318.

rím

(n.)
Grammar
rím, es ; n.

Number

Entry preview:

Is nú worn wintra sceacen twá hund oððe geteled ríme ic ne mæg áreccan nú ic ðæt rím ne can, Elen. Kmbl. 1267 ; El. 635. Meotod wolde manna rím, fela þúsenda, forþ gelǽdan, Cd. Th. 289, 22; Sat. 401

wác-mód

(adj.)
Grammar
wác-mód, adj.

of weak dispositionmorally weakfaintheartedpusillanimous

Entry preview:

Crist lǽrde ðæt man tó wácmód (cf. Mt. 24, 6: Mk. 13, 7) ðonne ne wurde, Wulfst. 89, 6. On óðre wísan sint tó monianne ða ofermódan, on óðre wísan ða earmheortan and ða wácmódan (pusillanimes), Past. 32; Swt. 209, 3.

weg-férende

(adj.)
Grammar
weg-férende, adj. (ptcpl.)

Wayfaringa wayfarer, traveller.travelling, going a way, passing by

Entry preview:

Mk. Skt. 15, 21. Ða wegférendan (praetereuntes) hyne bysmeredon, Mt. Kmbl. 27, 39. [Sein Iulianes in, þet weiuerinde men ȝeorne secheð. A. R. 350, 16. Þe pilgrimes, and oþre wayuerinde men, Ayenb. 39, 3.]

Linked entry: weg-férend

on-munan

(v.)

to esteem, consider (worthy), think (highly of)denoting worthalone

Entry preview:

to esteem, consider (worthy), think (highly of). with acc. of person and adj. denoting worth Búton ic openlíce gecýþe ðæt ic God sylfa sý, ne onmun ðú nánre áre wyrþne, Blickl. Homl. 181, 36.

tótian

(v.)
Grammar
tótian, p. ode

To peep outlook

Entry preview:

Ech man þe cumeð pleie to toten (look at) oðer to listen, O. E. Homl. ii. 211, 20. Is hit so ouer vuel nor te toten (lokin, MS. T. ) utward ? . . . Toten vt wiðuten vuel ne mei nouðer of ou, & nim ȝeme hwat vuel beo icumen of totinge, A.

æfter

(prep.; adv.)
Grammar
æfter, prep. [æft, q. v; er, q. v.] dat; rarely acc.

AFTERpostAlongthroughduringκατάperAccording toby means ofsecundumpropterAfteraboutpropterobdeAfteraboveaccording topostsupersecundum

Entry preview:

Cumaþ æfter me venite post me, Mt. Bos. 4, 19. Æfter þrým dagum [MS. dagon] ic aríse post tres dies resurgam, Mt. Bos. 27, 63. Ðá eóde ðæt wíf æfter him then the wife went after him, Bt. 35, 6; Fox 170, 13.

Linked entries: æftyr efter eftyr

a-driógan

Grammar
a-driógan, -drióhan

to bear

Entry preview:

to bear, Bt. 40, 3; Fox 238, 22; MS. Cott. The Bodl. MS. has a-drióhan

a-lǽran

(v.)
Grammar
a-lǽran, p. ede; pp. ed

To teachdocereedocere

Entry preview:

To teach; docere, edocere Me ðíne dómas alǽr judicia tua doce me, Ps. Th. 118, 108