Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

óþer

Entry preview:

(l α)) móna dæghwámlíce feówer prican lator áríst þonne hé dyde on þám óðrum dæge, Angl. viii. 327, 27. (l β) denoting repetition :-- Swilce óðer wæterflód, swá fleów heora blód, Hml.

ge-tellan

Entry preview:

Impian, beána sáwan, . . . wyrtún plantian, and fela ðinga ic eal geteallan ne mæig, Angl. ix. 262, 13. to discuss, dispute. Cf. talu; Bituih him geteledon huá woere hiora mára inter se disputauerunt quis esset illorum maior, Mk.

scort

(adj.)
Grammar
scort, adj.
Entry preview:

Scyrtest, Anglia viii. 306, 8. marking duration, short-lived, brief Ðeáh se hlísa ðara foremǽrena monna hwílum lang sié, hé biþ ðeáh swíðe scort tó metanne wið ðone ðe nǽfre ne geendaþ. Bt. 18, 3 ; Fox 66, 18.

Linked entries: scyrtra sceort

þweores

(prep.; adv.)
Grammar
þweores, þwires, þwyres.

across as opposed to alongathwarttransverselycrosswise as opposed to lengthwayson the flankperverselywrongly

Entry preview:

Adam wæs on lenge fíf and hundnigontiges fingra lenge ofer þweoras ða fingras (i.e. taking the breadth, not the length, of the fingers ), Anglia xi. 2, 28.

Linked entries: þwires þwyre

un-sib

(n.)
Grammar
un-sib, un-sibb, e; f.

unfriendlinessunkindlinessenmitystrifehostilitieswardivisionvariancedisagreementdisunion

Entry preview:

Ðæt ðridde is unsibbe fýr, ðonne wé ne forhtigaþ ðæt wé ða mód ábylgean úra ðæra nýhstena tertium dissensionis, cum animos proximorum offendere non formidamus, 3, 19; S. 548, 17: Anglia xi. 101, 37. Unsibbe simultate, Wrt. Voc. ii. 87, 11.

rúh

(adj.)
Grammar
rúh, adj.

rough, hairy, shaggy rough, untrimmed, uncultivatedrough, knottyrough, undressed

Entry preview:

Seó clǽne beó blósman gegrét swá lange ðæt hyre ða rúwan þeóh wurþaþ swýðe gehefegode, Anglia viii. 324,13. Rúwe hirta, Germ. 398, 258. Hrúhe wulla hirsutas lanas, Hpt. 524, 13. rough, untrimmed, uncultivated Rúg frondosa, Wrt. Voc, ii. 151, 16.

Linked entries: rýht rúg rupe

wær-scipe

(n.)
Grammar
wær-scipe, es; m.

Prudence, caution, circumspection, wisdom,in a bad sense, cunning, astuteness

Entry preview:

Mid micelum wærscype lufian cum magna cautela diligere, Anglia xiii. 374, 125. For wísdóme and wærscipe consilio, Past. 20; Swt. 149, 16. Búton wærscipe unadvisedly, Homl. Skt. i. 11, 361.

Linked entry: wer-scipe

tíþian

(v.)
Grammar
tíþian, tigþian; p. ode

To grant,concede,of that which is granted

Entry preview:

the case is probably determined by the Latin Se him fultum tíþaþ qui eis adjutorium prestitit, Anglia xiii. 391, 366. Wísdóm lǽnende ł tíðiende litlingum sapientiam praestans parvulis, Ps.

Linked entry: tigþian

for-lǽtan

to letpermitallowsufferto sufferto letgrantto leaveto leaveto leaveconsumingto leave aloneleave undoneabstain fromneglectto leave outomitto spareleave toto leavequitto abandonforsakedesertabandonto leaveto leaveto leavedieto defendto abandonto leaveto abandonto leaveto leave ofgive upto abandonabandonto let goto restrainto releaserestoreto give uprelinquishto remitforgiveto loseto put awaydismisslay asideto send

Entry preview:

Ne hí wæstm forléton (amitterent), Angl. xiii. 369, 56. Gif hé hine underbæc besáwe, ꝥ hé sceolde forlǽtan þæt wíf, Bt. 35, 6; F. 170, 10: 11, 1; F. 32, 15.

hér

here . . . there

Entry preview:

Hér syndon inne dóhtor míne, 2464. neáh Ic wát heáhburg hér áne neáh, Gen. 2517. of Hé sum þing hér of undergyte, Angl. viii. 317, 39. on-gemang. Similar entries v. hér-ongemong in Dict. tó Hér tó bið understanden se Hálga Gást, Hml.

se

Entry preview:

Byð se ealda man ceald and snoflig, Angl. viii. 299, 35. Dysig bið se wegférenda man, sé ðe nimð þone sméðan weg þe hine mislǽt, and forlǽt þone sticolan þe hine gebrincð tó ðǽre byrig, Hml. Th. i. 164, 9.

wítan

(v.)
Grammar
wítan, p. wát, pl. witon; pp. witen.

to see totake heed toguardkeepto lay tchargelay the blame ofimputeto godepart

Entry preview:

Th. 32, 31 ; Gen. 511. [ He (God) witeð and wialdeð alle þing, Anglia i. II, 40. Ihesu, wel þu witest hem, Jul. 51, 15. > Wel is him þat wakeð and witeð wel him seoluen, 74, 6. Swuch wardein (God), þet wit and wereð us ever, A. R. 312, 8.

Linked entry: ge-wítan

ge-weaxan

Entry preview:

Hyt gelimpeð ǽfre binnan feówer geára fæce ꝥ án dæg and án niht gewixst, Angl. viii. 306, 12. Ungemetlic cele geweóx on þone ǽfen frigus ingens uespertino accrescebat tempore, Nar. 23, 11.

þúsend

(n.; num.; adj.)

a thousand

Entry preview:

On hund þúsend wintrum ... on syx þúsend wintrum, Anglia viii. 335, 46-336, 20. Ott six þúsend wintrum, Wulfst. 244, 2. Tén ðúsend síðan hundfealde ðúsenda, Homl. Th. i. 348, 3.

DUGAN

(v.)
Grammar
DUGAN, part. dugende; ic, he deah, deag; ðú duge, pl. dugon; p. dohte, pl. dohton

To avail, to be of use, able, fit, strong, vigorous, good, virtuous, honest, bountiful, kind, liberalvalēre, prōdesse, frūgi ease, bŏnum esse, munĭfĭcum, vel libĕrālem se præbēre

Entry preview:

[Dugan is the third of the twelve Anglo-Saxon verbs called præterito-præsentia, and given under ágan, q. v.

Linked entry: dugunde

burg

(n.)
Grammar
burg, burh, burhg, buruh (-ug, -ig), byrg, byrig; gen. byrig, burge, burhge, burcge; dat. byrg, byrig, byrh, burh; n. acc. pl. byrg, byrig, burh, burga, burha; gen. pl. burga, burha; dat. pl. burgum, burhum, byrgum.
Entry preview:

Á hé mæig tindan hwæt hé mæig on byrig bétan, Angl. ix. 262, 16. Burh hegegian, Ll. Th. i. 432, 16. where the idea of fortification is at least not prominent, a town, city Burh municipium, Wrt. Voc. ii. 85, 8. Sió burg Siracusas, 84, 33.

feran

Grammar
feran, l. féran,

to go onproceedto farego onsucceedto comebe derived

Entry preview:

On wlence ic férde þurh ꝥ ídele wuldor, Angl. xi. 113, 50. Wæs hé mid yrre onstyred, for ðon þe ꝥ hrýðer swá ofermódlíce férde, Bl. H. 199, 17. Hé férde swá swá his forcúða fæder and swá swá his fracode módor him yfele gebysnodon, Hml. S. 18, 229.

ge-neahhe

Entry preview:

Hé geneahhe férde tó heora húse, 154, 12: Angl. xi. 99, 70: Sal. 378. Heó cyrreð geneahhe, oft and gelóme, Rä. 32, 10: 9, 2: Deór. 32. Is úre sáwl swíðe gefylled mid edwite oft and geneahhe, and ús oferhýdige forseóð oft and gelóme, Ps. Th. 122, 5.

ge-dihtan

Entry preview:

Þás vers mid gyldenum stafum áwritene þus wǽron on his sprǽce gedihte, Angl. viii. 325, 48. (5 α) to draw up regulations, laws, & c. :-- Ðás týn beboda God sylf gedihte and áwrat, Wlfst. 66, 21.

ge-logian

(v.)
Grammar
ge-logian, l. ge-lógian,
Entry preview:

L. 103, 22. where the purpose of placing is given God gelógode cherubim tó gehealdenne þone weg þe líð tó lífes treówe, Angl. vii. 30, 285. the object a thing Ðá sǽ hé gelógode swá swá heó ligið git wiðinnan ðá eorðan, Hex. 10, 28.