Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

se

Entry preview:

Hié wǽpna náman, tó þon ðæt hié heora weras wrecan þóhton, 1, 10; S. 44, 32: 3, 9; S. 132, 11: 4, 10; S. 200, 16. 5 God is úre Fæder, þí wé sceolon ealle beón gebróðru on Gode, Hml. Th. i. 260, 28.

wealdend

(n.)
Grammar
wealdend, es; m.
Entry preview:

Se wela and se anweald náuht ágnes gódes nabbaþ, ne náuht þurhwuniendes heora wealdendum sellan ná magon, 27, 4; Fox 100, 22. v. eal[l]- (al-), ofer-, þrym-wealdend, and next word

fremede

Entry preview:

Gé wénaþ þæt gé nán gecyndelic gód ne gesǽlþa on innan eów selfum nabbaþ, for þám gé hí sécaþ bútan eów tó fremdum gesceaftum, 14, 2; F. 44, 17. Fremdum, 14, 3; F. 46, 10.

ge-strangian

(v.)
Entry preview:

God ús gestrangige and getrymme tó úre ágenre þearfe, Wlfst. 306, 13. Ðæt hié hera mód mid gestæððignesse gestrongien ut mentem gravitate roborent, Past. 307, 20. Sié gestrongod heorte ðín, Ps.

godcundnys

Entry preview:

... swá wé cweðað ꝥ ꝥ sié God þe þá godcundnesse hæfð and ðá gesǽlða, and ǽlc gesǽlig bið God beatitudo uero est ipsa divinitas ... divinitatem adeptos, Deos fieri necesse est.

Entry preview:

Hí tó Godes híwunga gesceapene wǽron. Bl. H. 61, 7: B. 2570: C.D. v. 157, 12. ꝥ is se e Gód láreów tǽcð his cnapan góde þeáwas tó Godes gesetnyssum, Hml. A. 6, 131. (m) add :-- Hé bebohte his hors tó (gesealde his hors wið, v.l. ) twelf mancussum.

cýp-man

(n.)
Grammar
cýp-man, gen.es; m.

A chapman, merchant mercator

Entry preview:

A chapman, merchant; mercator Ða cýpmen binnon ðam temple getácnodon unrihtwíse láreówas on Godes gelaðunge the chapmen within the temple betokened unrighteous teachers in God's church, Homl. Th. i. 410, 35: ii. 120, 15.

prýte

(n.)
Grammar
prýte, an; f.
Entry preview:

Se ðe for his prýdan Gode nele hýran ... hé sceal misfaran, 178, 19. Sume men for heora prýtan forhogiaþ ðæt hí hýran godcundan ealdran, L. Eth. vii. 21 ; Th. i. 332. 33

Linked entry: prýde

Þór

(n.)
Grammar
Þór, the Scandinavian form of a name which in English is Þunor (-er),
Entry preview:

one of the gods, Thor Nú secgaþ sume ða Denisce men on heora gedwylde, ðæt se Iouis wǽre, ðe hý þór hátaþ, Mercuries sunu, ðe hí Óðon namiaþ; ac hí nabbaþ ná riht: for ðan ðe wé rǽdaþ on bócum, ge on hǽþenum ge on cristenun, ðæt se hetula Iouis tó sóðan

Linked entry: þunor

ge-hirdan

(v.)
Grammar
ge-hirdan, p. de.
Entry preview:

Voc. ii. 51, 49. in a moral sense, to inspire with fortitude, strengthen, confirm Se gefeá ðára heofon-licena góda hí gehierde ( roborat ) wið ðǽm brocum, Past. 393, 35. to harden, make obdurate Drihten hig gehyrde Domini sententia fuerat ut indurarentur

Linked entry: ge-hyrdan

grǽdignes

Entry preview:

Grǽdignyssa cupiditates (cf. honoribus aut prosperitatibus, 13-14), 111, 17. eager desire. in a good sense Þonne wé lífes word mid grǽdignysse underfóð, Hml.

mennisc

(adj.)
Grammar
mennisc, adj.
Entry preview:

Ic andette Gode and ðǽm (ðe, MS. ) menniscum men mínum gástlicum scrifte, Angl. xi. 99, 56. Hé ásende mennisce sprǽce on þone heort, Hml. S. 30, 44. Englas geþafodon ǽr Drihtnes tócyme þæt mennisce men him tó feóllon, Hml. Th. i. 38, 27.

gilpan

(v.)
Grammar
gilpan, gielpan, gylpan, ic gilpe, gielpe, gylpe, ðú gilpst, gielpst, gylpst, he gilpþ, gielpþ, pl. gilpaþ, gielpaþ, gylpaþ; p. gealp, pl. gulpon; pp. golpen

To gloryboastdesire earnestlygloriari

Entry preview:

To glory, boast, desire earnestly;< /i> gloriari Gif ðú gilpan wille, gilp Godes if thou wilt glory, glory in God. Bt. 14, 1; Fox 40, 24.

Linked entries: gelpan gielpan

þignen

(n.)
Grammar
þignen, þignenn, þínen[n], þinnen[n], e; f.
Entry preview:

Ða þínena (obstetrices ) him ondrédon God, Ex. 1, 15, 17, 20, 21. v. beorþor- (written broþor-), byrþ-, duru-, in-þignen (-þínen)

Linked entries: þegnen þínen

wód

(adj.)
Grammar
wód, adj.

Madravingblasphemousmadragingfurious

Entry preview:

Parv. wood, coen : Goth. wóds: O. H. Ger. wuce: Icel. óðr.] Similar entries v. ellen-, tung-wód; wéde

Linked entries: wódlíce wódness

ge-défe

Entry preview:

Hié bútú wǽron swíþe gedéfe beforan Gode erant justi ambo ante Deum (Lk. i. 6). 30.

eallunga

Entry preview:

Ne wilt þú þé ondrǽdan; þín bén is eallunga fram Gode gehýred. . . . Hé biþ eallinga swíþe mycel beforan Gode ne timeas, quoniam exaudita est depraecatio tua . . . Erit autem magnus, Bl. H. 165, 7-11.

framian

(v.)
Entry preview:

., and add: to do good, benefit. absolute Framað ualebit, Hpt. 31, 18, 495: Scint. 30, 13: proficit, 20, 8: 160, 7. Hwæt framaþ quid prodest, Wülck. Gl. 255, 34.

weder

(n.)
Grammar
weder, es; n.
Entry preview:

Gód scipstýra ongit micelne wind on hreóre sǽ ǽr ǽr hit geweorþe . . . warenaþ hé hine wiþ ðæt weder, Bt. 41, 3; Fox 250, 17

from-gewítan

(v.)
Grammar
from-gewítan, p. -gewát, pl. -gewiton; pp. -gewiten

To go away fromdepart fromdiscēdĕre

Entry preview:

To go away from, depart from; discēdĕre Gif hit eallunga fromgewite if it should altogether depart, Bt. 33, 4; Fox 130, 35. Ne syndon me fromgewitene they have not departed from me, Cd. 63; Th. 76, 11; Gen. 1255