Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mǽst

(adv.)
Grammar
mǽst, adv.

mostchieflyespeciallyalmostnearly

Entry preview:

most, chiefly, especially Se westsúþende Europe landgemirce is in Ispania westeweardum and mǽst (maixme) æt ðæm íglande ðætte Gaðes hátte, Ors. 1, 1; Swt. 8, 24. Ðara nýtena meolc ðe hý mǽst bí libbaþ, 1. 2; Swt. 30, 10. Geond ealle world, and ðeáh mǽst

gódian

(v.)
Grammar
gódian, p. ode, ede; pp. od, ed.
Entry preview:

to be or become good, to improve, get better Ðonne gódiaþ ðæra lendena sár and ðæra þeóna swýðe hræðe then the pains in the loins and thighs will very speedily get better, Herb. 1, 28; Lchdm. i. 80, 1. On his dagum hit gódode in his days things improved

Linked entry: ge-gódian

ge-nerian

(v.)
Grammar
ge-nerian, -nergan, -nerigan; p. ede, ode; pp. ed, od

To save, deliver, take away, set free, preserve, defendservare, redimere, liberare, eripere, salvum facere, defendere

Entry preview:

To save, deliver, take away, set free, preserve, defend; servare, redimere, liberare, eripere, salvum facere, defendere Se mec wile wiþ ðám níðum genergan he will protect me against that malice, Exon. 36 a; Th. 116, 24; Gú. 212. We mágon feorh generigan

Linked entry: nerian

ge-gearcian

(v.)
Entry preview:

Add: to make ready. to prepare a thing for use Ic gegearcode míne gód, Hml. Th. i. 522, 6. Þǽra hálgena síðfæt is gegearcod iter sanctorum preparata est, Hml. S. 2, 62: Hml. Th. i. 362, 12. of ships, to equip Ꝥ scip Swegen eorl hæfde him silfum ǽr gegearcod

ginian

(v.)
Entry preview:

Take here <b>geonian</b> in Dict., and add Geongendi oscitantes, Wrt. Voc. ii. 115, 75. Þá giniendan hiulcas, 42, 49. of living creatures. to open the mouth; of the mouth, to be open Geonath, ginath battat, batat, Txts. 43, 269. Geót on

hǽs

Entry preview:

Add: a bidding, an order Streclicere hǽse (quod) violenti pręcepti (imperio complendum jubelur), An. Ox. 1294. Petrus and Andreas be Crístes hǽse forléton heora nett . . . hí æfter stemne ánre hǽse þæt þæt hí hæfilon forgeáton, Hml. Th. i. 578, 24. Deóflu

innoþ

Entry preview:

Dele 'f[?]' (in Ps. Th. 108, 18 sió does not refer to innaþ, but to wyrgðu), and add: the inner part of the body Inneþas ilia (nescitis quod templa Dei sint ilia vestra, spiritus in vobis habitat, Ald, 140, 19. Cf. 1 Cor. 3, 16), Wrt. Voc. ii. 89, 22

æcer

field, land of arable landthe crop raised on the landa definite quantity of land, an acre

Entry preview:

Add: in a general sense, field, land Æcer ager, Wrt. Voc. i. 53, 53. Si jaceat, jaceat in ungildan ækere, Ll. Th. i. 301, 23. Similar entries (v. un-gilde.) of arable land :-- Gesáwen æcer vel land seges, Wrt. Voc. i. 53, 55. Se æker, Past. 411, 18.

fylstan

to help (tó) to help

Entry preview:

Add: absolute Fylstende adstipulans, Wrt. Voc. ii. 9, 39. with dat. of person helped Drihten fylst him ǽfre, Hml. S. 11, 311. Se heáhengel him fylstende stód, Hml. Th. i. 506, 16. to help a person (dat.) to (tó) something, to help to the attainment

brǽdan

(v.)
Grammar
brǽdan, brédan; to brǽdanne, brédanne; part. brǽdende; he brǽdeþ, brǽd; p. brǽdde, pl. brǽddon; pp. brǽded, brǽdd, brǽd [brád
broad; latus
].

broadlatusTo make broad, BROADEN, extend, spread, stretch outdilatare, propalare, expandereTo be extended or developed, grow or rise up;dilatari, adolescere

Entry preview:

v. trans. To make broad, BROADEN, extend, spread, stretch out; dilatare, propalare, expandere Hí heora stówe brǽddon they broadened their places, Bd. 1, 8; S. 479, 24. He gesihþ brimfuglas brǽdan feðra he sees sea-fowls spread their wings, Exon. 77 a

á-wǽgan

to deceiveto make of no effect,to fail to performto invalidatenullify

Entry preview:

Add: to deceive Beswícþ, áwǽgþ eludit, i. decipit Wrt. Voc. ii. 143, 16. Áwǽgde eluderet, 29, 19. Áwǽged fallitur (humanum judicium ), An. Ox. 1734. Hé wæs áwǽged from þǽm tungulkræftgum, (inlusus) Mt. R. 2, 16. to make of no effect, to fail to perform

be-drífan

to drive gameto follow up a track

Entry preview:

Add: where movement is caused Ne mæg beón gehæfd se mete, ac beóþ somod þá innoþas bedrifen, Lch. ii. 278, 15. His scip wearð bedrifen and genýded tó þan eálande, Gr. D. 305, 27. of flight, banishment, :-- Hí ealle þá áwergdan on helle grund bedrífaþ

lácnian

(v.)
Grammar
lácnian, p. ode

To healcuretendtake care oftreatdress(a wound)

Entry preview:

To heal, cure, tend, take care of, treat, dress(a wound) Ic lácnige medeor, Ælfc. Gr. 33; Som. 36, 47. Se lǽce ðonne hé on untíman lácnaþ wunde hió wyrmseþ secta immature vulnera deterius infervescunt, Past. 21, 2; Swt. 153, 3. Ðæt lácnaþ ðone milte

Linked entry: lǽcnan

LEÓÞ

(n.)
Grammar
LEÓÞ, es; n.

A songpoemodelayverses

Entry preview:

A song, poem, ode, lay, verses Ðis leóþ hoc carmen, Ælfc. Gr. 9; Som 9, 28. Leóþ poema, Ælfc. Gl. 112; Som. 79, 98; Wrt. Voc. 60, 6. Sárlíc leóþ tragædia, Wrt. Voc. ii. 82, 37. Leóþ wæs ásungen the song was recited, Beo. Th. 2323; B. 1159. Leóþ Gode

ge-þeaht

(n.)
Grammar
ge-þeaht, -þæht, e; f: es; n.
Entry preview:

counsel, consultation, deliberation, advice, thought, a determination, resolution, device, plan, purpose; consĭlium, cōgĭtātio Geþeaht Drihtnes on écnysse wunaþ consĭlium Dŏmĭni in æternum mănet, Ps. Spl. 32, 11: Ps. Th. 88, 6. Ðæt geþeaht the counsel

Linked entries: þeaht ge-þæht

wirdan

(v.)
Grammar
wirdan, p.de

To injurehurtannoyto injure,do wrong toviolate a lawhinder

Entry preview:

To injure, hurt, annoy Werdit officit, Wrt. Voc. ii. 115, 43. Wyrde officit, 63, 36. of physical hurt Ne wyrt ðæt ða seón, Lchdm. ii. 26, 14. Ne bét hé hit, ac wyrt, 212, 20. Ða gnættas mid swíþe lytlum sticelum him deriaþ, and eác ða smalan wyrmas

a-fíndan

(v.)
Grammar
a-fíndan, l. á-findan ; p. -fand, -funde; pl. -fundon; pp. -funden,
Entry preview:

and add: to find out as the result of search, enquiry, trial Ic áfunde Dauid æfter mínre heortan, Hml. S. 18, 30. Man áfunde mid him swutele tácnu, Hml. A. 95, 116. Ásændon hí inn ǽnne his búrðéna, and sé áfunde his hláford licgan heáfodleásne, 113,

ge-gladian

(v.)
Entry preview:

Add: trans. to make glad, gladden. of a physical effect, of cheerful appearance Gegladað exilaret (cor gaudens exhilarat faciem), Kent. Gl. 516. of the reviving effects of a medicine Hyt þone innoð wið þæs geallan tógotennysse gegladað, Lch. i. 270,

ge-rýne

Entry preview:

Add: what is kept from observation or knowledge, a secret, mystery Gerýna vel dígla sacramentum vel mysterium, Wrt. Voc. i. 47, 26. Dyrne gerýna abdita (secretorum) arcana (produntur), An. Ox. 4216. For foresmeá[gende] gerýna dígla ob indaganda secretorum

Linked entry: rún

ge-bróþor

Entry preview:

Add Fratres gebróþor, et aliquando gemǽgas, ali*-*quando gelondan, quas Latini paternitates interpretantur, Wrt. Voc. ii. 39, 46. Fratres gebróþru vel gela[n]dan vel siblingas, i. 52, 3. I. those who have one or both parents the same :-- On Tracia wǽron