Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

tó-gewegen

(adj.)
Grammar
tó-gewegen, adj. (ptcpl.)

Applied

Entry preview:

Applied Ðæt se bisceop ðæt tógeweghene fýr ðære cynelícan burghe onweg gewende ut episcopus admotum ab hostibus urbi regiae ignem amoverit, Bd. 3, 16; S. 542, 12

Linked entry: ge-wegan

áþ-wyrþe

Entitled to make oath

Entry preview:

Add: Entitled to make oath þe mánáð swerige, and hit him on open wurðe, ꝥ hé nǽfre eft áðwyrðe ne sý, Ll. Th. i. 212, 19

bannan

Entry preview:

Hét se cyning bannan út here, Chr. 1048; P. 174, 22. Add

Weolud

(n.)

the river Welland

Entry preview:

the river Welland Him cirde tó þurferþ eorl and ða holdas and eal se here ðe tó Hámtúne hiérde norþ óþ Weolud Chr. 921; Erl. 107, 29

fæstan

to fastto abstain

Entry preview:

Stuntlíce fæst lenctenlic fæsten, ðe hine sylfne mid gálnysse befýlð, Hml. Th. ii. 100, 16: Wlfst. 285, 31. Þæt fæsten þe þá Ninivete fæston, fæstað þá, 227, 29. Fæstað eówer lenctenfæsten tó nónes, 136, 16

ge-rídan

Entry preview:

Ðus se preóst hit gerád and se geneát mid hine (cf. hé héht his geneát rídan mid preóste, and hé hine ðá gelǽdde ealle ðá gemǽru, 140, 30), 141, 24.

seonu

(n.)
Grammar
seonu, sionu, senu, sinu, synu; gen. seonwe, sine;
Entry preview:

Th. 371, 9; Seel. 73. Seonwum (synum, Soul Kmbl. 123), 370, 20; Seel. 62. Mid rápum of sinum geworhte nerviceis funibus, Jud. 16, 7. Se líchama wæs geboren mid blóde and mid bánum, mid felle and mid sinum, Homl. Th. ii. 270, 19.

Linked entry: sinu

súþ

(adv.)
Grammar
súþ, adv.
Entry preview:

Seó eá súþ ðonan ligeþ, Ors. 1, 1; Swt. 8, 21: Salm. Kmbl. 382; Sal. 190. Fóron ðá súþ ofer Temese, Chr. 831; Erl. 68, 1. Súð ofer sǽ fóron, 897; Erl. 94, 28. Fóron súð ymbútan, 894; Erl. 91, 5.

hǽwen

(adj.)
Grammar
hǽwen, adj.

Blue, azure, purple, discoloured

Entry preview:

Seó hǽwene lyft the azure air, Cd. 166; Th. 207, 33; Exod, 476. Genim ðás wyrte ðe grécas brittanice and engle hǽwen hydele, Herb. 30; Lchdm. i. 126, 6. Hǽwene hnydele, iii. 24, 8.

tó-drǽfan

(v.)
Grammar
tó-drǽfan, p. de

To drive asunder,drive in different directions,drive away,expel,dispel,scatter,disperse

Entry preview:

Byþ seó heord tódræfed dispargentur oves gregis, Mt. Kmbl. 26, 31. Beón ða scép tódrǽfede, Mk. Skt. 14, 27. A lutel windes puf mei al todreven hit, A. R. 254, 1. Of þan folak þe wes todrefed, Laym. 330

Linked entry: tó-drífan

beáh

a crowngarlanda collarnecklacea shackle for the necka braceleta circle,

Entry preview:

Ox. 5260. a circle, Similar entries v. beáh-hyrne Eáge oculus, seó papilla, beág corona (cf. in a list of similar words :-- Circulus ðæs seó hringc, . . . corona vel circulus wulderbeáh, 42, 72-43, 5), Wrt. Voc. i. 282, 54: ii. 16, 48

nacod

Grammar
nacod, <b>. I a.</b>
Entry preview:

</b> add :-- Se nacoda assa bið mid reáfum gesadelod, Hml. Th. i. 210, 29. <b>I c.</b> add :-- Hí sceoldon underhnígan nacodum swurde (nacedum swyrdum, v. l.), Hml. S. 5, 28. <b>I d.

geómor

Entry preview:

Him wæs geómor sefa, . . . hyge murnende, Cri. 499. Geómor sefa, murnende mód, B. 49. Geómor sefa, hyge gnornende, Gú. 1181. Sefa geómor, mód morgenseóc, Hy. 4, 94. Hé geómor wearð, sárig for his synnum, Dóm. 87.

torht

(adj.)
Grammar
torht, adj.

Bright,splendidof the brightness of light,of splendid appearancebrightbeautifulsplendidsplendid,glorious,noble,illustrious,having splendid qualities or properties,bright,clear

Entry preview:

Tácna torhtost (the cross seen by Constantine; cf. ðæt wlitige treów, 330; El. 165), Elen. Kmbl. 327; El. 164. splendid, glorious, noble, illustrious, having splendid qualities or properties, of persons Se torhta (the Deity), Cd.

a-grafan

(v.)
Grammar
a-grafan, p. -gróf, pl. -grófon; pp. -grafen

To engraveinscribesculperecælaresculptareinscribere

Entry preview:

Se ðisne beám agróf he inscribed this beam, Exon. 123a; Th. 473, 10; Bo. 13

Linked entries: a-græfen a-gróf

land-mann

(n.)
Grammar
land-mann, es; m.
Entry preview:

Gyf se landman ǽniges fácnes gewita sý ðonne sý hé wítes scyldig, L. O. D. 6; Th. i. 354, 23-7. Landmanna cyme the coming of the men of the country, Cd. 151; Th. 189, 4; Exod. 179

lufiend

(n.)
Grammar
lufiend, lufigend, es; m.

A lover

Entry preview:

Swá swíðe se cyning wæs geworden lufiend ðæs heofonlícan ríces, Bd. 3, 18; S. 546, 5 col. 2. Ic hæbbe óðerne lufiend I have another lover, Homl. Skt. 7, 27. Se wísdóm gedéþ his lufiendas wíse, Bt. 27, 2; Fox 98, 1. Lufigendas, Homl. Th. ii. 392, 27

niþerian

(v.)
Grammar
niþerian, niþrian; p. ode.

to bring lowhumiliateto accusecondemn

Entry preview:

to bring low, humiliate Se ðe hine nyþeraþ qui se humiliat, Lk. 14, 11. Hí nyþerodon humiliaverunt, Ps. Spl. 93, 5. to accuse, condemn Ne ǽnig mon ðec niþraþ ( condemnavit ), Jn. Skt. Rush. 8, 10. Hí niþeriaþ condemnabunt, Ps. Spl. 93. 21.

scýan

(v.)
Grammar
scýan, (for scýhan), scýn (?); p. de
Entry preview:

To prompt, urge, persuade, suggest Ða ǽrestan synne se weriga gást scýde . . . Forðon mid ðý se weriga gást ða synne scýfþ (scýþ, MS. C.: scýeþ, MS. T.) on móde primam culpam serpens suggessit . . .

termen

(n.)
Grammar
termen, es;
Entry preview:

m, A term, fixed date Gif ðú wille witan ðæt gemǽre terminum septuagesimalis, ðonne tele ðú . . . ðonne on ðam teóðan stent se termen, ðæt gemǽre, Lchdm. iii. 228, 3.