scríðan
Entry preview:
Leax sceal on wǽle mid sceote scríðan, 539 ; Gn. C. 40. Sægl ( the sun ) gewát under scríðan, Andr. Kmbl. 2913; An. 1459. Léton scríðan bronte brimþisan, Elen. Kmbl. 474 ; El. 237. Scríðende (revolving) færþ hweóle gelícost, Met. 20, 216.
slápan
Entry preview:
Ðonne mon wile slápan gán, Lchdm. ii. 228, 5. ' Hé wæs slápende, Mk. Skt. 4, 38 : Homl. Th. i. 566, 17. Ia. figurative, to sleep, be inactive, be motionless :-- For hwí slǽpst ðú, Driht-en? Ps. Th. 43, 24.
Linked entry: slápian
ár
Entry preview:
Man Eádgife berýpte ǽlcere áre despoliata sum omnibus terris meis et rebus, 203, 12. ꝥ hí í Þǽre áre brúcan þe him geáhnod wæs, Hml. S. 3, 354. Of þáre Godes áre (church property) þe he hæfde of manegum hálgum stówum, Chr. 1052 ; P. 182, 14.
cniht
Entry preview:
Add: a youth Scipia wæs cniht ( adolescens ), Ors. 4, 10; S. 196, 12. Ic eom cnioht ( puer ), Past. 49, 7. Hé his cnieht lǽrde: 'Sunu mín,' 287, 10. Se drý wearþ fǽringa geong cniht and sóna eft eald man, Bl. H. 175, 3.
dreógan
Entry preview:
Hió þæt ylce gewin twá and feówertig wintra wæs dreógende, 1, 2; S. 30, 17. Hí him bróhton ongeán eahta C M féþena and LX M gehorsades folces.
fægnian
to rejoice ⬩ exult ⬩ welcome
Entry preview:
Hí fægnodon ꝥ heó wæs þám bréþer gelíc, Hml. Th. ii. 32, 32. Ic wolde fægnian mid swíþe ungemetlice gefeán . . . ꝥ ic hit móste geseón.
for-niman
to comprehend ⬩ carry off ⬩ do away with ⬩ defraud ⬩ consume
Entry preview:
Seó módor mid murcnunge wæs fornumen, Hml. S. 2, 105. Mid fyrhte fornumene, 3, 138: Hml. Th. ii. 382, 3. Mið costungum fornumena tormentis comprehensos, Mt. L. 4, 24. to comprehend Ðióstro hiá ne fornómon (compraehenderunt), Jn. L.
Linked entry: for-nǽman
ge-rihtlǽcan
Entry preview:
Th. i. 8, 14. via iustorum recta facto est, þæt is þǽra rihtwísra wæg is gerihtlǽced, Hml.
Linked entry: rihtlǽcan
hatian
Entry preview:
Wæs þæs wyrmes wíg wíde gesýne . . . hú se gúdsceaða leóde hatode and hýnde, B. 2319.
hearde
firmly ⬩ tightly
Entry preview:
Ic wæs hearde cnyssed impulsus. Ps. Th. 117, 13. of seizing, pressing (lit. or fig.) Hé (a sea-beast) wearð mid eoforspreotum hearde genearwod, B. 1438. Mid weres egsan hearde genearwod, Gen. 921. Hearde genyrwad, gebunden bealorápum, Cri. 364.
hlǽfdige
a queen ⬩ Our Lady ⬩ lady
Entry preview:
Eádgyð seó hlǽfdie forðférde, seó wæs Eádwardes cynges geresta, Chr. 1076; P. 212, 19. as a form of courteous address, lady(?) Cueð hir tó se Hǽlend, 'Maria' (in the margin ꝥ is on Englis, hláfdia), Jn. L. 20, 16
módor
Entry preview:
Hé wæs Bryttisc on his móder healfe, Chr. 1075; P. 202, 7. Hí freónda ne róhton, ne fæder oððe méder (móder, v.l. ), Hml. S. 5, 45. For ðám mycclum geleáfan þǽre méder. Hml. Th. ii. 116, 13. Habban gýmene ǽgðer ge ðǽre méder ge þæs cildes, 196, 19.
weccan
To wake, waken. ⬩ to rouse from sleep ⬩ to rouse ⬩ to rouse ⬩ to enliven, stimulate, refresh ⬩ to rouse ⬩ to excite, stir up ⬩ to raise what is depressed ⬩ to give life to, to cause, give rise to, produce, raise
Entry preview:
Seó wæs wætrum weaht and wæstmum þeaht, Cd. Th. 115, 19; Gen. 1922. to rouse from repose, to excite, stir up Se kok, ǽr ðam ðe hé cráwan wille, hefð up his fiðru, and wecð hine selfne, Past. 64; Swt. 461, 14.
BÚGAN
To BOW or bow down oneself, bend, swerve, give way, submit, yield, turn, turn away, flee ⬩ se flectere vel inclinare, curvare, declinare, desistere, cedere, vertere, divertere, fugere
Entry preview:
Ǽlc burhwaru wæs búgende to him every city was yielding to him, Jos. 11, 19. Búge ic to eówerum hǽðenscipe I will turn to your heathendom, Homl. Th. i. 70, 28. Híg bugon of ðam wege they have turned out of the way, Ex. 32, 8.
swǽsende
food, victuals, refection ⬩ flatteries, blandishments, fair speech.
Entry preview:
Hé þanc gesægde ðá hé gereordod wæs : ;Ðé ðissa swǽsenda Meotud leán forgilde,; Andr. Kmbl. 771; An. 386. Ðæt hí on his hús ne eodon ne of his swǽsendum mete ðygedon ne domum ejus intrarent neque de cibis illius acciperent Bd. 3, 22; S. 553, 28.
feormian
to supply with food ⬩ feed ⬩ support ⬩ sustain ⬩ entertain ⬩ receive as a guest ⬩ cherish ⬩ benefit ⬩ profit ⬩ victum suppĕdĭtāre ⬩ epŭlāre ⬩ suscĭpĕre ⬩ suscĭpĕre hospĭtio ⬩ fŏvēre ⬩ cūrāre ⬩ vălēre ⬩ to feed on ⬩ devour ⬩ consume ⬩ vesci ⬩ comĕdĕre ⬩ consūmĕre ⬩ to cleanse, FARM or cleanse out ⬩ mundāre ⬩ purgāre ⬩ expiāre
Entry preview:
Ðæt se, ðe hine feormode, and se, ðe gefeormod wæs, sýn hí begen bisceopes dóme scyldig that he, who entertained him, and he, who was entertained, be both guilty to the bishop's doom, Bd, 4, 5; S. 572, 44.
Linked entries: un-feormigende feormend feormung firm ge-feormian or-feormness
GÁST
the breath ⬩ hālĭtus ⬩ spīrāmen ⬩ the spirit ⬩ soul ⬩ GHOST ⬩ spīrĭtus ⬩ anĭmus ⬩ ănĭma
Entry preview:
Folc wæs afǽred, flódegsa becwom gástas geómre the folk was affrighted, the flood-dread seized on the sad souls, 166; Th. 206, 5; Exod. 447. Se hálga Gást the holy Ghost; Spīrĭtus sanctus, Mk. Bos. 13, 11 : Lk. Bos. 1, 15, 35 : 2, 25, 26 : Jn.
nearu
narrow ⬩ strait ⬩ confined ⬩ not spacious ⬩ narrow ⬩ limited ⬩ poor ⬩ restricted ⬩ strait ⬩ oppressive ⬩ causing anxiety ⬩ oppressed ⬩ not having free action ⬩ strict ⬩ severe
Entry preview:
Alexander him ðæt ondréd for ðære nearwan stówe ðæt hé ðá on wæs timens angustias quibus inerat locorum, 3, 9; Swt. 124, 25. In án nearo fæsten ungeféredra móra in angustias inaccessorum montium, Bd. 4, 26; S. 602, 20.
Linked entry: nearu-cræft
neód
Desire ⬩ eagerness ⬩ diligence ⬩ earnest endeavour
Entry preview:
Desire, eagerness, diligence, earnest endeavour Wæs him neód micel ðæt hié tóbrugdon fira flǽschoman him to fódderþege great was their desire to rend the bodies of men for their repast, Andr. Kmbl. 316; An. 158.
níde
of necessity ⬩ as a natural ⬩ inevitable consequence ⬩ from force of circumstances ⬩ of necessity ⬩ because a law, natural, moral or human, is to be satisfied ⬩ from force ⬩ under compulsion ⬩ without free-will
Entry preview:
Wæs his fæder cininges þegna aldorman. Ðá sceolde Sanctus Martinus néde ( as an inevitable result ) beón on his geógoþháde on ðære geférǽdenne cininges þegna, 211, 22.