brýd-ealoþ
ale ⬩ A bride-ale, bride or marriage feast ⬩ nuptiale convivium
Entry preview:
[ealaþ ale] A bride-ale, bride or marriage feast; nuptiale convivium Hiî wǽron æt ðam brýdealoþ they were at the marriage feast, Chr. 1075; Erl. 214, 15
wine-geómor
Sad for the loss of friends
Entry preview:
Sad for the loss of friends Ealle hié deáð fornam, and se án leóda duguðe, se ðǽr lengest hwearf, wearð wine-geómor, Beo. Th. 4470; B. 2239
ofer-glenged
Over-ornamented, too much adorned
Entry preview:
Over-ornamented, too much adorned Ne mót nán preóst beón on his girlum tó ranc, ne mid golde oferglæncged, L. Ælfc. P. 49; Th. ii. 386, 10
ofer-libban
to outlive, survive
Entry preview:
to outlive, survive Wes ðet lond becueden his bróðar, gif hé Cyneþrýðe oferlifde, Chart. Th. 465, 19. Láf oððe oferlibbende superstes, Gr. 9, 26; Som. 11, 7
on-stíran
to govern
Entry preview:
to govern Rícsiendum on écnysse and onstýrendum his cyricean ðam ilcan Drihtne regnante in perpetuum et gubernante suam ecclesiam eodem Domino, Bd. 4, 5; S. 572, 4
snǽdan
To take food, take a meal ⬩ a meal ⬩ food, meat
Entry preview:
To take food, take a meal Ðá hé com to Cantwarbyrig, ðá snǽdde hé ðǽr and his menn, and tó Dofran gewende Chr. 1048; Erl. 177, 31
Linked entry: snǽding
snid
A saw
Entry preview:
Hié wǽron snidene mid snide secti sunt Past. 30; Swt. 205, 13
Weonod-land
The country of the Wends
Entry preview:
The country of the Wends Weonoðland him wæs on steórbord Ors. 1. 1; Swt. 19, 34. Weonodland Swt. 20, 4, 6. Of Weonodlande 7. Of Winodlande 11
Linked entry: Winedas
Weolud
the river Welland
Entry preview:
the river Welland Him cirde tó þurferþ eorl and ða holdas and eal se here ðe tó Hámtúne hiérde norþ óþ Weolud Chr. 921; Erl. 107, 29
symbel-wérig
Weary with feasting
Entry preview:
Him symbelwérig (Abimelech) synna brytta þurh slǽp oncwæð, 159, 26; Gen. 2640
Cantwara burg
Entry preview:
Ða sealde Æðelbyrht him wununesse and stówe on Cantwara byrig, seó wæs ealles his ríces ealdorburh dedit ergo Ædilberctus eis mansionem in civitate Durovernensi [Canterbury] quæ imperii sui totius erat metropolis, Bd. 1, 25; S. 487, 18: 4, 5; S. 572,
Linked entry: Contwara burg
plóg
Entry preview:
In the Tale of Gamelyn, the knight, bequeathing his estate says :-- ' Johan myn eldeste sone shall have plowes fyve, And my myddeleste sone fyf plowes of lond.' Plowlond carrucata, þat a plow may tylle on a day, Prompt. Parv. 405.
ge-hyld
Regard ⬩ observation ⬩ keeping ⬩ concealing ⬩ observantia ⬩ custodia
Entry preview:
[Him] hálige heápas on gehyld bebeád commended to his protection the holy bands, Cd. 161; Th. 202, 3; Ex. 382. Lǽdan on gehyld Godes to lead into God's protection, Andr. Kmbl. 2091; An. 1047 : 234; An. 117.
Linked entry: ge-heald
un-wénlíc
Not giving grounds for hope ⬩ unpromising
Entry preview:
Hwæt wénst ðú be ðære gódan wyrde, ðe oft cymþ tó gódum monnum on ðisse worulde, hweðer ðis folc mæge cweþan ðæt hit sié yfel wyrd? ...
Linked entry: wén-líc
bred
a board ⬩ plank ⬩ a tablet
Entry preview:
Sé þæt fácn tó his cýþþe gebodade, and hit on ánum brede awrát, and siþþan mid weaxe be-worhte quod per tabelias primum scriptas, deinde ceratas, suis prodidit, Ors. 2, 5 ; S. 80, 2. Ðá stǽnenan bredu ðe sió ǽ wæs on áwriten, Past. 125, 18.
on-wacan
to awake, cease to sleep ⬩ to arise, spring, be derived, be born
Entry preview:
Him onwóc heáh Healfdene, Beo. Th. 112; B. 56. Beornas onwócan, cynn æfter cynne cende wǽron, Ps. Th. 104, 11. Hwǽr ús hearmstafas onwócan, Cd. Th. 58, 2; Gen. 940. Hié begeton feówertíg bearna ðæt ðonon menio onweócon, 294, 25; Sat. 476
wyn-sum
winsome ⬩ agreeable ⬩ pleasant ⬩ pleasant ⬩ joyous
Entry preview:
Þincþ him wynsumre ðæt him se weald oncweþe, Bt. 25; Fox 88, 20. Wóþa wynsumast, Exon. Th. 358, 9; Pa. 43. His englas, ealra folca mǽst, wereda wynsumast, Cd.
Linked entries: wynsumlíce wynsumness winsum
ofer-stígan
to mount, scale, surmount, rise above ⬩ to transcend, surpass, excel, overcome, exceed ⬩ transcendere, transire, exsuperare ⬩ overcome
Entry preview:
Ðæs gebodes micelnes his mihta oferstíhþ, R. Ben. 128, 14. Hé ongeat ðæt hé oferstág hine selfne semetipsum noverat transcendere Past. 16, 2; Swt. 101, 13. Oforstág, Blickl. Homl. 163, 28. Oferstáh, Homl. Th. i. 70, 11.
ofer-swíðan
To prove stronger than or superior to another, to overcome, overpower, conquer, surpass
Entry preview:
Hí habbaþ deófol oferswíðed, Blickl. Homl. 35, 4. Oferswíðod, Homl. Skt. i. 1, 8: 4, 57. Is betre ðæt hié weorðen gebundene and oferswíðde, Past. 30; Swt. 204, 4; Blickl. Homl. 145, 13. Wit sýn oferswíðede, 181, 30.
hálig-dóm
Entry preview:
Hire scrín mid hiræ háligdóme, C. D. iii. 360, 8. Sende Benedictus twǽgen his muneca tó Maure mid lácum, ꝥ is mid háligdóme of þæs Hǽlendes róde and of Marian reáfe and of Stephanes líchaman and of Martines reliquium, Hml. S. 6, 72.