dǽl
- Wrt. Voc. ii. 104, 79
Entry preview:
Ꝥ heó mihte sum-dǽl (sumne dǽl, v. l.) hwǽtes geclǽnsian, 97, 3. ¶ in adverbial phrases Þæt lond þe mon Ongle hǽt, and Sillende and sumne dǽl Dene, Ors. 1, 1; S. 16, 7. Sume daeli partim, Wrt. Voc. ii. 115, 80.
irre
Anger ⬩ wrath ⬩ ire ⬩ rage
Entry preview:
Wurdon mé on yrre yfele and hefige in ira molesti erant mihi, Ps. Th. 54, 3. Ðæt gé fleón fram ðam tówerdan yrre fugite a ventura ira, Lk. Skt. 3, 7. Ðá cwæþ se hláford mid yrre tunc iratus paterfamilias dixit, 14, 21.
slǽd
Entry preview:
Heó talden whar me heom kepen mihte in ane slade deopen, 26887. Geond slades & geon dunen, 28365. By slente oþer slade, Allit. Pms. 5, 141.
Linked entries: sléd wíþig-slǽd wæter-slæd
un-rótness
Sadness ⬩ sorrow ⬩ trouble ⬩ gloominess
Entry preview:
Ic hit wiste be sumum dǽle, ac mé hæfde ðiós unrótnes ámerredne, ðæt ic hit hæfde mid ealle forgiten; and ðæt is eác mínre unrótnysse se mǽsta dǽl, ðæt ... eaque mihi etsi ob injuriae dolorem nuper oblita, non tamen ante hac prorsus ignorata dixisti;
Linked entry: rótness
wiþer-rǽde
Adverse ⬩ contrary ⬩ at variance ⬩ hostile ⬩ rebellious ⬩ contumacious ⬩ out of harmony ⬩ repugnant ⬩ offensive ⬩ disagreeable ⬩ adverse ⬩ not fitted to further the good of anything ⬩ unfavourable ⬩ disadvantageous ⬩ contrary ⬩ of an opposite nature
Entry preview:
Skt. ii. 28, 4. out of harmony, repugnant, offensive, disagreeable Wiðerrǽde ðú eart mé scandalum es mihi, Mt. Kmbl. 16, 23. Nis nán ǽ wiðerrǽde þusgeworhtum mannum, Homl. Skt. i. 17, 60.
Linked entries: wiþer-rǽdness wiþ-rǽde
ge-hild
Entry preview:
Ne mihte ic gangan tó eástdǽlum for Rómwarena cempena neáhhergunge and for [Persisc]ra gehældum, Hml. A. 200, 174. <b>I a.</b> a watch, period during which watch is kept :-- Swé swé gehaeld (custodia ) in næht, Ps. Srt. 89, 4.
ge-rád
Entry preview:
Fæstenu, ælmyssan and óþre þus geráde (huiusmodi), Scint. 52, 9. pus gerádra mihta huiuscemodi, i. talium miraculorum. An. Ox. 3062. Mid þus gerádum (huiusmodi) gerýnum, 40, 12: Mk. 9, 37
Linked entry: sam-rád
ge-þreátian
Entry preview:
Swelce sió geðyld hæbbe ðæt mód geðreátod and gecafstrod quando animum patientia intra se frenare compellit, 218, 22. the object a thing Swá se lég wearð geðreátod þurh Sanctes Martines gebedu ꝥ hé nǽnigum óðrum ærne sceþþan ne mihte, Bl.
ge-feón
Entry preview:
Þæt míne fýnd ne gefeón mínes ungelimpes ut non supergaudeant mihi inimici met, Ps. Th. 34, 23. in dat. (inst. ) Seó wamb gefihð dríum mettum . . . gefihð wǽtum mettum, Lch. ii. 220, 18, 21. Hé nihtweorce gefeah, ellenmǽrðum, B. 827.
hreówan
Entry preview:
Earfoðfynde wæs se man þe swilc ne mihte hreówan, 82. no subject expressed Hreáw hine penituit eum, Ps.
lícian
Entry preview:
Th. 146, 11, On ðee lícað mé in te complacuit mihi, Lk. L. R. 3, 22. ' Gif eów swá lícige. . . " Hit him lícode. Bl. H. 241, 20-24. Hié cwǽdon ꝥ him ꝥ lícode eallum tó healdenne dixerunt omnes: ' Placet ea custodire, ' Ll. Th. i. 58, 29.
ǽmettig
empty, void, vacant ⬩ devoid, void of, free from ⬩ unoccupied, at leisure, exempt from ⬩ free to do ⬩ unmarried
Entry preview:
Th. i. 204, 11. unoccupied, at leisure, exempt from Ic eom ǽmtig (ǽmptig, v. l.) vacat mihi, Ælfc. Gr. 206, 13. Martha swanc, and Maria sæt ǽmtig, Hml. Th. ii. 440, 1. Se ǽmettega (ǽmetiga, Hatt. MS.) Past. 190, 18.
heáh-nes
Highness, height, highest point, elevation, loftiness, sublimity, excellence
Entry preview:
Ðín mægen is swá mǽre swá ðæt ǽnig ne wát ðá deópnesse drihtnes mihta ne ða heáhnisse heofena kyninges thy power is so excellent that none knows the depth of the might of the lord nor the height of heaven's king, Hy. 3, 35; Hy.
ge-tellan
To tell ⬩ number ⬩ reckon ⬩ esteem ⬩ consider ⬩ ascribe ⬩ assign ⬩ numerare ⬩ computare ⬩ reputare ⬩ comparare ⬩ dinumerare
Entry preview:
To tell, number, reckon, esteem, consider, ascribe, assign; numerare, computare, reputare, comparare, dinumerare Ruben and Simeon beóþ mid me getealde Ruben et Simeon reputabuntur mihi, Gen. 48, 5: Ps. Spl. C. 43, 25: Ps. Th. 118, 119.
Linked entry: ge-talian
genge
Entry preview:
Þatt all þatt genge (folk ) mihhte lefenn uppo Criste, 6956. Þeȝȝre ( angels' ) genge shollde ben wiþþ gode sawless ekedd, 3918. Miccle mare genge off Lerninngcnihhtess, 19566: but also of a military host :-- Faraoness genge, 14851. v. N. E.
hefe
importance ⬩ a burden ⬩ a weight
Entry preview:
Se hálga gást hí heóld and mid hefe gefæstnode, ꝥ þá mánfullan ne mihton ꝥ mǽden ástyrian, 9, 98. God is bútan hefe and hé ealle gesceafta gelógode on gemete, and on getele, and on hefe, Hml.
HEÁWAN
To HEW, cut, strike, smite
Entry preview:
Ðá heówon hí ðone stán swá swýðe swá hí mihton dolantes lapidem in quantum valebant, Bd. 4, 11; S. 580, 5.
faru
going ⬩ passing ⬩ sailing ⬩ a journey ⬩ voyage ⬩ an expedition ⬩ proceedings ⬩ course ⬩ path ⬩ procedure ⬩ the train ⬩ the troops ⬩ the followers ⬩ the attendants ⬩ carriage
Entry preview:
Se cyng geáxode ꝥ his feónd gelætte wǽron and ne mihten ná geforðian heora fare, Chr. 1085; P. 216, 7. Ðurh þás fare (the crusade) wearð se cyng and his bróðor sehte, 1096; P. 232, 30.
ge-cýþan
Entry preview:
Þú miht þíne mihte gecýþan on þínre þeówan, Bl. H. 157, 3.
Linked entry: cýþan
þá
Entry preview:
Hit mæg eów nú fremian swá micclum swá hit ðá mihte, Homl. Th. ii. 378, 12. Se stán ðe ðæt wæter ðá of fleów, ii. 274, 1. Hé on fulluhte underfangen næs, forðan ðe Martinus ðá on neáwiste næs, 504, 24 : Homl. Skt. i. 6, 112.