Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

un-eáðelíc

(adj.)
Grammar
un-eáðelíc, adj.

difficult to doimpossibledifficult to beargrievoustroublesome

Entry preview:

Ðás onfóað unéðelíc (-éðlíc, Lind.) dóm hi accipient prolixius judicium, Mk. Skt. Rush. 12, 40

bisceop

under

Entry preview:

Him (Philip ) þá biscepas sǽdon þæt ealle godas him irre wǽren, Ors. 3, 7; S. 144, 4. Lundenwaran lufodon þæt heó þeówedan heora deófolgelda biscopum idolatris magis pontificibus seruire gaudentes, Bd. 2, 6; Sch. 138, 9

cyne-cyn

Entry preview:

Ǽlcne þára þe hió geácsian myhte þæt kynekynnes wæs omnes regie arcessitos, Ors. 1, 2; S. 30, 30. Næs æðelboren, ne him náht tó þám cynecynne ne gebyrode, Hml. Th. i. 80, 33. gecuron heora kynecinn aa on þá wífhealfa, Chr. p. 3, 16.

geómrian

(v.)
Entry preview:

Geómriende ejulantes, Mk. 5, 38. ¶ geómrian tó to sigh for, long for :-- geómriað tó ðám upplican, Hml. Th. i. 520, 23. Add

þeódan

(v.)
Grammar
þeódan, þiédan, þídan, þýdan; p. de
Entry preview:

Ða woruldgesǽlþa hié simle tó ðám gódum ne ðeódaþ ne ða yfelan góde ne gedóð ðe hié hié oftost tó geðeódaþ fortuna nec se bonis semper adjungit, et bonos, quibus fuerit adjuncta, non efficit, Bt. 16, 3; Fox 56, 33.

Linked entries: þídan þiédan

ge-dál

Entry preview:

Ðý lǽs hié for ðǽm gedále ðæs feós wilnigen ðisses lǽnan lífes . . . Ðonne his ælmessan dǽlð, Past. 323, 12. Gif ǽr ðǽm gedále cann gemetgian hwæt hine anhagige tó sellanne, 341, 12. ðá láre him forgeaf þæt dǽldon eallum ðeódum.

on-drǽdan

Entry preview:

, Hml. Th. ii. 342, 18. Þonne mihte wé onðrǽdan ús deádes rihtlíce, Hml. S. 34, 139. with clause Ðá ondrǽdde him wurdon þám cynge leófran ðonne , Lch. iii. 424, 19. him ondrǽdan sceal ðæt unmedome sié, Past. 73, 21.

ge-frége

(adj.)
Grammar
ge-frége, adj.

Knowncelebratedfamousnōtuscĕlĕberfāmōsus

Entry preview:

Known, celebrated, famous; nōtus, cĕlĕber, fāmōsus Lǽt ðé on gemyndum ðæt manegum wearþ fira gefrége keep in thy mind how that was known among many men, Andr. Kmbl. 1921; An. 963 : 2240; An. 1121

swíþmódness

(n.)
Grammar
swíþmódness, e; f.
Entry preview:

Greatness of soul, magnanimity Be sigerfestnisse and swíþmódnísse úses Drihtnes mid ðǽm ða hǽþnan ofercom, Anglia xi. 173, 12. Ne mágon ðære tungan gerecnisse ne hire mægnes swíðmódnisse áspyrian, Salm. Kmbl. 150, 4

for-maneg

Entry preview:

þone Hǽlend wrégdon formanegum yfelum dǽdum, and ne wearþ nǽfre náne wyrcende, Nic. 1, 18. Add

tór-begete

(adj.)
Grammar
tór-begete, adj.

Hard to get

Entry preview:

Hard to get Gif beget and yt rinde, sió ðe cymþ of neorxnawonge, ne dereþ him nán átter. Ðonne cwæþ se ðe ðás bóc wrát ðæt hió wǽre tórbegete, Lchdm. ii. 114, 3-6

hreówsian

(v.)
Entry preview:

Sceal ðára lǽstena worda hreówsian, 199, 16. with clause hreówsade ðæt him ǽfre suá ungeriesenlíce geðénigan sceolde, Past. 199, 18. with prep.

for-lǽtan

to letpermitallowsufferto sufferto letgrantto leaveto leaveto leaveconsumingto leave aloneleave undoneabstain fromneglectto leave outomitto spareleave toto leavequitto abandonforsakedesertabandonto leaveto leaveto leavedieto defendto abandonto leaveto abandonto leaveto leave ofgive upto abandonabandonto let goto restrainto releaserestoreto give uprelinquishto remitforgiveto loseto put awaydismisslay asideto send

Entry preview:

hié grétte and hié swá forlét, 247, 36.

wealdend

(n.)
Grammar
wealdend, es; m.

one who exercises power over persons or things, a controller masterone who exercises dominion a ruler governor sovereign applied to the Deity a possessor master lord

Entry preview:

Wé witon úre wæs wealdend we knew he was master of us, Blickl. Homl. 243, 18. Se ðe ðæs weddes waldend sý, L. Edm. B. 6; Th. i. 254, 22.

mǽg-sibb

(n.)
Grammar
mǽg-sibb, e; f.

kinshiprelationshipLove between kinsmenaffection

Entry preview:

Mary to pity her. She said to him 'Remember, my Lord, that she was bone of my bone and flesh of my flesh,' Shrn. 68, 15. ( Christ) hym (men ) his mildse onwreáh and his mǽgsibbe gecýdde.

Linked entry: mǽgþ-sibb

fót-ádl

(n.)
Entry preview:

sumne mann gehǽlde fram þám miclan fótádle, Hml. S. 24, 163. Gif hwá mid fótádle swýþe and hefelíce geswenced sý, Lch. i. 104, 8. Wið fótádle þeáh ðe heó hefegust sý, 246, 22.

ge-grétan

Entry preview:

Seó ǽ ne gegrét þone rihtwísan mid nánum yfele, ac heó gewítnað þá unrihtwísan, Hml. S. 17, 19. Ꝥte ðú mec ne gegroeta ł ne pínia ne me torqueas, Lk.

witan

Grammar
witan, <b>. I</b> I.
Entry preview:

Mid þý þá heó þone munuc þǽr wiste, Hml. S. 33, 62. Ánne cniht þone þe heó getreówost wiste, 94. Se mon sé þe his gefán hámsittendne wite, Ll.

BESMA

(n.)
Grammar
BESMA, besema, an; m.

A BESOM, brooma rodscopæ, virga

Entry preview:

Bos. 11, 25 he fyndith it [hous] clensid with beesmes, Wyc. h He [Brutus] [his fíf suna] hét gebindan, and mid besman swingan he [Brutus] gave orders to bind them [his five sons], and scourge them with rods [virgis cecidit, Hav.]

Linked entries: bysm bisme besema

ge-martyrian

(v.)
Grammar
ge-martyrian, -martirian, -martrian; p. ode, ade, ede; pp. od, ad, ed

To martyrmarty̆rem făcĕre

Entry preview:

To martyr; marty̆rem făcĕre He hine gemartirode he martyred him, Homl. Th. ii. 478, 21. Petrus and Paulus gemartredan they martyred Peter and Paul, Ors. 6, 5; Bos. 119, 21. He wæs for sóþfæstnysse gemartyrod he was martyred for truth, Homl.

Linked entry: martyrian