smedema
Fine flour, meal
Entry preview:
Fine flour, meal Smeoduma polenta Wrt. Voc. ii. 117, 51. Melewes smedma simila 83, 65. Smedma of melwe pollis Ælfc. Gr. 9, 28; Zup. 55, 15. Smedma simila vel pollis Wrt. Voc. i. 41, 24. Hwǽtes smedma Lchdm. ii. 108, 10. Gecned þrí sestras smedeman (similae
beald
bold ⬩ confident ⬩ bold ⬩ impudent
Entry preview:
Add: bold, confident Bald fretus, Wrt. Voc. ii. 109, 26: fretus, confidens, presumptus, 36, 12. Bealwes tó beald, Bl. H. 109, 28. Hé næs náht beald him tó tó gánne, Gr. D. 132, 13. Se bealda Hieu, Hml. S. 18, 359. Hí hæfden on bendum ǽnne bealdne ðeóf
rǽdan
Entry preview:
Two verbs originally distinct seem to coalesce under this form, the strong rǽdan; p. reórd, réd; pp. rǽden : Goth. ga-rédan : O. Sax. rádan; p. réd, ried : O. Frs. réda; p. réd : O. H. Ger. rátan; p. riet, riat : Icel. ráða; p. réð, and the weak rǽdan
swilc
Entry preview:
where the word points to what has been already described, such, used substantively, that which has been already described, the like, the same Ne biþ swylc ( the practice already described ) cwénlíc þeáw, Beo. Th. 3885; B. 1940. Ne biþ swylc earges síð
ge-þingian
Entry preview:
Add: to try to get favourable terms for a person, intercede, mediate. absolute Gehwylces mannes dǽda clypiað tó Gode and gewrégað oþþe geþingiað, Scrd. 20, 38. to intercede for a person Gif hwelc monn cymð, and bitt úrne hwelcne ðæt wé hine lǽden tó
háwian
Entry preview:
Add: absolute, to look. with the eyes Hé eóde út, and háwode and hercnode egressus est, et erectis auribus adstans, Guth. Gr. 136, 8. Hé wæs eft cyrrende tó þǽre spyrtan, and wærlíce and forðonclíce háwode, and geseah ꝥ seó nǽdre þǽr in wæs qui reversus
sceaft
A smooth, round, straight stick or pole, a shaft ⬩ the shaft of a spear ⬩ a spear ⬩ the shaft of an arrow ⬩ a pole ⬩ a taper
Entry preview:
A smooth, round, straight stick or pole, a shaft. generally the shaft of a spear Spereleás sceaft contus, Wrt. Voc. i. 35, 42. Gif se ord sié þreó fingre ufor ðonne hindeweard sceaft, L. Alf. pol. 36; Th. i. 84, 17, 18. His sceaft ætstód ætforan him,
dón
Entry preview:
Add: [Forms from the Northern Gospels and Vespasian Psalter are: ic dóam, dóem, doom, dóm, dóe, þú dóas, dóes, dóest, hé dóas, dóes, dóað, dóeð, pl. dóas, dóað; subj. dóe; infin. dóa, dóe, tó dóanne, dóenne; pp. dóen, dǽn. In a Mercian charter a subjunctive
CÉPAN
To observe, keep, regard, await, desire, take, betake oneself to, meditate, bear ⬩ observare, tenere, manere, appetere, captare, se conferre, meditari, portare
Entry preview:
To observe, keep, regard, await, desire, take, betake oneself to, meditate, bear; observare, tenere, manere, appetere, captare, se conferre, meditari, portare Menn mágon cépan be his bleó hwylc weder toweard byþ men may observe by his hue what weather
Linked entry: ge-cépan
losian
To perish ⬩ be lost ⬩ stray ⬩ escape
Entry preview:
To perish, be lost, stray, escape 'Drihten ic losige.' Cweþ 'ic losige' ðý læs ðe ðú losige ' Lord, I perish.' Say 'I perish,' lest thou perish, Homl. Th. ii. 394, 1-2. Hwílum losaþ sió stemn sometimes the voice is lost, L. M. 2, 51; Lchdm, ii. 264,
Linked entry: lorian
git
Still ⬩ yet
Entry preview:
Still, yet Hér mon mæg giet gesión hiora swæþ their track may still be seen here, Past. pref; Swt. 5, 15; Hat. MS. Be ðiosum git is swíðe ryhtlíce gecweden to ðæm wítegan about which further is very rightly said to the prophet, Swt. 162, 22; Cot. MS.
tácnian
to make a mark upon something, to mark ⬩ to be a token or mark of something, to indicate, mark ⬩ to indicate, point out ⬩ to signify ⬩ to be the figurative expression of, be a figure of something, to symbolize ⬩ to indicate what is future, to portend
Entry preview:
to make a mark upon something, to mark Seó líget ðæt deófol bærneþ and tácnaþ, Salm. Kmbl. p. 148, 4. to be a token or mark of something, to indicate, mark Se steorra ðe wé hátaþ ǽfensteorra, ðonne hé biþ west gesewen, ðonne tácnaþ hé ǽfen, Bt. 39,
Linked entries: tǽcnan tǽcnian firen-tácnian
þeów
Entry preview:
Servile, not free, bond Ðes ðeówa mann hic manceps, Ælfc. Gr. 9, 55; Zup. 67, 2. Gif þeów noun wyrce on Sunnandæg be his hláfordes hǽse, sié hé frioh, L. In. 3; Th. i. 104, 2. Ðeów swán and ðeów beócere, L. R. S. 6; Th. i. 436, 19. Ðeáh hwá bebycgge
þyrstan
To thirst
Entry preview:
To thirst. Grammar þyrstan, used impersonally, Grammar þyrstan, with acc. of person Mé þyrst (ic ðyrsto, Lind., Rush.) sitio, Jn. Skt. 19, 28. Ne þyrst ðone nǽfre ðe on mé gelýfð (se ðe giléfeð(-es, Lind.) on mec ne ðyrsteð(-es, Lind.) ǽfre, Rush.) qui
wræc-síþ
travel in a foreign land ⬩ peregrination ⬩ pilgrimage ⬩ exile ⬩ banishment ⬩ misery ⬩ wretchedness
Entry preview:
travel in a foreign land, peregrination, pilgrimage Hí noldon geþafian ðæt swá getogen mann (Gregory) ða burh forléte, and swá fyrlen wræcsíð genáme, Homl. Th. ii. 122, 15. Gif hwá weófodþén áfylle, sý hé útlah, búton hé þurh wræcsíð (wrec-, v. l. )
á-bregdan
Entry preview:
Add: trans. with idea of quick or forcible movement, to drag, pull, snatch, pluck Se heofon ábrét ðás tunglan underbæc, Angl. vii. 14, 137. Februarius mónð bissextus up ábrét, viii. 307, 29. Hí ðone mete him of ðám múðe ábrúdon, Hml. Th. i. 404, 5. Ðá
Linked entry: á-brédan
án-feald
Entry preview:
Add Ánfeald simplex, Wrt. Voc. ii. 74, 50. Ánfald simpla, 120, 55. as numeral, single, sole Anfealdre simplo (volumine), An. Ox. 2376. Tó ánfealdan gewinne ad singularem pugnam, R. Ben. l. 10, 2. Náht elles búton his ánfealdne gegyrelan, Bl. H. 215
fremede
Entry preview:
Add Extra vel ultra, aliena, alia, plus, praeter vel fremde, Wrt. Voc. ii. 145, 32, Fremde exter, alienus, 61. Fremdra externorum, 30, 44. of another family, stranger Ne bearh nú gesib gesibban þe má þe fremdan. Wlfst. 159, 16. Ðú hit becweðe swá gesibre
ge-lettan
Entry preview:
Add: to hinder a person from going where he intends, to stop Hé wolde tó his méder . . . ac Godwine hine gelette, Chr. 1036; P. 158, 22. Flódwylm ne mæg manna ǽnigne ofer Meotudes ést gelettan, An. 518. Hé wearð þurh weder gelet, Chr. 1097; P. 233, 17
ge-þreátian
Entry preview:
Add: to press, oppress, afflict Þæs middaneard is for miclum geswenct and mid manegum earfoðnyssum yfele geþreátod, Hml. S. 28, 166. Þeód wæs oflysted metes ... hungre wǽron þearle geþreátod, An. 1117. to press, urge, force to do something Sua chuá