Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-sǽlig

Entry preview:

Add: happening by chance, fortuitous Mid gesǽligum gelimpum fortuitis casibus, An. Ox. 4185. happy, favoured by lot, position, or other external circumstance, fortunate Tó hwon sceoldan míne friend seggan þæt ic gesǽlig mon wǽre ? Hú mæg sé beón gesǽlig

weorþian

(v.)
Grammar
weorþian, wurþian, wyrþian; p. ode.
Entry preview:

to set a value upon, of money value Be ðam ðe se man hit weorðige ðe hit áge according to the value the owner may set upon it, L. Ath. v. 6; Th. i. 232, 26. (I a) to fix interest on a loan (?), to lend at interest (?) :-- Wiorþigende foenerator, Ps.

Linked entries: a-wyrþian wyrþian

déman

(v.)
Grammar
déman, to démanne, démenne; part. démende; ic déme, ðú démest,démst, he démeþ, démþ, pl.démaþ ; p. démde, pl. démdon; impert. dém, déme, pl. démaþ, déme ge; pp. démed; v. trans. dat. acc. [dóm judgment, opinion]

DEEM, judge, think, consider, estimate, reckon, determine, examine, prove, doom, condemn judicāre, arbitrāri, æstimāre, censēre, recensēre, decernĕre, sancīre, examināre, condemnāre

Entry preview:

To DEEM, judge, think, consider, estimate, reckon, determine, examine, prove, doom, condemn; judicāre, arbitrāri, æstimāre, censēre, recensēre, decernĕre, sancīre, examināre, condemnāre He com déman eorþan venit judicāre terram, Ps. Lamb. 95, 13: Elen

Linked entries: a-déman doeman

FLÓR

(n.)
Grammar
FLÓR, gen. flóre; dat. flóre, flóra; acc. flór, flóre; f: flór, es; m.

A FLOORpăvimentumsŏlumārea

Entry preview:

A FLOOR: păvimentum, sŏlum, ārea Flór on húse a floor in a house; excussōrium, Ælfc. Gl. 29; Som. 61, 34; Wrt. Voc. 26, 33. Flór păvīmentum, Wrt. Voc. 290, 10. Flór păvīmentum vel sŏlum, Wrt. Voc. 81, 7. Breda þiling >vel flór on to þerscenne a joining

FREMEDE

(adj.)
Grammar
FREMEDE, fremde, fremþe, fræmde; adj.

Strangeforeignestranged fromdevoid ofaliēnusperegrīnusaliēnātusaversusremōtusexpers

Entry preview:

Strange, foreign, estranged from, devoid of; aliēnus, peregrīnus, aliēnātus, aversus, remōtus, expers He biþ fremede Freán ælmihtigum he shall be estranged from almighty God, Salm. Kmbl. 67; Sal. 34. Ðonne beó we fremde fram eallum ðám gódum then should

þearf

(n.)
Grammar
þearf, e; f.
Entry preview:

need Wé sceolan beón genyndige Godes beboda, and úre sáwle þearfe, Blickl. Homl. 25, 27. Gemyndige úre sáula þearfe, 101, 16. God, ðe ǽlces monnes ðearfe wát, Bt. 39, 10; Fox 226, 25. Hé ealle can úre þearfe, Ps. Th. 102, 13. Seleþegn ealle beweotede

Linked entries: þærf þarf

earnian

(v.)
Entry preview:

Add: to labour for, strive after (with gen., or prep, or clause) Eádig eorl écan dreámes, heofona hámes earnað on elne, oð þæt ende cymeð dógorrímes, Ph. 484. Ǽlc hæfð be þám andefnum þe hé hǽr æfter æarnað, Solil. H. 65, 27. Gé earnigaþ (-iaþ, v. l.

fremede

Entry preview:

Add Extra vel ultra, aliena, alia, plus, praeter vel fremde, Wrt. Voc. ii. 145, 32, Fremde exter, alienus, 61. Fremdra externorum, 30, 44. of another family, stranger Ne bearh nú gesib gesibban þe má þe fremdan. Wlfst. 159, 16. Ðú hit becweðe swá gesibre

ge-rád

(adj.)
Grammar
ge-rád, adj.
Entry preview:

Add: stilled, instructed Wite þú, geráda preóst, Angl. viii. 330, 17. On ðám heofonlican life beóð ealle ful wise, and on gástlicre láre full geráde. Hml. Th. i. 270, 33. well arranged, ordered, disposed, adapted Ne mæg nán mon on þisse andweardan life

ge-strangian

(v.)
Entry preview:

Add: <b>A.</b> trans. to strengthen a person, in respect to bodily health Wundorlíce þeós wyrt gestrangað, Lch. i. 134, 5. Hý (certain herbs) tó mete geþigede mycelon ðone líchaman gestrangiað, 320, 20. Gif hé on fefore sý, syle drincan on

godcundnys

Entry preview:

Add: the quality of being divine. in a general sense Hú ne hæfdon wé ǽr gereaht ꝥ ðá gesǽlþa and sió godcundnes án wǽre? ... swá wé cweðað ꝥ ꝥ sié God þe þá godcundnesse hæfð and ðá gesǽlða, and ǽlc gesǽlig bið God beatitudo uero est ipsa divinitas .

ge-ícan

Entry preview:

Add: pp. ge-íht. to add. with the idea of supplementing or completing, to put to something already placed. of a material object Ofgif þǽre eorðan ꝥ hire is, and ꝥ dúst tó þám dúste geíc, Hml. S. 23 b, 751. Genim þás wyrte wel gepunude . . . geýc þonne

hwanne

Entry preview:

Add: in direct questions Hwænne (huoenne, L., hwonne, R.) gesáwe wé þé hingrigendne?, Mt. 25, 37. Huonne, L., hwanne. R., 38. Hwænne (huoenne, L., hwenne, R.) beóð þás þing?, Lk. 21, 7: Jn. 6, 25. Hwenne gewyrð þæt?, Solil. H. 46, 20. in dependent clauses

manian

(v.)
Grammar
manian, <b>, manigean, monian;</b> p. ode.

to bring to mind what ought to be doneto urge upon one what ought to be doneto admonishexhortinstigateto bring to mind what, should not be forgottento admonishremindsuggestpromptto tell what ought to be doneto teachinstructadviseto claim of a person (acc.) what is duein jus vocaread malium mannire

Entry preview:

to bring to mind what ought to be done, to urge upon one what ought to be done, to admonish, exhort, instigate Ðonne manige ic ðæt gé eów álésan of eówrum synnum. Blickl. Homl. 51, 32. Ic myngige and manige manna gehwylcne ðæt hé his ágene dǽda georne

tweógan

(v.)
Grammar
tweógan, tweón; p. tweóde.
Entry preview:

with impersonal construction, to inspire doubt into a person (acc. ), with gen. of object of doubt Wé witon ðæt nánne mon ðæs ne tweóþ, ðæt se seó strong on his mægene ðe mon gesihþ ðæt stronglíc weorc wyrcþ, Bt. 16, 3; Fox 54, 28. Ne tweóþ mé ðæs náuht

Linked entries: tuáes tweón twiógan

wísian

(v.)
Grammar
wísian, p. ode.

shewguidedirectto shewshewpoint putguidedirectindicate

Entry preview:

where movement takes place, to shew the way, guide, direct, Grammar wísian, absolute Hé stóp on strǽte, stíg wísode, Andr. Kmbl. 1970; An. 987. Hé lét his francan wadan þurh ðæs hysses hals, hand wísode, Byrht. Th. 135, 61 ; By. 141. Snyredon ðǽr secg

Linked entry: riht-wísian

ge-sceaft

Entry preview:

Add: a masc. pl. ge-sceaftas occurs. what is created, all created things, creation Twá ðing syndon; án is Scyppend, óðer is gesceaft . . . þæt is gesceaft, þæt se sóða Scyppend gesceóp. Þæt sind ǽrest heofonas, and englas . . . and syððan þeós eorðe

BRINGAN

(v.)
Grammar
BRINGAN, part, bringende; ic bringe, brincge, ðú bringst, he bringeþ, brincgeþ, bringþ, pl. bringaþ; p. ic, he brang, brong, ðú brunge, pl. brungon; pp. brungen; v. a.
Entry preview:

To BRING, adduce, lead, produce, bear, carry: ferre, adducere, ducere, producere, offerre, proferre Hwǽr is ðæt tiber, ðæt ðú bringan þencest where is the gift which thou thinkest to bring? Cd. 140; Th. 175, 7; Gen. 2891: Exon. 23 b; Th. 65, 23; Cri.

CEÁP

(n.)
Grammar
CEÁP, es; m.

cattlepecusSaleable commodities, price, sale, bargain, business, marketpretium, negotium, pactio,venditio, forum

Entry preview:

cattle; pecus Ðǽm landbúendum is beboden ðæt ealles ðæs ðe him on heora ceápe geweaxe, híg Gode ðone teóðan dǽl agyfen to farmers it is commanded, that of all which increases to them of their cattle, they give the tenth part to God, L. E. 1, 35; Th.

Linked entry: cép

hold-líce

(adv.)
Grammar
hold-líce, adv.
Entry preview:

Graciously, with kindness or friendliness, with devotion or attachment, faithfully, loyally Holdlíce affectuose vel devote, Ælfc. Gl. 115; Som. 80, 50; Wrt. Woc. 61, 28. Hé cwæþ swíðe holdlíce be us 'Fæder mín ic wille ðæt ða ðe ðú mé forgeáfe beón mid