spryttan
To sprout ⬩ spring ⬩ germinate ⬩ To put forth a shoot ⬩ bring forth fruit ⬩ to incite
Entry preview:
Folc weóx swilce hig of eorðan spryttende wǽron creverunt et quasi germinantes mulliplicati sunt, Ex. 1, 7. Ealle spryttende þingc universa germinantia, Hymn. T. P. 76. Eft spryttendum ðám twigum renascentibus virgultis, Bd. 1, 21; S. 485, 5.
Linked entries: tó-sprytting sprýtan
be-gangan
to go about ⬩ to go by ⬩ to go about a business ⬩ to attend to ⬩ see after a person ⬩ to worship ⬩ to honour ⬩ celebrate a day ⬩ to exercise ⬩ practise an art ⬩ to practise a religion ⬩ to practise ⬩ do (habitually) ⬩ commit sin ⬩ to exercise ⬩ use
Entry preview:
Add: of movement, to go about Begangende forðan þe hé gewilnode ꝥ hé sumne fæder on þám wéstene funde. Hml. S. 23 b, 156. to go by Bigongende (-geong-, L.) praetereuntem, Mk.
wesan
Entry preview:
Ealle þing wǽron geworhte ( facta sunt ) ðurh hyne, and nán þing næs geworht bútan him, Jn. Skt. 1, 3. Ða ðe ðurh geleáfan gehǽlede wǽron qui credendo salvati sunt, Bd. 4, 16; S. 584, 20. Wesaþ gé fram Gode gebletsade benedicti vos a Domino Ps.
Linked entries: cniht-wesende æt-eom a-weosung eom weosan fóre-wesan
FOR
FOR ⬩ on account of ⬩ because of ⬩ with ⬩ by ⬩ pro ⬩ propter ⬩ per ⬩ according to ⬩ pro ⬩ sĕcundum ⬩ juxta ⬩ For ⬩ instead of ⬩ pro ⬩ lŏco ⬩ vĭce ⬩ For ⬩ on account of ⬩ because of ⬩ through ⬩ pro ⬩ propter ⬩ per
Entry preview:
For dæge oððe for twám per ūnum aut duos dies, Ex. 21, 29. according to; pro, sĕcundum, juxta Eall sió lufu biþ for gecynde, nallas for willan omne illud dĕsĭderium juxta nātūram est, non juxta vŏluntātem suam, Bt. 34, 11; Fox 152, 14, 15.
á
Entry preview:
Þǽr wæs á sw;á micel dem swá on Alexandria wæs, 6, 14; S. 270, 2. making a condition emphatic Nán ǽnig þing þeáh þe á lytel (anything though always small, though never great) hys ágenre findincge d;ón geþrístlǽce nullus quippiam quamuis parum sua propria
bísen
an exemplar ⬩ a model ⬩ pattern ⬩ example ⬩ precedent ⬩ a rule ⬩ prescript ⬩ precept ⬩ parable ⬩ similitude ⬩ type
Entry preview:
Hé nam bysne be mannum, hú ǽlc sunu bið gingra þonne se fæder, Hml. Th. i. 290, 7. a rule, prescript, precept Bysne normam, i. regulam, An. Ox. 997. Bisne normam, i. rectitudinem, 2306.
geár
Entry preview:
Sume tén geár, Bt. 38, 1; F. 194, 7. Ymb xiii geár, Gen. 2302. of indefinite periods of time Hé feala geára lifde, Bl. H. 219, 2 : Bt. 18, 3; F. 66, 18. Wintra fela . . . geára mengeo. Gen. 1726.
ge-fón
Entry preview:
(ε) to receive, accept :-- Hié geféngon mearde hiora receperunt mercedem suam, Mt. L. 6, 2. Mið ðý geféngon accipientes, 20, 11. Hiá gefóen hæfdon feh accepta pecunia, 28, 15. to get, obtain, gain, take courage (with inst.)
ród
Entry preview:
On súga róde; andlang róde on huntena weg, iii. 48, 10. Eást on ðá ealdan róde; andlang róde on dá ealdan mearcebécan, C. D. B. i. 296, 26.
tó-brecan
To break, ⬩ break in pieces ⬩ to break in two, ⬩ to break to pieces, ⬩ break up, ⬩ to separate into parts by striking or pulling ⬩ to overthrow, ⬩ break down, ⬩ ruin, ⬩ destroy, ⬩ put into confusion, ⬩ rout, ⬩ to destroy, ⬩ crush ⬩ to take by assault ⬩ to break a promise, pledge, etc., ⬩ to infringe, ⬩ violate ⬩ to break, ⬩ interrupt
Entry preview:
Heora scipu sume þurh oferweder wurdon tóbrocene. Chr. 794; Erl. 59, 22. to overthrow, break down, ruin, destroy, put into confusion, rout, of material objects Ceaster heora ðú tóbrǽce (destruxisti). Ps. Spl. 9, 6.
swéte
Entry preview:
Surt. 18, 11. ¶ used substantively :-- Wá eów ðe taliaþ ungód tó góde, biter ðing tó swéte and swéte belǽþaþ, Wulfst. 47, 7, (1 a) of food, sweet in sweet-meat, delicate:?-Swéte mete dapis, Wrt. Voc. ii. 28, 29.
ge-rǽcan
Entry preview:
On sumre stówe se hróf wæs ꝥ man mid his handa neálíce gerǽcean mihte, in sumre eáþelíce mid heáfde -gehrínan, Bl. H. 207, 22.
DREÁM
joy, pleasure, gladness, mirth, rejoicing, rapture, ecstasy, frenzy ⬩ jubĭlum, lætĭtia, gaudium, delīrium ⬩ An instrument of music, music, rapturous music, harmony, melody, ⬩ orgănum = όργανoν, musĭca, concentus, harmŏnia = άρμoνία, modulātio, modus, melōdia = μελωδία, cantus
Entry preview:
On swylcum wódum dreáme in such insane ecstasy or frenzy, Ors. 3, 6; Bos. 58, 14: Homl.
LÍF
LIFE
Entry preview:
Sume hit ne gedýgdan mid ðam lífe some did not get off with their lives, Chr. 978; Erl. 127, 13. Heó of deáþe férde tó lífe she went from death unto life, Bd. 4, 23; S. 595, 32.
þegnian
Entry preview:
Hé ( a king ) bioþ swíþe anlíc ðara his þegna sumum ðe him þéniaþ, Bt. 37, 1; Fox 186, 12. Gif hé nǽre sóþ God, ná him englas ne þegnodon.
Linked entry: þénian
ge-gearwian
Entry preview:
Ne Salomon suá gegearued wæs ( coopertus est ), Mt. L. 6, 29. Gæst gegearwd (cf. un-gegearwod), Gú. 662. Wǽron secgas sóna gegearwod wǽpnum tó wigge, El. 47. <b>IV a.
samod
Together. ⬩ and, both . . . and, also, too
Entry preview:
Somod eardedon Meotudes bearn and se monnes sunu. Exon. Th. 8, 30; Cri. 125. Tó gebede feóllon sinhíwan somed, Cd. Th. 48, 19; Gen. 778. Samed síþian. Exon.
hruse
The earth ⬩ ground
Entry preview:
Heofonas ðú wealdest hrusan swylce tui sunt cæli et tua est terra, Ps. Th. 88, 10: 120, 2: 133, 4. Under eorþan befeolan hinder under hrusan, Exon. 9l a; Th. 340, 24; Gn. Ex. 116.
mere
the sea ⬩ a mere ⬩ lake ⬩ an artificial pool ⬩ cistern
Entry preview:
Ðæt wé fundon sumne swíðe micelne mere in ðæm wǽre fersc wæter, Nar. 11, 26. On mære in stagnum, Blickl. Gl. Be norþan hodes mære ... ðonon up on ðone mære, Cod. Dip. Kmbl. iii. 10, 19-26.
senatus
Entry preview:
Ðá bæd his fæder ðæt ða senatum ( altered to senatus in other MSS. ) forgeáfen ðæm suna ðone gylt, 3, 10 ; Swt. 140, 14-16. Se consul bæd ðætte senatus him fultum sealdon, 4, 9; Swt. 192, 22. Ða senatus him hæfden ða dǽd forboden . . .